Prøv avisen

Lungekræft blandt kvinder er et særligt dansk problem

Hvis jeg var politiker og så de her tal, ville jeg føle et ansvar for at forbedre sundhedtilstanden, og det gør man bedst ved at forebygge rygning, siger Anders Mellemgaard, overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital. Foto: stokkete - Fotolia

Danmark er stort set ikke bagud i forhold til Norge og Finland, når det gælder chancen for at overleve en kræftsygdom, hvis lungekræft fjernes fra statistikken. Især blandt kvinder er lungekræft et problem, lyder det fra læger, som efterlyser politisk handling

En kræftsyg kvinde er i gennemsnit 68 år gammel, når hun møder overlæge Torben Riis Rasmussen på lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Hun forklarer ofte, at hun startede med at ryge, da hun var 14 år. Typisk har hun gennem mindst 20 år røget en hel pakke cigaretter om dagen, for 20 såkaldte ”pakkeår” er den dosis, der ifølge Torben Riis Rasmussens erfaring skal til for, at cigaretterne for alvor øger risikoen for lungekræft.

Det har længe været kendt, at Danmark har en af verdens højeste forekomster af lungekræfttilfælde for kvinder. De mange danske tilfælde er samtidig en væsentlig årsag til, at danske kvinder har den laveste kræftoverlevelse på tværs af kræftsygdomme blandt de nordiske lande.

Det viser tal fra den nordiske kræftdatabase Nordcan, som Kræftens Bekæmpelse har sendt til Kristeligt Dagblad.

Danske kvinders chance for at være i live ét år efter en kræftdiagnose er 78 procent mod 82 for finske kvinder og 81 for norske. Men trækkes lungekræft ud af statistikken, halveres det danske efterslæb, så der kun er henholdvis ét og to procentpoints forskel på overlevelsen i runde tal.

Tallene understreger ifølge Torben Riis Rasmussen, at lungekræft er Danmarks dominerende kræftproblem for kvinder i dag:

”Lungekræft er en meget stor kræftdødsårsag, og det er et særligt dansk problem uden tvivl på grund af tobaksrygning. Danskerne røg rigtig meget for 30 år siden, og specielt danske kvinder havde meget høj rygeforekomst i forhold til kvinder i andre lande. Hyppigheden for lungekræfttilfælde er stagneret blandt mænd, men stiger stadig for kvinder, så det er faktisk ved at blive en kvindekræftsygdom i Danmark,” siger han.

Tallene kalder på politisk handling, mener Anders Mellemgaard, overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital:

”Danske kvinder har en kedelig statistik for at ryge meget, og det betaler de prisen for i cancerrelateret sygdom. Lungekræft er den eneste kræftsygdom, hvor vi har en meget tydelig viden om, hvad der forårsager den – vi kan forebygge 90 procent, hvis vi ikke var eksponerede for tobak. Hvis jeg var politiker og så de her tal, ville jeg føle et ansvar for at forbedre sundhedtilstanden, og det gør man bedst ved at forebygge rygning.”

Tallene viser desuden, at det næppe er den danske behandling af lungekræft, der er problemet. Prognosen er nemlig nogenlunde den samme, når lungekræft-diagnosen først er stillet: I Danmark og Finland er 48 procent af kvinderne i live efter ét år, i Norge er tallet 49 procent. I Sverige registreres patienter ikke på samme måde, og derfor er det svært at sammenligne.

”Mens brystkræft er ved at være en kræftsygdom, man i mange tilfælde lever med, dør man stadig af lungekræft. Der har ikke været store gennembrud i behandlingen, blandt andet fordi lungekræftceller er tilbøjelige til at mutere,” forklarer Torben Riis Rasmussen.

Med andre ord skal lungekræft forebygges, og her har både Norge og Finland været skrappere, siger Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

I begge lande har borgerne faktisk røget lige så massivt som i Danmark. Finske mænd gjorde det helt tilbage i 1960’erne, og derfor var Finland i gang med tiltag mod rygning allerede i 1970’erne. Norske kvinder overhalede i 00’erne de danske i rygning, men siden har Norge ”sat prop i hullet”:

”Norge har stoppet tilgangen af unge rygere. På ti år har de nedbragt andelen af 16-24-årige, som ryger dagligt, fra 23 til 4 procent. Det er jo helt vildt. Jeg mener, det vil gøre en stor forskel, hvis vi også i Danmark udsætter det tidspunkt, hvor børn og unge begynder at ryge,” siger Niels Them Kjær.

I den forbindelse indeholder oplægget til kræftplan IV, der forhandles dette efterår, ”virkelig progressive tiltag” for eksempel røgfri skoletid, hvor det bliver forbudt for børn og unge under 18 år at ryge i skoletiden – uanset om de går uden for skolens område eller ej. Høje priser på cigaretter er et andet tiltag med dokumenteret effekt.

”Jeg tror sagtens, den slags tiltag kan indføres herhjemme. Det handler om politisk lederskab – i de andre lande har der været politikere, der brændte for det, og det er forskellen,” siger Niels Them Kjær.

Knap så optimistisk er overlæge Anders Mellemgaard:

”I min optik er der ingen politisk vilje til at angribe det her problem. I Finland har man en national strategi om at udrydde rygning om 15 år, og den sætter meget mere massivt og orkestreret ind end noget, jeg har set i oplægget til kræftplan IV,” siger han.

Det har længe været kendt, at Danmark har en af verdens højeste forekomster af lungekræfttilfælde for kvinder. De mange danske tilfælde er samtidig en væsentlig årsag til, at danske kvinder har den laveste kræftoverlevelse på tværs af kræftsygdomme blandt de nordiske lande. Arkivfoto fra Gentofte Sygehus. Foto: Ditte Valente