Lovende dansk vaccine på vej mod forsøg på mennesker

En dansk-udviklet vaccine fra Københavns Universitet er et stærkt bud på et effektivt våben mod corona, mener førende vaccineforskere. Forventningen er, at test på mennesker begynder i denne måned

Vaccinen er baseret på en ny teknologi, som forskerne på universitetet har arbejdet på i 15 år.
Vaccinen er baseret på en ny teknologi, som forskerne på universitetet har arbejdet på i 15 år. Foto: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix.

Håbet er lysegrønt, hvad angår den vaccine mod covid-19, der er udviklet på Københavns Universitet, og som forventeligt vil begynde at blive testet på mennesker i slutningen af denne måned.

Vaccinen er baseret på en ny teknologi, som forskerne på universitetet har arbejdet på i 15 år, og de mener selv, at der er grund til at tro, at vaccinen har noget særligt at byde på – hvis den altså klarer de kliniske forsøg og når frem til befolkningen.

”Jeg forventer, at vores vaccine vil aktivere et stærkt respons fra immunforsvaret og også virke markant bedre end mange andre mod nye virusvarianter, altså mutanter,” siger Ali Salanti, professor på institut for immunologi og mikrobiologi på Københavns Universitet.

Forventningen støttes af den amerikanske professor Bryce Chackerian fra University of New Mexico School of Medicine, som forsker i vacciner, der bygger på tilsvarende teknologi, og som har fulgt arbejdet på Københavns Universitet tæt.

”Jeg mener, at deres vaccine har flere fordele over for andre vacciner, der allerede er godkendt eller er i de sene faser af kliniske forsøg. En af dem er, at det tyder på, at deres vaccine vil fremkalde et meget stærkt respons fra immunforsvaret,” skriver han i en mail om sine forventninger til en høj effekt.

Nye virusvarianter som den sydafrikanske lader til at være mindre følsomme over for antistoffer, fortsætter han; vaccinerne risikerer simpelthen at virke dårligere, som det ses med Astrazenecas vaccine mod den sydafrikanske mutant.

”Men hvis du kan fremkalde meget høje niveauer af antistoffer, så er det mindre bekymrende. Der er altså potentiale for, at den københavnske vaccine vil beskytte bedre mod nye virus-stammer,” skriver Bryce Chackerian.

Også Søren Riis Paludan, professor ved institut for biomedicin på Aarhus Universitet, mener, at den danske vaccine har potentiale.

Han har set data fra forsøgene i aber og mus, og ”det ser lovende ud”, siger han:

”Efter første bølge af vacciner, som er dem, vi har nu, vil der komme en anden bølge, hvor nogle vacciner vil være rettet mod nye virus-varianter; nogle vil give en bedre immunitet, og nogle vil virke bedre i de svage grupper, vi ikke lykkes med at vaccinere nu. I det kapløb tror jeg, at det er en stærk kandidat til at blive en af de bedste.”

Han understreger dog, at alt er ”teori”, så længe de kliniske forsøg ikke er gennemført.

Lige nu venter holdet fra Københavns Universitet på en godkendelse fra de hollandske myndigheder, hvor forsøg i mennesker er planlagt til at finde sted. De regner med, at den kommer, så de kan indlede menneskeforsøg i denne måned og om tre måneder vil have ”et godt billede af”, hvorvidt virkeligheden lever op til forventningerne, siger Ali Salanti.

Også Statens Serum Institut er ved at udvikle en vaccine mod covid-19. Den bygger på en anden teknologi end vaccine-buddet fra Københavns Universitet. Arbejdet er ledet af overlæge Anders Fomsgaard, som oplyser, at holdet lige nu arbejder på at forberede de første kliniske forsøg, der forventes at begynde til efteråret.