Læger: Lungepatienter tages som gidsler

215.000 kol- og astmapatienter kan komme i klemme, når Lægemiddelstyrelsen den 19. november ændrer tilskuddet til lungemedicin. Omlægningen vil skabe kaos, frygter lungelæger, der kritiserer både processen, det manglende hensyn til patienterne og selve tidspunktet for den store ændring

Astma- og kolpatienter er en af landets største patientgrupper. Omkring 215.000 vil blive berørt af de nye regler, men reelt tæller gruppen over en halv million mennesker, vurderer Lungeforeningen
Astma- og kolpatienter er en af landets største patientgrupper. Omkring 215.000 vil blive berørt af de nye regler, men reelt tæller gruppen over en halv million mennesker, vurderer Lungeforeningen. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix/arkiv.

Når fru Hansen henter sin lungemedicin på apoteket efter den 19. november, risikerer hun, at den koster 700 kroner mod de sædvanlige 100 kroner.

Medmindre hun selv har husket at tage sagen op med sin læge, som skal vurdere, om hun fortsat kan få medicinen og tilskuddet.

Den dag ændrer Lægemiddelstyrelsen nemlig tilskudsreglerne for medicin til kol- og astmapatienter. Primært fordi der efter styrelsens erfaring udskrives for meget binyrebarkhormon til patienter med kol (kronisk obstruktiv lungesygdom).

Astma- og kolpatienter er en af landets største patientgrupper. Omkring 215.000 vil blive berørt af de nye regler, men reelt tæller gruppen over en halv million mennesker, vurderer Lungeforeningen. Det er den største omlægning af tilskud siden 2005, hvor man begyndte de ”regelmæssige reguleringer”.

Mens der kan være ”god mening” i at spare penge og få nedbragt steroide-forbruget hos dem, der ikke har behovet, møder ændringerne alligevel kritik fra landets lungespecialister, som ser omlægningen som en både lægefaglig og administrativ hovsaløsning.

Blandt andre Danske Lungelægers Organisation har protesteret kraftigt til både Lægemiddelstyrelsen og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) over flere forhold i implementeringen af de nye regler.

For det første skal hundredtusinder af patienter på stort set samme tid have deres læge til at vurdere, om de fortsat er omfattet af tilskudsklausulen. Det elektroniske system, hvor lægerne fremover skal sætte kryds i feltet med ja til fortsat tilskud på de nye recepter, fungerer nemlig først fra selve datoen den 19. november, så det nytter ikke at ringe til lægen inden da.

For det andet skal patienterne selv være opmærksomme på de nye tilskudsregler. Er man ikke det, kan det blive en dyr fornøjelse at hente sin sædvanlige medicin efter den 19. november.

For det tredje, mener lungelægerne, er det lægefagligt en dårlig idé at røre ved lungepatienters medicin om efteråret, hvor influenza og forkølelser florerer. Nogle patienter vil i tilgift blive sat på andre lægemidler end dem, de er vant til på et tidspunkt, hvor de ikke er stabile.

Lungespecialist og ansvarshavende overlæge på Sygehus Lillebælt i Vejle Steffen Kristensen, er en af dem, der finder det ”utrolig uheldigt”, at man ikke kan påtegne tilskudsændringen på recepten, når man alligevel har patienten i konsultation eller i telefonen. Men feltet dukker som sagt først op i ordineringssystemet den 19. november.

”Det gør jo, at vi forventer telefonstorm i tiden lige efter hos både de praktiserende læger, hos lungeklinikkerne og på sygehusene. Det her kommer jo til at berøre rigtig, rigtig mange mennesker, og jeg synes, man tager kol- og astmapatienter som gidsler,” siger Steffen Kristensen, der også udtaler sig på vegne af Lungeforeningen, hvor han sidder i bestyrelsen.

Også lægefagligt er tidspunktet problematisk, mener han. Både fordi omlægningen sker midt i højsæsonen for forkølelser og influenza – tilstande, der forværrer lungesyges symptomer. Og fordi man på grund af årstiden risikerer at få forkerte udslag, når man lægger behandlingen om.

”November er et ualmindelig dårligt tidspunkt at lave om på medicin til lungepatienter. Man har valgt lige præcis det tidspunkt på året, hvor især kol-patienter ikke har det særlig godt. Og i de tilfælde, hvor lægen ændrer i præparaterne, og patienten i december kommer tilbage og siger, at han synes, han har det værre, er det svært at vurdere, om det er, fordi det er vinter, eller fordi patienten ikke er optimalt dækket,” siger overlægen.

