Prøv avisen

Luciafejring sætter fokus på socialt udsatte

Når årets luciabrud -- den 23-årige Anna Franzon -- på mandag den 13. december går i spidsen for Sveriges største luciaoptog, træder hun ind i en over 100 år gammel tradition. -- Foto: .

I hver en svensk by fejres luciadag den 13. december. Det sker med valg af brud, indøvning af sange og fremstilling af speciel luciamad, men også med tanke på fattige og udsatte

I sidste uge blev Anna Franzon kåret til årets luciabrud på friluftsmuseet Skansen i Stockholm. Den 23-årige lysblonde svensker vandt over seks andre nominerede, som hun har konkurreret mod hele efteråret. At blive kåret til Skansens luciabrud er et prestigefyldt hverv, men det kræver også særlige talenter. For i Sverige tages fejringen af Lucia aldeles seriøst, og de piger, der vælges til brud, skal ikke bare være kønne og kunne ramme tonerne rent, men også være socialt engagerede.

Anna Franzon har brugt de sidste måneder på at samle penge ind til organisationen Ecpat, som arbejder mod børnepornografi og trafficking, og hun har både studeret musik på universitetet og udgivet en cd med sin egen musik. Når hun på mandag den 13. december går i spidsen for Sveriges største luciaoptog, træder hun ind i en over 100 år gammel tradition. For siden 1900 har fejringen af Lucia fundet sted, og traditionen står fortsat fast forankret i svensk kultur.

Den ældste svenske omtale stammer fra 1764, hvor en skånsk provst var på besøg hos en velstående familie i Västergötland. Midt om natten den 13. december oplevede han at blive vækket af sang, hvorefter "et hvidklædt fruentimmer" kom ind med to lysestager, og en anden kvinde kom med et lille bord. Bordet var dækket med forskellige lækre madvarer og drikke, som blev kaldt lussebit. Efter den gamle julianske kalender var 13. december årets længste nat, og derfor var der brug for lidt ekstra at styrke sig på. Den lokale skik bredte sig efterhånden til hele landet, og da lussedagen faldt sammen med dødsdagen for den italienske helgeninde Lucia, blev det til luciadag. Mad er stadig en vigtig del af dagen, og særlig de s-formede lusseboller med smag af safran, som landets bagerier sælger tusindvis af i december, hører til.

Det første omtalte optog fandt sted, da en stockholmsk avis i 1928 kårede hovedstadens luciabrud. Nu har hver en svensk flække sin egen konkurrence, og brudene findes lang tid før den 13. december. Alle luciaernebrudene deltager nemlig i den landsdækkende konkurrence, som Anna Franzon blev årets vinder af. Ud over prestigen bliver hun indbudt af Italiens ambassadør i Sverige til at besøge Syracus på Sicilien, hvor den virkelige Lucia er fra.

Den virkelige Lucia levede i 300-tallets Romerrige, hvor kristendommen ikke var tilladt. Hun levede farligt, for hun havde ladet sig døbe, selvom det var forbudt, og hun blev fortalt af en helgen, at hun ville blive martyr. Det fik den unge kristne kvinde til at give sine egendele til de fattige, og hun satte sit liv på spil for at hjælpe forfulgte kristne, som gemte sig i områdets katakomber. Det siges, at hun bandt en krans om hovedet og satte lys i den for at kunne finde vej. Hendes romerske forlovede blev så vred, at han angav hende til myndighederne, som dræbte hende.

Da Lucia betyder lys, forbindes hun ikke blot med glæde og lys, men er også skytshelgen for blinde og svagtseende. Hendes uselvviskhed og sociale engagement mærkes også i Sverige, hvor mange organisationer går på gaden den 13. december og samler ind.

En anden pudsig tradition er, at årets nobelpristagere bydes på luciaoptog den 13. december. De blev fejret i Stockholm i går, og nogle bliver i byen weekenden over. Landets store aviser følger optoget, og den festligste fejring var i 1997, hvor nobelpristager i litteratur Dario Fo blev så grebet af stemningen, at han svang luciabruden i en dans, mens han sang med på italiensk.

barslev@k.dk