Her er helt mørkt. Han trykker på knappen, og taget begynder at bevæge sig. Det knager og brager, mens kuplen over os roterer. Bevægelsen stopper, og stjernekikkerten peger nu på porten i kuplen. Den skyder fra og åbner til synet af den uspolerede nattehimmel.
”Velkommen i mørket,” gjalder Thomas Johansen og slår ud med armene.
Sådan foretrækker han at indlede sine oplæg ved Brorfelde Observatorium, hvor han er naturvejleder og historiefortæller. Indsvøbt i mørke ved folk ikke, hvad der skal ske. Sanserne skærpes, og opmærksomheden står på tæer. Og lyset fra stjernerne kan nå os.
Da vi natten til søndag overgik til vintertid, var det en fejringsdag på Brorfelde Observatorium. Man fejrer, at mørket kommer, og med det et bedre udsyn til universet. Observatoriet er fredet indefra og udefra, og som det eneste sted i Danmark er også nattemørket fredet.
”Når man skal observere galakser og stjernetåger, skal der være så mørkt som muligt, fordi det er meget lyssvage fænomener. Jo mørkere, desto mere kan man se med det blotte øje, og desto mere lys kan det store teleskop opfange fra stjernerne, planeterne og galakserne. Så jo mere lysforurening, desto mindre kan man se,” forklarer Michael Lindholm Nielsen, der er astrofysiker ved observatoriet.
Fredningen betyder, at der ikke må opsættes nye lyskilder på de godt 40 hektar land, der ligger omkring observatoriet lidt uden for Holbæk. Det skal sikre, at området fortsat er egnet til stjerneobservationer.
I dag er Brorfelde Observatorium et oplevelsescenter, men fra 1953 til 1996 var det Danmarks fremmeste udkigspost til resten af universet. Her arbejdede man blandt andet med at bestemme lys-klare stjerners kemiske bestanddele og at fastslå stjernernes præcise positioner. Den dag i dag huser den ene af kuplerne stadig den originale stjernekikkert, bygget på observatoriet i 1965. Og det er stadig den største i Danmark.
”Her er stjernebilledet Svanen, og derovre ser man Andromedagalaksen, som er den fjerneste galakse, vi kan se med det blotte øje. Den er 2,3 millioner lysår væk,” fortæller Thomas Johansen og peger op i himlen med en grøn laser, der kan lyse fire kilometer væk, så han kan tydeligt udpege de stjerner og himmelfænomener, han taler om.
”Det er som at kilde stjernerne under tæerne,” siger han.
Når mørket i vintertiden omslutter Danmark, er der bedre muligheder for at se stjernerne end i sommernætterne, hvor de allerøverste skyer kan reflektere sollys ned gennem atmosfæren, så himlen ikke bliver helt mørk.
Hvis man i de kommende måneder vender blikket opad, kan man med det blotte øje se stjernebillederne Orion, Løven og Tvillingerne. Og med teleskop kan man kigge længere ind i Orion og se en stjernetåge, hvor nye stjerner er ved at blive dannet. Og jo mørkere, jo bedre. I det totale mørke ved observatoriet kan man se Mælkevejens bånd. Det er godt 200 milliarder stjerner, der tegner sig som et penselstrøg over himlen. Det bånd ser man sjældent, hvis man befinder sig i en by, fordi lysforurening, kunstigt lys fra biler, huse og gadelamper, udvander mørket.
Generelt bliver vores jord mere og mere oplyst af kunstigt lys, forklarer observatoriets astrofysiker. Især efter overgangen fra glødepærer til led-pærer, som lyser fem gange så meget, målt på effekten. Det gør det sværere at foretage brugbare observationer, men det fremmedgør også mennesker fra mørket og stjernerne.
”For astronomer er mørket essentielt for at kunne observere og forstå universet. For almindelige mennesker er det essentielt for overhovedet at kunne opleve Mælkevejens mange stjerner og måske i en eksistentiel forstand overveje vores plads i det hele,” siger Michael Lindholm Nielsen.
Mørkefredningen af Brorfelde Observatorium gik endeligt igennem i 2012, og det er første og hidtil eneste gang, at det er sket i Danmark. Men siden er der iværksat flere initiativer, der har til formål at udbrede bevidstheden om værdien af mørke samt at værne om det.
I 2017 blev Møn og øen Nyord anerkendt som såkaldt Dark Sky Community og Dark Sky Park. Et udtryk for, at det er et sted, hvor man engagerer sig i at bevare nattehimlen og beskytte den mod lyset. Og på Samsø indgår man sammen med en række andre europæiske lande i EU-projektet Night Light, som også ønsker at skrue ned for lysforureningen og op for nattemørket. Begge har de til formål at bevare udsynet til stjernehimlen.
På bakketoppen ved observatoriet akkompagneres mørket ofte af en bidende vind. Beplantningen i området er holdt lav for at sikre frit udsyn til himlen, og observatoriet er bevidst placeret på ét af Sjællands højeste punkter. Jo højere oppe, man er, des mindre atmosfære skal man nemlig kigge igennem.
Danmark er generelt et fladt land. Vi er omringet af vand og har en høj grad af skydannelse, og det skaber mildest talt dårlige forhold for gode stjernesyn, fortæller naturvejleder Thomas Johansen. Men mørket har vi. Især hvis vi bevæger os ud af lyset i byerne.
”I lyset kan vi kun se vores egen lille verden her på jorden. Mørket er nøglen til en portal, vi ellers ikke har adgang til,” siger Thomas Johansen.
Han har fundet et teleskop frem og står nu på en skråning og justerer det.
Han pejler det i retning af Månen, som står højt og fuld på himlen, der i aften er fri for skyer. Han lukker sit venstre øje og sætter det højre foran optikken. Lyset fra Månen strømmer ud fra den lille, runde åbning og danner en cirkel om hans øje. Som en måne-monokel.
Gennem teleskopet kommer man så tæt på, at månemanden har tabt sit ansigt. I stedet kan man se detaljerne af de mange kratere, der præger månens overflade. Det ligner ét af de velkendte Nasa-billeder.
”Men det er virkeligheden, du ser,” siger Thomas Johansen:
”I mørket bliver virkeligheden meget nemmere at få øje på”.