Når to mennesker mødes og forelsker sig i hinanden, bliver det ofte beskrevet, som at der opstår en gnist. Gnisten er et billede på følelserne og kan ikke ses, men når et æg fra en kvinde og en sædcelle fra en mand mødes ved undfangelsen, opstår der rent faktisk en gnist, viser ny forskning.
I det øjeblik, et æg befrugtes, ses et lysglimt, og jo kraftigere lyset er, jo bedre synes kvaliteten af ægget at være. Forskningen vil derfor kunne hjælpe læger med at udvælge de bedste befrugtede æg, når æg skal sættes op i kvinden ved reagensglasbehandling (IVF), men de nye muligheder rejser også nye etiske spørgsmål.
Den amerikanske sociolog og præsident for Catholic League i USA Bill Donohue frygter, hvad den nye viden vil føre med sig.
”Hvad vil vi gøre med de æg, der udviser et svagt lys? Smide dem væk (som vi gør i dag)? Hvad, hvis lyset er falsk alarm? Med andre ord, hvad hvis lysglimtene viser sig at være et bedrag, og forældrene senere erfarer, at deres barn ikke er olympisk sundt? Videnskab viser os, hvad vikan gøre, men fortæller os ikke, hvad viskal gøre,” skriver han på Catholic Leagues hjemmeside.
Blandt observatører herhjemme vækker resultaterne dog ikke bekymring. Pensioneret overlæge og medlem af Det Etiske Råd Poul Jaszczak ser positivt på forskningen.
”Det har hele tiden været et stort dilemma, at man har haft svært ved at finde ud af, hvilke æg man kunne forvente ville blive til noget som befrugtede æg i livmoderen. Det er lige før, at det ville være uetisk ikke at bruge en metode, som kan gøre det nemmere. Det er en enorm belastning for kvinden, da det er risikabelt at blive stimuleret, det gør ondt at få taget æg ud, og det er heller ikke behageligt, når de befrugtede æg skal sættes op igen. Jo færre gange man skal gennemgå den proces, jo mindre udsætter man kvinden for i fertilitetsbehandlingen.”
I forhold til den bekymring, som Bill Donohue udviser, kan Poul Jaszczak godt forstå, at nogen spekulerer over, hvor udviklingen kan føre hen, men han mener ikke, at vi skal lade os skræmme.
”Vi skal benytte os af de muligheder, Vorherre har givet os for at gøre tingene bedre. Forskningen har ikke haft til formål at frembringe særlige individer med særlige egenskaber, men at bringe bedre muligheder for dem, der ikke kan få børn på naturlig vis. Der var også bekymringer, den gang vi startede med fertilitetsbehandling, hvor man var bange for, om det var specielle børn, der ville komme ud af det,” siger Poul Jaszczak.
Formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd Lillian Bondo er også positiv over for udviklingen af ny teknologi, der kan sikre opmærksomhed på de æg, der har størst sandsynlighed for at blive til børn.
Professor dr.med. Svend Lindenberg er leder af Copenhagen Fertility Center, der står for omkring 1700 reagensglasbehandlinger om året. Han er glad for, at der forskes på området.
”Et af de store dilemmaer i fertilitetsbehandlingen er, at de fleste æg, vi tager ud, aldrig bliver brugt til at lave børn. Det er formentlig kun 10 procent, og resten ender i en fryser eller bliver destrueret. Derfor er vi meget interesserede i at finde en metode, der vil hjælpe os med at kunne tage færre æg ud og vælge bedre.”
Svend Lindenberg forventer dog ikke, at den nye viden om lysglimt vil ændre reagensglasbehandlingen.
”Der findes også mange andre forhold, der har betydning for, om et æg sætter sig op. Det her er bare et af de steder i processen, hvor det kan gå galt, så den helt store mirakelkur tror jeg ikke, det er.”
Der forskes i øjeblikket intenst i, hvordan klinikker kan blive bedre til at udvælge æg, fortæller Svend Lindenberg. Men ifølge ham er der endnu ikke fundet en metode, der slår en god laborant, der har mange års erfaring med at kigge på æg.