I Odense vil borgerne snart snuble over mindet efter jøden Axel Mogens Metz på fortovet ud for adressen Hjallelsevej 98. Axel Mogens Metz døde i den nazistiske koncentrationslejr Theresienstadt, og ud for hans tidligere hjem i Odense skal lægges en lille messingplade med informationer om hans navn og skæbne, så mennesker, der går på vejen, bogstavelig talt snubler over erindringen om holocausts lokale ofre.
Men i Odense har den såkaldte snublesten vakt nationalt drama – for kan man tvinge nuværende og fremtidige naboer til skulle skræve over et så markant mindesmærke hver dag til evig tid?
Nej, mente et flertal i byrådet indtil søndag aften. De ønskede en klausul, der sikrede, at grundejere i fremtiden skulle kunne søge om at få sådanne snublesten fjernet, men kom i så meget modvind i medierne, at de altså i søndags droppede forbeholdet.
Ifølge byrådsmedlem Claus Houden (V) viser sagen, at al debat standser, når snakken falder på holocaust.
”Vi kom med et forslag, hvor borgerne kan inddrages, fordi det på mange måder er et stærkt mindesmærke. For mig handlede det om at sikre borgernes interesser, fravær af tvang og rum til at fremføre forskellige hensyn, men det er blevet vendt til et spørgsmål for og imod at mindes holocaust. Debatten er gjort til et simpelt spørgsmål om, hvorvidt man skal mindes eller ej. Vi ønskede at diskutere hvordan,” mener han.
Men holocaust var stærkt, og derfor er det ”ubegribeligt”, at S og V, der har flertal i byrådet, overhovedet ønskede en klausul, mener Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet.
”Man kan få det indtryk, at stenen ikke skal spolere hyggestemningen i Odense. Holocaust er en vigtig del af den fælleseuropæiske historie, det er et folkedrab, der ikke er set magen til hverken før eller siden, og det berører os alle, også Odense. Det er sølle, at Odense overhovedet kommer i tanke om at formulere sådan en klausul,” siger han.
Der er lagt cirka 74.000 snublesten i lande i Europa. De mindes hver især en konkret person, der blev offer for nazisternes forfølgelser. Idéen kommer fra den tyske kunstner Gunter Demnig og er det største ”decentraliserede monument i hele verden”, siger Charlotte Thalmay, medlem af Snublestensgruppen i Danmark.
Gruppen deltog i arbejdet med at få nedlagt de første 12 snublesten i Danmark i 2019. Om få uger skal yderligere 19 sten lægges i København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner – og desuden én enkelt sten i Odense, som altså er blevet omdrejningspunkt for en følelsesladet debat.
”Det er aldrig set før, at man har sagt, at fremtidige beboere kan få stenen fjernet. Jeg forstår ikke argumentet om, at borgeren skal skånes. Ja, det er ubehageligt, men vi kan ikke lukke øjnene for det ubehagelige i vores historie,” siger Charlotte Thalmay.
Byrådsmedlem Anders W. Berthelsen (S) mener, at debatten er ude af proportioner. Han var med til at stille forslaget om, at snublesten skal kunne fjernes igen, og også han har nu trukket i land.
”Min indfaldsvinkel har ikke handlet om privatlivet, men om at vi ikke laver aftaler i Odense med nogle kunstnere overhovedet, som er bindende ud i al evighed. Det er en standardformulering i de aftaler, forvaltningen eller kunstrådet laver med kunstnere,” siger han.
Nu skal en ny tekst formuleres i byrådet om opsætningen af snublesten i Odense.
”Og hvad har partierne så tænkt sig – vil man forbyde kommende generationer at disponere anderledes over ethvert mindesmærke i Odense?”, spørger han.
Men det er småligt at fastholde en sådan klausul, når det gælder holocaust, siger lektor ved Københavns Universitet og holocaust-ekspert Sofie Lene Bak.
”Man får den mistanke, at den danske side af den her historie handler om redningen af jøderne til Sverige, og den vil Danmark gerne have andel i. Men det er ikke så rart at have andel i den mørkere historie om dem, der var under dansk beskyttelse, men som blev udleveret og deporteret.”