”Det er mærkeligt, at man ikke har rådført sig med nogen, der har forstand på lunger, og som kunne sige, at skal det her til, så lad os gøre det i april, hvor patienterne er stabile. Omlægningen er mere end kluntet.”

Speciallæge, dr.med. Holger Mosbech kalder omlægningen for ”tåbelig”, og er enig i, at man tager især astmapatienterne som gidsler, fordi langt de fleste vil skulle fortsætte på den medicintype, de allerede får.

”Lægerne har jo forstået, at kol-patienter skal have mindre binyrebarkhormon, og vi har derfor de senere år udskrevet mindre. Så tiden har også overhalet projektet. Det besvær, man pålægger patienter og læger står slet ikke mål med det, man kan få ud af det,” siger Holger Mosbech, der sidder i bestyrelsen for Danske Lungelægers Organisation.

Hos Lægemiddelstyrelsen holder Ulla Kirkegaard Madsen, sektionsleder for tilskud, fast på, at ændringen er nødvendig, da der i dag udskrives for meget binyrebarkhormon – de såkaldte steroider – til kol-patienter i forhold til, hvad nye behandlingsvejledninger anbefaler.

”Derfor bliver vi nødt til at klausulere tilskuddet. Fremadrettet skal lægen markere ’tilskud’ på recepten, hvis patienten fortsat skal have tilskud til medicinen. I lægernes ordinationsystem vil der komme en lille tjekboks, hvor der kan sættes et kryds. Tanken var, at vurderingen kunne gøres løbende i periode op til 19. november 2018, men det ved vi godt, ikke nødvendigvis sker i praksis,” siger hun.

Nej, for lægen kan jo først sætte kryds på dagen den 19. november – og derefter.

”Det er rigtigt, at der er en teknisk uhensigtsmæssighed, som giver nogle udfordringer, og som gør, at den lille tjekboks først kommer frem, når ændringerne træder i kraft den 19. november. Det betyder, at patienten godt kan tale med sin læge inden og finde ud af, om man fortsat kan få sin medicin med tilskud. Men at der først kan skrives en ny recept efter den 19. november. Hvordan man gør det i praksis... ja, det kan være, at lægen så beder patienten ringe igen efter den dato.”

Så der vil være en kvart million mennesker, som ringer til deres læge den 19. november?

”Det vil undre mig meget, hvis så mange ringer lige den dag, men i princippet ja. Det er klart, at det er en stor gruppe, der berøres.”

Hvorfor vælger I november, når lungelæger mener, det er et dårligt tidspunkt?

”Det må jeg sige, at det har jeg faktisk ikke hørt før. Vi har valgt en fem måneders periode fra at vi træffer afgørelsen i juni – og så rammer vi november. Vi var opmærksomme på ikke at lade ændringerne træde i kraft om sommeren, hvor lægen kan være på ferie. Fordi vi godt ved, at der umiddelbart efter vil være behov for, at apoteker og patienter kan få fat på lægen. Det er det, der er baggrunden for tidspunktet. Årstiden har ikke være inde i vores overvejelser,” siger Ulla Kirkegaard Madsen, som afviser at omlægningen er en spareøvelse.

”Nej, det er ikke for at spare penge, men for at sikre os, at de lægemidler der har tilskud, opfylder kriterierne.”

Det har Tue Flindt Müller, som er formand for Lægeforeningens Lægemiddeludvalg, dog svært ved at tro på.

”Det er for at spare penge, og når tilskuddene omplaceres, batter det også noget, for så ændrer folk adfærd. Det er en måde at få læger og patienter til at ændre vaner,” siger Tue Flindt Müller, som overordnet set billiger, at man går efter at udskrive de mest økonomisk fornuftige lægemidler, og derved spare penge, som man så kan bruge andre steder i sundhedssystemet.

”Men det er rigtigt, at det kommer til at give bøvl for både patienter, praktiserende læger, lungemedicinerne og sygehusambulatorierne. Også fordi nogle patienter skal instrueres i andre apparater at inhalere medicinen igennem, end dem de kender.”

Netop det ”bøvl” mener lungespecialist Steffen Kristensen kan skabe ulighed.

”Os, der arbejder med det her, skal jo nok klare det – vi får en ekstra arbejdsbyrde, og vores sekretærer får frygteligt travlt. Mange patienter skal også nok finde ud af det. Men gamle, skrøbelige fru Hansen, som får en del præparater i forvejen, skal nu være opmærksom på, at der på noget af hendes medicin ikke længere er det almindelige tilskud. Og er hun ikke opmærksom på det, kommer hun til at betale en betydelig overpris.”8