Prøv avisen

Lovjungle sætter borgernes retssikkerhed under pres

Kommunernes Landsforening opfordrer Christiansborg-politikerne til at stoppe op og nedsætte en arbejdsgruppe, der skal forenkle hele lovgivningen om sociale ydelser. Foto: Brian Bergmann/Ritzau Scanpix

Kommunernes Landsforening mener, at lovgivningen på det sociale område er blevet så indviklet, at politikerne bør stoppe op og forenkle reglerne. Seneste nyt i lovjunglen er, at sagsbehandlerne efter nytår skal undersøge nogle kontanthjælpsmodtageres lønsedler 10 år tilbage

Landets sagsbehandlere kan efter nytår regne med at skulle bruge endnu mere tid på kontrol, når de som noget nyt skal undersøge nogle kontanthjælpsmodtageres lønsedler 10 år tilbage i tiden. Fra 1. januar 2019 skal nye ansøgere om kontanthjælp, der er kommet til Danmark efter 1. januar 2008, nemlig have arbejdet to et halvt år inden for de seneste 10 år for at kunne modtage hjælp.

Det er konsekvensen af en ny lov, der skal vedtages i foråret af regeringen og Dansk Folkeparti. Lovforslaget er en udløber af skatteaftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen og har som mål at gøre det sværere for udlændinge at opnå velfærdsydelser i Danmark. Men bestemmelserne vil også ramme danske statsborgere, der har boet i udlandet. Og den kedelige sideeffekt er, at et i forvejen indviklet regelsæt bliver endnu mere kompliceret. Det øger risikoen for fejlagtige sagsafgørelser og forkerte udbetalinger til borgerne, og på den måde er den nye lovgivning et eksempel på, at reglerne for sociale ydelser generelt bliver stadig mere indviklede.

Sådan lyder kritikken fra Kommunernes Landsforening, der opfordrer Christiansborg-politikerne til at stoppe op og nedsætte en arbejdsgruppe, der skal forenkle hele lovgivningen om sociale ydelser.

”Helt konkret skal kommunerne fremover for ansøgere om kontanthjælp opgøre, om ansøgerne har arbejdet to et halvt år inden for 10 år. Selvom noget forhåbentligt kan klares digitalt, ved vi fra tidligere, at der vil være mange sager, hvor sagsbehandlerne skal lave opgørelsen manuelt, og hvor borgerne vil blive bedt om at aflevere lønsedler helt op til 10 år tidligere for at dokumentere beskæftigelse. Det vil både for borger og sagsbehandler være besværligt, og mange borgere vil sandsynligt ikke have gemt så gamle lønsedler. De kan så risikere at skulle modtage integrationsydelse i stedet for kontanthjælp,” lyder kritikken fra Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og borgmester i Aalborg Kommune. Thomas Kastrup-Larsen peger på, at reglerne og ydelserne på det sociale område i forvejen er meget svære at finde rundt i.

”På trods af talrige hensigtserklæringer om det modsatte, indfører man igen en lovgivning, som gør ydelsessystemet mere kompliceret. Vi har flere gange forestået, at man skulle nedsætte en arbejdsgruppe, som kan komme med forslag til, hvordan et nyt og sammenhængende ydelsessystem kan skrues sammen,” lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen.

På Christiansborg er næstformand i Folketingets beskæftigelsesudvalg, Bjarne Laustsen (S), ikke helt så pessimistisk som Kommunernes Landsforening. Han mener, at opgaven med at undersøge kontanthjælpmodtageres ansættelsesforhold i stor udstrækning kan klares af forbedrede it-systemer.

”Kommunernes Landsforening skal være velkommen til at rejse forslag til forenklinger af lovgivningen i forbindelse med de kommende kommuneforhandlinger. Samfundet er blevet mere kompliceret end tidligere, og det afspejler sig i lovgivningen på kontanthjælpsområdet. Men vi skal selvfølgelig være meget opmærksomme på, at reglerne er til at forstå og administrere,” siger Bjarne Laustsen.

Advokat fra tænketanken Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, peger på, at den indviklede lovgivning generelt sætter den almindelige borgeres retssikkerhed under pres. Derfor er Justitia i øjeblikket ved at undersøge, hvor tit lovgivningen bliver ændret, og derudover skal Birgitte Arent Eiriksson i gang med en større kortlægning af omfanget af fejl på social- og beskæftigelsesområdet.

”Jeg var for nylig til en konference, hvor det kom frem, at beskæftigelseslovgivningen alene fylder ca. 30.000 sider, og at de ledige bliver inddelt i 14 målgrupper, der har 80 undergrupper. Derfor er lovgivningen ikke kun svær for borgerne, men også for sagsbehandlerne, og det fører til forkerte afgørelser og udbetaling af forkerte ydelser,” siger advokat Birgitte Arent Eiriksson. Hun advarer mod, hvad hun betegner som politikernes ”digitaliseringsoptimisme” og mener ikke, at forbedrede it-systemer er tilstrækkeligt til at løse problemerne.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skriver i et mailsvar til Kristeligt Dagblad, at han anerkender behovet for at forenkle lovgivningen og se nærmere på udfordringen med forkerte udbetalinger af ydelser. Derfor har regeringen ifølge ministeren igangsat et større arbejde, der skal se på, hvordan blandt andet øget automatisering og ny teknologi kan give mere gennemsigtig sagsbehandling.

Kilde. Finansministeriet.