Lukasjenko begår luftpirateri, danskere vil beholde mundbind på, og Holstebro er trætte af minkskandalen

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Demonstranter protesterer imod Lukasjenko og hans beslutning om at tvinge et passagerfly til at lande i weekenden, lokale er bekymrede for Boutrup Sø ved Holstebro, som ligger tæt ved begravede mink, og hver tredje dansker har planer om at beholde mundbindet på, selvom kravet forsvinder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix, Agencja Gazeta/Reuters/Ritzau Scanpix

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.

Det kan måske lyde som noget fra en amerikansk action-film om spioner og supermagter.

Men en af de større nyheder fra pinseweekenden er skam virkelig — og alvorlig — nok.

Søndag kunne passagerer ombord på et fly fra Grækenland til Litauen ikke gøre andet end at blive siddende og se på, da belarusiske kampfly angiveligt kom til syne og tvang passagerflyet ned på jorden. Ved landingen blev en ung mand på 26 år og hans kæreste arresteret og eskorteret af flyet af belarusiske K.G.B-agenter. Den 26-årige Roman Protasevitj er journalist, oppositionsaktivist og en stærk kritiker af præsident Aleksandr Lukasjenko. Han har blandt andet været med til at stifte en kanal på et socialt medie, som Lukasjenkos modstandere har brugt til at kommunikere og mobilisere prostester. Ifølge flere internationale medier risikerer Roman Protasevitj nu dødsstraf for at have opildnet til de protester, som har præget Belarus siden august.

Berlingske skriver, at det angivelig var præsident Aleksandr Lukasjenko, der personligt beordrede kampflyene afsted. Belarus' transportministerium hævdede mandag, at det var en bombetrussel fra den palæstinensiske Hamas-bevægelse, der førte til omdirigeringen af flyet.

Episoden bliver fordømt af USA og især europæiske ledere med beskyldninger om "luftpirateri" og "statssponsoreret flykapring". En planlagt investeringspakke fra EU til Belarus på tre milliarder euro er blevet udskudt og indefrosset, og Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, lover "alvorlige konsekvenser" i form af flere sanktioner.

Men vil sanktionerne gøre en forskel? Kristeligt Dagblad har spurgt lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Hvor kommer hadet fra?

Måske kan en forskel gøres inden for et andet emne. En ny dansk algoritme har i hvert fald tændt et håb. Tonen på facebook er hård, og det er tidligere blevet belyst, hvordan flere danskere helt er begyndt at holde sig væk fra den sociale platform på grund af den dårlige tone. Nu har en algoritme kortlagt, hvem det er, der angribes med anstødeligt sprog og hadefulde kommentarer. Det skriver Politiken. Algoritmen har set på mere end 63 millioner kommentarer fra danske brugere. Cirka fem procent af kommentarerne kan karakteriseres som et sprogligt angreb – de er enten stigmatiserende, nedsættende, krænkende eller truende. Men når samtalen falder på islam eller integration, stiger tallet til hele 13 procent - og det er i langt de fleste tilfælde muslimer, der får den lidet ønskede opmærksomhed. Af analysen fremgår det også hvilke politikeres profiler, der oftest lægger scene til hadefulde kommentarer, og her ligger tre Dansk Folkeparti-politikere øverst på listen.

Rapporten udgives tilfældigvis i samme weekend som et par forældre og deres to små børn er blevet overfuset af en fremmed mand med racistiske kommentarer. En video af hændelsen er blevet delt og kommenteret overalt på netop de sociale medier, og flere politikere som Søren Espersen (DF) og Rasmus Stoklund (S) tager afstand fra hadtale og racisme på deres sociale medier. Alt sammen har det startet en politisk debat om racisme i Danmark.

Hver tredje dansker vil beholde mundbindet på

Fra én undersøgelse til en anden. En Megafon-måling viser, at hver tredje dansker vil fortsætte med at bruge mundbind, selvom kravet fjernes, skriver ritzau.

