Prøv avisen

Lokale kræfter vil redde Tønders arv fra Første Verdenskrig

Flyhangaren i Tønder set indefra. Foto: Zeppelin- og Garnisions-museum Tønder

En gruppe sønderjyske ildsjæle har fået folketingspolitikere til at gå ind i en sag om en forsømt tysk flyhangar fra Første Verdenskrig. Hvis ikke staten træder til, mister vi et vigtigt stykke europæisk historie, lyder advarslen

Udefra ligner den ikke noget særligt. Men den store, tomme halbygning med det faldefærdige tag, der ligger i Soldaterskoven nord for Tønder, er faktisk ganske særlig. Bygningen blev opført i 1915, hvor den sønderjyske by var på tyske hænder, og den spillede en helt central rolle under Første Verdenskrig.

Den tyske kejserlige marine brugte flyhangaren til at opbevare deres jagerfly, som skulle beskytte basen mod engelske flyangreb. Bygningen er dermed et vigtigt vidnesbyrd om ikke bare sønderjysk grænselandshistorie, men international historie. Det mener flere lokale borgere, der bakkes op af historikere. Men sagen er, at naturområdet omkring den gamle tyske Zeppelinbase i dag hører under Naturstyrelsen, og da Naturstyrelsen ikke har bygningsbevarelse som område, har flyhangaren de seneste mange år fået lov til at forfalde. Derfor har en overdragelse af bygningen været på tale.

I den forbindelse har Slots- og Kulturstyrelsen tidligere på året fastslået, at de ikke finder bygningen fra Første Verdenskrig, men kun bygningens fundament, fredningsværdigt. Da der ikke sættes penge af til bevarelse af flyhangaren, ser bygningen ud til enten at falde ned af sig selv eller blive revet ned. De udsigter har fået lokale til at råbe vagt i gevær.

Forrest for den lokale nystiftede Forening til bevarelse af Flyhangaren Tønder går Anders Muus Jacobsen, der er næstformand for det frivilligdrevne Zeppelin- og Garnisonsmuseum Tønder.

”Det er en del af historien, der forsvinder for øjnene af os. Hvis Tønder var forblevet tysk, var bygningen blevet revet ned jævnfør Versailles-traktaten, men fordi byen blev dansk, blev hangaren og resten af den enorme Zeppelinbase stående og overdraget intakt til den danske stat. Som noget helt specielt dannede flyhangaren rammerne om den store genforeningsfest den 27. juni 1920. Omkring 1923 blev resten af Zeppelinbasen revet ned, så kun flyhangaren står tilbage den dag i dag – det er derfor rent held, at vi har et så vigtigt stykke kulturarv stående tilbage som et unikt monument over en af de mest vigtige perioder i sønderjysk, dansk og europæisk historie. Det har vi pligt til ikke bare at bevare, men også til at udnytte potentialet i,” siger han.

Anders Muus Jacobsen kæmper i første omgang for at sikre, at hangaren bliver stående, men på sigt håber han også, at den kan blive brugt i museumsøjemed. Sammen med andre lokale ildsjæle har han kæmpet for at gøre folketingspolitikere opmærksomme på sagen – blandt andet har han vist Eva Kjer Hansen (V), Henrik Dahl (LA) og Susanne Eilersen (DF), der alle er opstillet i Sønderjylland, rundt på den gamle tyske militærbase. Men det undrer Anders Muus Jacobsen, at den frivillige indsats overhovedet har været nødvendig. For modsat ham, der til daglig er møbelhandler, er der andre i samfundet, der rent faktisk er ansat til at varetage dansk kulturarv, og med flyhangaren får de grænselandets kulturarv ”serveret på et sølvfad”, som han siger.

Venstrepolitikeren Eva Kjer Hansen er imponeret over det lokale engagement og har rettet henvendelse om flyhangaren til kulturministeren og finansministeren.

”Jeg har givet udtryk for, at jeg gerne vil prøve at undersøge muligheden for, hvordan vi kan hjælpe de frivillige med at hindre, at det, der er tilbage nu, også bukker under for vejr og vind. Der er brug for et nyt tag, så det, der er nu, bliver stående, og man på den måde får sikret noget mere tid til at finde ud af, om der er mulighed for et større museum, og hvordan man bedst bruger det, der er tilbage i dag,” siger hun.

Også Henrik Dahl (LA) ønsker, at flyhangaren bevares.

”Det er et sted, hvor den store verdenshistorie og den lille lokalhistorie møder hinanden. Derfor håber jeg, at en bevarelse kan blive prioriteret,” siger politikeren.

Også historiker ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen betragter flyhangaren fra 1915 som et unika med stort potentiale.

”Set ud fra et europæisk perspektiv er flyhangaren i Tønder fuldstændig enestående. Man har ikke meget tilbage fra den tid – Tønder-hangaren er en af de få bygninger, der stadig står i dag.”