Prøv avisen

Lykken er blevet et belastende krav til unge

"Det er nærmest et krav, at man skal have et godt liv. De unge ved, at det er deres ansvar at få et lykkeligt liv. Fra venner, familie og kulturen generelt er der et forventningspres om, at man skal fremstå som en succes, så man kan nærmest heller ikke tillade sig at sige, at ens liv ikke er lykkeligt," siger lektor og forskningsprogramleder Jens Christian Nielsen. Foto: Sigrid OlssonPhotoAlto.

Unges forventninger om at kunne stille et lykkeligt liv til skue på internettet, til studenterfesten eller brylluppet er skyhøje i dag. 8 ud af 10 danske unge er forholdsvis lykkelige, men følelsen af at have pligt til succes kan give stress

Tillykke!

Ordene ligger naturligt på tungen, den dag vi interviewer Nina Victoria Laing Ebbensgaard, for det er hendes 21-års fødselsdag, og samme dag har hun været til eksamen i kinesisk på CBS Handelshøjskolen i København og klaret sig godt. Det er en ganske lykkelig dag.

Jeg oplever, at jeg er rimeligt lykkelig i øjeblikket. Især fordi jeg har nogle mennesker, som tager sig af mig og bekymrer sig om mig. I perioder kan jeg godt være nede med nakken, for eksempel fordi det er en ret stor udfordring at studere kinesisk. Men så er det afgørende, at jeg har en god læsepartner, som hjælper mig med at komme ovenpå igen, forklarer Nina Victoria Laing Ebbensgaard.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er lykken så paradoksal?

Dermed underbygger hun selv konklusionen på en opgave, hun skrev som 15-årig elev på Herlufsholm Kostskole, hvor hun interviewede skoleelever fra en fattig by i Uganda, elever på en kristen skole i Frankrig og sine egne danske klassekammerater om deres syn på lykke. Det viste sig, at børn i verden ser meget forskelligt på materielle værdier og har et forskelligt syn på, hvilken lykke det er realistisk at opnå. Men helt fundamentalt bæres forestillingen om lykke af et ønske hos alle børn og unge om kærlighed. Vi ønsker alle, at der er nogen, som gider holde vores hånd, som et af de afrikanske børn formulerede det.

Når voksne forskere kortlægger den nuværende danske ungdomsgenerations trivsel, springer det i øjnene, at det store flertal placerer sig selv højt på lykkeskalaen. Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet har for nylig gennemført en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 3500 15-24-årige, og her svarede 83 procent, at de har det godt eller meget godt.

LÆS OGSÅ: Lykken er noget, man vælger og tager ansvar for

Men ifølge lektor og forskningsprogramleder Jens Christian Nielsen er billedet af den overvejende lykkelige ungdomsgeneration ikke entydigt. Når forskerne sammenholder de unges vurdering af deres subjektive trivsel med udtryk for mistrivsel, kan man se, at de unge godt både kan svare, at de er lykkelige og for eksempel oplever problemer med stress eller utilfredshed med kroppen.

Det er nærmest et krav, at man skal have et godt liv. De unge ved, at det er deres ansvar at få et lykkeligt liv. Fra venner, familie og kulturen generelt er der et forventningspres om, at man skal fremstå som en succes, så man kan nærmest heller ikke tillade sig at sige, at ens liv ikke er lykkeligt, siger Jens Christian Nielsen.

Samme iagttagelse har sognepræst ved Christianskirken i Aarhus, Birgitte Graakjær Hjort, gjort sig. Vi lever i en tid, hvor såvel den daglige opdatering på den sociale internetside Facebook som livets store mærkedage dåben, konfirmationen, studenterfesten og brylluppet helst skal fortælle en pletfri historie om et lykkeligt liv.

LÆS OGSÅ: Lykken findes i urkraften

Traditionelt var konfirmationen og brylluppet overgangsritualer. Børnene kom ud at tjene dagen efter konfirmationen, og parret flyttede sammen efter brylluppet. I dag bliver konfirmanderne boende hjemme hos far og mor, og parret er for længst flyttet sammen, når de bliver gift. Den synlige forandring ved de store mærkedage er forsvundet, og derfor bruger vi dem i stedet som udstillingsvinduer for vores lykke. Derfor skal det død og pine være godt, stort og højtideligt på den store dag, siger hun.Men selvom det kunne lyde, som om den lykkelige stund dermed er reduceret til en stressfaktor og til ren facade for at imponere omgivelserne, er Birgitte Graakjær Hjort overbevist om, at de fleste konfirmander, studenter og brudepar faktisk føler sig lykkelige:Vi kan planlægge det hele: stedet, menuen, musikken og gæstelisten. Men det, der alligevel kommer bag på os og overgår de høje forventninger på den store dag, er det, vi ikke kan planlægge: Vores medmenneskers medvirken.