”Regeringen ønsker ikke, at børn, der fødes i de områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, automatisk bliver danske statsborgere.”
Sådan lyder det i regeringens lovudkast om ændring af dansk indfødsret. Et udkast, der tegner sig et politisk flertal for, efter at Venstre onsdag erklærede sig positivt indstillet til forslaget.
Det samme kan man ikke sige om en række af de organisationer, der har afgivet høringssvar om det. Både Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Advokatsamfundet, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Red Barnet og Børnerådet kritiserer forslaget, blandt andet fordi det vil ramme uskyldige børn, der ifølge organisationerne kommer til at bære byrden for deres forældres beslutninger. En legitim bekymring, mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
”Når jeg ser på høringssvarene, hæfter jeg mig ved, at nogle børn kan komme til at stå i en situation, hvor de hverken har forældre eller statsborgerskab, når de opholder sig i konfliktområder, og det er en reel bekymring,” siger han.
Det er ikke kun i forhold til børns rettigheder, organisationerne rejser kritik. Retspolitisk Forening og Institut for Menneskerettigheder råder ligefrem regeringen til at trække lovudkastet tilbage, fordi de mener, at det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Børnekonventions artikel 7 om, at ethvert barn fra fødslen har ret til at opnå et statsborgerskab.
”Og det er meget sjældent, vi gør det. Det er kun, hvis det er juridisk i strid med menneskerettighederne. Efter vores opfattelse overtræder vi vores internationale forpligtelser,” siger direktør hos Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen.
Spørger man Mattias Tesfaye, vil han dog arbejde for, at udkastet ”holder sig inden for rammerne”, når det bliver endeligt fremsat i Folketinget om cirka tre uger.
”Jeg gør mig mange overvejelser om, hvordan vi får skruet forslaget sammen, så vi på den ene side får det gjort meget klart for folk, der rejser til Syrien og stifter familie, at det ikke er en dansk familie, de stifter, og på den anden side finder den rigtige balance i forhold til børnene, der er uskyldige og kommer i klemme, fordi deres forældre har truffet en forkert beslutning,” siger han.
Betyder det, at du garanterer, at vi kommer til at overholde konventionerne i det endelige lovforslag i december?
”Ja. Og det er vigtigt at holde fast i, at vi synes, den grundlæggende intention bag den aftale, der blev indgået mellem den tidligere regering og Dansk Folkeparti, er god,” siger han. Dermed henviser han til et lovforslag i marts, der ligeledes ville nægte børn, født af danske statsborgere i for eksempel Syrien eller Irak, et dansk statsborgerskab.
”Vi skal ikke ende i en situation, hvor et barn sidder uden noget statsborgerskab. Men hvis en dansk kvinde rejser ned og får et barn med en syrisk mand, så synes jeg, det er rimeligt at sige, at det er et syrisk barn, der bliver født. Men hvis to danske statsborgere rejser ned og får et barn, er det klart, at hvis ikke barnet får dansk statsborgerskab, vil det stå som statsløs, og der har vi et ansvar,” siger Mattias Tesfaye.
Så vi kommer ikke til at se nogle børn, der bliver født af danske statsborgere, som ender med at blive statsløse?
”Det er det, der lige nu er min bekymring, men når jeg fremlægger det endelige lovforslag til december, skal jeg nok stå på mål for indholdet. Lige nu er vi kun halvvejs i processen, og vi er stadig ved at finde ud af, hvad indholdet i lovforslaget præcist skal være,” siger han.