En 92-årig svært dement kvinde på et plejehjem er faldet. Hun har fået et stort sår på det ene ben. Kvinden protesterer, men personalet vælger alligevel at behandle såret. Man vurderer, at såret kan udvikle sig til en alvorlig infektion, hvis det ikke bliver behandlet med det samme.
Problemet for personalet er bare, at det faktisk ikke er lovligt at behandle såret. Ifølge Sundhedsloven er det nemlig tvang, også selvom konsekvenserne af ikke at behandle kan være alvorlige. Samtidig har personalet en omsorgspligt, der betyder, at de skal vurdere, hvad der er mest omsorgsfuldt at gøre. Dermed havner personalet i et vanskeligt dilemma mellem omsorgspligt og jura, som man hyppigt oplever på danske plejehjem.
Sundhedspersonale kan i dag blive tvunget til at bryde loven for at kunne yde omsorg, der er nødvendig. Lovgivningen kan kollidere med, hvad man som fagperson og menneske kan se, er det rigtige at gøre, siger lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet Kent Kristensen.
I dag må plejepersonale ifølge serviceloven i visse tilfælde bruge tvang, når det kommer til omsorgsopgaver som tandbørstning og bad, men ikke til at give medicin eller behandle et sår:
LÆS OGSÅ: Landets ældste borgere mistrives
Skarpt formuleret, så kan borgere i dag risikere at dø af en blodprop i hjertet, fordi de ikke får deres blodtrykssænkende medicin, men så til gengæld have fine og nypudsede tænder, siger Kent Kristensen.
Problemet er langtfra nyt inden for omsorgssektoren. I 2011 gik blandt andre Lægeforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Alzheimerforeningen og plejepersonalets fagforbund FOA sammen for at få vedtaget en lovændring.
I 2011 kom også Det Etiske Råd med en udtalelse, hvori rådet anbefalede, at der burde være mulighed for at kunne bruge tvang til behandling af varigt inhabile demente. Faktisk kunne det være direkte i strid med omsorgspligten ikke at gøre det i visse tilfælde, lød det.
Hos FOA er man i dag uforstående over for, at en lovændring efter Det Etiske Råds udtalelse lader vente på sig:
Det her har konsekvenser både for omsorgen over for for borgerne og for personalets faglighed. Det er uanstændigt, at man ikke har gjort noget endnu. Problemet ændrer sig jo ikke, bare fordi de ansvarlige politikere skiftes ud, siger sektorformand Karen Stæhr.
Hos Alzheimerforeningen mener man, at den nuværende situation er så uholdbar, at der skal handles nu. Derfor har man i februar sendt et brev til sundhedsminister Nick Hækkerup (S), hvor man opfordrer til, at lovgivningsarbejdet skal fremskyndes.
Landsformand for foreningen Anne Arndal mener, at man allerede har det nødvendige lovgrundlag for at kunne lave lovgivningen om:
Vi har allerede en servicelov, der tager højde for de problemer, der er i forhold til magtanvendelse, når det kommer til pleje. Vi har bare ikke noget tilsvarende, når det kommer til behandling og medicin, siger hun.
Hun er uforstående over for, at arbejdet med lovændringen lader til at trække ud:
Som vi ser det, burde man rejse sagen igen nu. Man kan have en fornemmelse af, at der tøves på grund af berøringsangst uden nogen god faglig grund, siger hun.