Prøv avisen
Julens skikke

Hvordan opstod Lucia-traditionen?

Lucia vovede sig ud om natten for at bringe mad til datidens forfulgte kristne, som måtte skjule sig for myndighederne. For at hun kunne finde vej i mørket, bandt hun en krans om hovedet og satte lys i den. Det var en farlig affære, for hun vidste, at hun kunne risikere at miste livet, hvis hun blev opdaget. Foto: Pixabay

Henrettelsen af Lucia i 300-tallet har medført en tradition for lucia-optog og lussebrød, som særligt har slået rødder i Skandinavien

Den dramatiske legende om en brutal henrettelse af den unge Lucia fra Sicilien har forvandlet sig til en af de nyeste, men samtidig mest livskraftige juleskikke i Danmark. Overalt på plejehjem, skoler og andre institutioner holdes luciaoptog, hvor piger bærer lys og sang ind i både unge og gamle hjerter.

Netop i år er der et slags dobbeltjubilæum for luciatraditionen. Det er præcis 1700 år siden, at Lucia, som har givet navn til traditionen, blev henrettet på Sicilien. Og det er 60 år siden, at traditionen blev indført i Danmark.

Lucia dør som martyr

Det hele begyndte altså på Sicilien, hvor Lucia blev født i 283. Hendes mor led af en dødelig sygdom, som ingen kunne helbrede. Som et sidste desperat forsøg tog mor og datter på en pilgrimsrejse til den Hellige Agathas grav, og her bad Lucia for sin mor. Underet skete, og moderen blev rask.

Lucia blev så taknemmelig, at hun besluttede at gå i kloster, og hun forærede hele sin medgift til fattige. Det gjorde hendes forlovede så vred, at han angav hende til myndighederne, som på det tidspunkt forbød folk at tilslutte sig kristendommen. Hun blev først dømt af kejser Diocletians til at arbejde på bordel, men selv 1000 mand kunne ikke trække hende derhen. Så smurte man hende i harpiks og olie for at brænde hende, men flammerne fortærede hende ikke. Til sidst tog bødlen sit sværd og jog det gennem hende, så hun døde den 13. december 304.

Historien om Lucia slår rødder i Skandinavien

Der opstod snart en lucia-kult på Sicilien, og i 500-tallet blev hun helgeninde.

Myten om den unge pige spredte sig gennem Tyskland til Skandinavien. Traditionen med af fejre hendes dødsdag fik især næring af, at indtil en kalenderreform i 1700 var hendes dødsdag, den 13. december, årets korteste dag. I forvejen var der knyttet mange både kirkelige og folkelige traditioner til den dag.

Efter Reformationen 1536 forsvandt fejringen af Lucia officielt i Danmark, men fortsatte på forskellige måder i Sverige.

I Sverige har man fejret lucianatten eller Lusse-natten, som den kaldes, siden 16-1700-tallet.Selve skikken med lucia-optog, hvor unge piger bærer lys og synger, er dog ikke så gammel. Den stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. I dag har hver eneste svenske by sin egen Lucia, og alle Luciaerne deltager i konkurrencen om at blive hele Sveriges Lucia.

Lucia bliver atter danskfolkeeje

De første danske lucia-arrangementer blevså vidt videsgenindført i Danmark i 1944 på foranledning af journalisten H. T. Meyer fra ugeavisen Week-end.Der blev arrangeret en luciafest, der efter svensk forbillede formede sig som en skønhedskonkurrence, hvor ugebladets læsere kunne stemme på, hvem der skulle være luciabrud.

Foreningen Nordens generalsekretær, Frantz Wendt, gjorde en stor indsats for at udbrede luciatraditionen i besættelsesårene, og allerede da nåede den også ud til mange børnehaver, skoler, plejehjem. Især efter krigen, da det blev lettere at få fat i lys igen, fik traditionen et boom og bredte sig over hele landet.

Den danske Lucia er dog i høj grad en institutions-Lucia i modsætning til den svenske, der oprindeligt udfoldede sig i hjemmene. Men luciaoptogene er blevet en tradition, der hvert år vækker stor glæde på mange institutioner, og flere og flere steder har også kirker taget traditionen til sig.

Artiklen er første gang skrevet 13. december 2004. Senest opdateret 21. november 2017.