Er det i orden, at landets kommuner tvinger frivillige foreninger til at løse opgaver såsom kørsel for gangbesværede, lektiehjælp eller at aktivere rastløse drenge?
Nej, mener 69 procent af landets opstillede lokalpolitikere i en ny undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF.
10 procent siger derimod ja, mens 21 procent ingen holdning har til emnet.
LÆS OGSÅ: Vores sjæl er lokal frem for kommunal
Og det er samlet set en klar melding om, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem frivillighed og velfærdsopgaver, konkluderer formand for DUF Signe Bo:
Vi oplever et stigende pres på de frivillige foreninger i forhold til at påtage sig kommunale opgaver, men det underminerer den frivillighed, som kommunerne forsøger at gøre brug af. Derfor glæder det mig, at landets kommende lokalpolitikere respekterer foreningslivets selvstændige formål.
Flere forskere, frivillige foreninger og organisationer har på det seneste netop råbt vagt i gevær i forhold til det, de kalder en stigende tendens til velfærdsfrivillighed. Nemlig at frivillige efterhånden involveres i alle kommunale forvaltningsgrene ved at udføre en lang række opgaver, der i et vist omfang endda overtager de professionelles opgaver.
En udvikling, der tværtimod støttes af et flertal af landets kommunaldirektører og organisationer som PsykiatriFonden.
Den nye undersøgelse tyder dog på, at kommunerne vil få svært ved at gennemføre den praksis i fremtiden, når flertallet er direkte imod, siger professor Thomas P. Boje fra Roskilde Universitet.
Men der vil utvivlsomt være et pres fra forvaltningerne på fortsat at udskille bestemte opgaver til udførelse af frivillige, så lad os nu se, siger han.
Undersøgelsen viser også, at der er bred forståelse for, at det ikke er velfærdsydelser, foreningsdanmark er sat i verden for at løse, påpeger lektor og demokratiforsker ved Aarhus UniversitetMichael Böss.
Og det er ikke så overraskende, for mange politikere har netop trådt deres barnesko i frivillige foreninger. Overraskende er derimod, at hver tredje lokalpolitiker enten gerne vil tvinge foreningerne til at klare kommunale opgaver eller er ligeglad med, om det sker.
Det er i høj grad lysten, der driver de frivillige, så man kan nemt forestille sig, at det igen bliver svært at rekruttere eksempelvis frivillige ledere, hvis de får pålagt opgaver. En sådan markedsgørelse af de frivillige er præcis det, der har ødelagt foreningslivet i Storbritannien. Og det kan meget vel også ødelægge den styrkelse af sammenhængskraften i samfundet og den demokratiske kultur i Danmark, som er foreningslivets virkelige formål, siger han.
I Danmarks Idrætsforbund har man 345.000 frivillige. Og her er man også meget skeptiske over for, at de frivillige bliver pålagt opgaver, selvom det ikke opleves som en hyppig problemstilling, siger kommunikationschef Steen Dahl Pedersen:
De færreste bliver frivillige i en idrætsforening, fordi de gerne vil være med til at løse et sundhedsproblem eller styrke en integrationsindsats i kommunen. De gør det, fordi de gerne vil gøre en forskel for nogle børn, som har det sjovt og oplever et fællesskab, mens de dyrker sport. Så i det øjeblik, de bliver pålagt en konkret opgave af kommunen, vil mange trække sig.