Professor Michael Bang Petersen forklarer det med, at mundbind er blevet et moralsk projekt. Når man bruger mundbind signalerer man, at man tager smittefaren alvorligt, siger han. Eksperter ser også resultatet som et udtryk for, at danskerne har svært ved at slippe følelsen af, at vi ikke er på den anden side af pandemien endnu. De forudser dog også, at flere alligevel vil lægge mundbindet på hylden, når vi når til juledagene.

Børnevacciner: For andres eller egen skyld?

Vi dvæler lidt ved coronakrisen. I USA vaccinerer man børn ned til 12 år mod virussen, og debatten om, hvorvidt vi skal gøre det samme herhjemme, er så småt begyndt. Det er en grundlæggende etisk debat, siger professor på Hvidovre Hospital Thomas Benfield til Information.

I Danmark har vi et princip om, at en sygdom skal være af en vis alvor, før man tilbyder en vaccine. Og det kriterium lever covid-19 ikke op til, for det er ikke en alvorlig sygdom for børn, siger epidemiolog Christine Stabell Benn. Men burde hensynet til andre menneskers sundhed være med til at begrunde, at man anbefaler en vaccine til børn? Eller risikerer man at sætte opbakningen til det danske børnevaccinations-program over styr, hvis man anbefaler vacciner, hvor gevinsten for den enkelte modtager er svær at få øje på?

Profeten Muhammed ville lade sig vaccinere

Nu vi er ved vacciner mod corona, skal vi også lige runde de religiøse argumenter for at lade sig vaccinere. Det mener i hvert fald Sundhedsstyrelsen. Styrelsen har samarbejdet med imamer og muslimske organisationer om en 10 sider lang pamflet med både sunhedsfaglige og teologiske argumenter for, at man skal lade sig vaccinere mod covid-19. Pamfleten får en hård medfart af blandt andre Marcus Knuth (K), der i Kristeligt Dagblad kalder det "bindegalt", at den danske stat bruger religiøse argumenter i sundhedsfaglige kampagner.

Langelændere vil købe centerlokaler af staten

Flere langelændere er klar til at grave dybt i deres lommer. De tilbyder staten 13,6 millioner for at købe lokalerne på Holmegaard, hvis regeringen er villig til at droppe planerne om et udrejsecenter på Langeland. Staten betalte i sin tid 13,5 millioner for centeret, skriver Fyns Amts Avis. En af de bærende kræfter bag gruppen ”Langeland siger nej", Lene Berthelsen, fortæller at størstedelen af de 13,6 millioner kommer fra en anonym erhvervsmand, men også almindelige borgere er klar til den helt store indsamling, så de kan sikre brugen af Holmegaard, siger hun.

Regeringens planer om at placere et udrejsecenter på Langeland har mødt hård kritik, og i sidste uge blev udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mødt af stærkt utilfredse borgere, da han besøgte området. Ministeren har indkaldt ordførerne på Christiansborg til et møde i aften for at drøfte spørgsmålet om placering af udrejsecenteret.

Minkskandalen, der ikke vil dø

Det er ikke kun langelænderne, der har et udestående med regeringen. I denne uge begynder opgravningen af millioner af mink, fordi giftstoffer fra de døde, begravede mink har givet lokalområderne et miljøproblem. Der har indtil nu været tre testopgravninger, og Weekendavisen har været med til én af dem i Nørre Felding syd for Holstebro. Her har borgerne grædt for den sø, der ligger tæt ved mink-graven. De frygter, at den efter forureningen aldrig bliver den samme igen. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) er overbevist om, at søen vil blive klar til sommer, og han møder gerne op og tager en dukkert i den, siger han. Holstebros borgmester H.C. Østerby (S) er i tvivl om, hvorvidt han vil gøre det samme. Men, siger han til avisen, han skal gerne være den første til at skubbe Rasmus Prehn i vandet, når den tid kommer.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.