Det er langt billigere og meget hurtigere at standse den globale opvarmning med ny teknologi, end hvis verdens beboere skal ændre adfærd og udlede mindre af det skadelige CO2.
Sådan lyder det fra Copenhagen Census ved Copenhagen Business School. I dag fremlægger gruppen med Bjørn Lomborg i spidsen en række rapporter, der ser nærmere på prisen for forskellige løsninger på den globale opvarmning.
Et af forslagene går ud på, at 1.900 ubemandede skibe sejler ud på verdenshavene og sprøjter dråber af havvand op i skyerne. Skyerne lægger en dæmper på varmen fra solen og giver ifølge Lomborg pengene 2.000 gange igen.
- På nuværende tidspunkt er teknologiske klimaforbedringer stort set ukendt af offentligheden og politikere. Denne forskning viser, at der er et solidt økonomisk argument for at få det på dagsordenen til drøftelse som en prisbillig, lovende løsning på global opvarmning, siger Bjørn Lomborg i en pressemeddelelse.
Uetisk
Formanden for Etisk Råd, Peder Agger, har ikke læst det konkrete forslag, men synes, at det lyder som 'ingeniørmæssige fantasterier'. Han advarer kraftigt mod at tro, at teknologiske løsninger kan løse udfordringerne ved klimaforandringerne.
- Man skal passe meget på at fæste for meget lid til nemme løsninger. Det er uetisk at tro, at teknologien skal løse problemerne for os. Vi skal også bruge teknologi, men det er ikke nok. Vi er nødt til at ændre vores adfærd på en markant måde, så vi ikke fortsætter de sociale og økonomiske uretfærdigheder, der har ført til klimaeffekten, siger Peder Agger til kristeligt-dagblad.dk.
Teolog og lektor i bioetik Mickey Gjerris fra Københavns Universitet mener, at der er flere problemer ved at manipulere med naturen. Han har kun hørt om forslaget som beskrevet i pressen og kender ikke forskningen bag. Han advarer mod, at vi ikke kender konsekvenserne for dyre- og plantelivet i havene.
- Det kunne være, at det medfører ændrede vilkår for nogle af dem, der bor i havet. Hvis vi har en kultur, hvor vi skaber klimaforandringer, der har potentiale til at udrydde de fleste levende væsner på jorden, og når vi så opdager, at vi selv kan ryge med i købet, så finder vi på en teknologi, hvor vi redde os selv, men udslette andre - det kan godt være, at det strider mod nogen menneskers etik, siger Mickey Gjerris.
Han ser forslaget som en del af en ny værdikamp. For to år siden skændtes de fleste om, hvor vidt der var en global opvarmning eller ej, og om den i givet fald var menneskeskabt. I dag anerkender de fleste, at klimaet forandrer sig, men alligevel er der to positioner.
- Den ene er den, Lomborg og regeringen står for. De siger, at vi skal symptombehandle: Vi har en global opvarmning, og den skal vi mindske effekten af. Den anden strategi er at tage fat i roden til problemerne: At anerkende, at vi overforbruger jordens ressourcer, og at vi er nødt til at ændre vores livsstil, hvis vi skal være her, siger han.
Kan ikke retfærdiggøres
Teknolgien skal ikke afvises, men bruges de steder, hvor den dur. Bjørn Lomborg og Copenhagen Consensus peger på, at metoden med de kunstige skyer kan gøre lige så meget for planeten som nedbringelse af CO2-udledningen - men for meget færre penge.
Peder Agger er dog generelt skeptisk.
- Der er mange af de her ting, som ikke kan omsættes til kroner og ører. Det er ikke altid det billigste at handle mest retfærdigt, siger han.
Også Mickey Gjerris afviser, at argumentet om en billigere løsning kan retfærdiggøre brug af teknologien.
- Der er ikke noget galt i at bruge pengene fornuftigt, men det er ikke sikkert, vi er enige om, hvad det betyder. Lomborg måler meget snævert og medtager ikke effekten for væsnerne i havet? Det kan også være, at det ville være mere effektivt at aflive alle de ældre på plejehjem, der ikke har nogen pårørende, men det gør vi ikke, for vi har nogle andre værdier, siger Mickey Gjerris.
