Læserrejse til Rom

LÆSERREJSE: Tag med Kristeligt Dagblad på en spændende læserrejse til det klassiske Rom i dagene fra den 21. til den 26. maj 2006

Peterskirken, Peterspladsen og Det Sixtinske Kapel (th.) er om noget symbolet på pavernes Rom. -- Foto: Unitas Rejser.
Peterskirken, Peterspladsen og Det Sixtinske Kapel (th.) er om noget symbolet på pavernes Rom. -- Foto: Unitas Rejser.

Igen i år har Kristeligt Dagblad et tilbud til sine læsere om en spændende rejse til Rom.

Rom indtager en særstilling blandt verdens storbyer. Det skyldes byens lange historie, dens rolle som centrum for den katolske kirke, dens kunst og arkitektur. Rom er både den mest velbesøgte og velbeskrevne by i verden. Som centrum for antikkens altdominerende imperium voksede Rom i løbet af en tusindårig periode til at være oldtidens største bybebyggelse.

Folkevandringstiden og germanske stammers angreb på byen betød imidlertid imperiets undergang, og kun Østrom med Konstantinopel som centrum overlevede indtil midten af 1400-tallet. Middelalderens Rom blev størrelsesmæssigt til en provinsby. Men som centrum for pavemagten, et omfattende kirkebyggeri, blandt andet syv valfartskirker med vigtige relikvier, blev Rom fyldt med pilgrimsrejsende.

Traditionelt inddeler man Roms historie i tre faser: det antikke Rom, det kirkelige Rom og så "det tredje Rom", hovedstaden for det nye samlede Italien fra 1870.

Det er måske ikke lige det Rom, som turisten går efter. Men har man øjnene åbne, så vil man se, hvordan nutiden har udnyttet fortiden i byplanlægning og arkitektur.

Det antikke Rom. Overalt i den indre by ser man minder fra antikken, rester af aquadukter, amfiteatre, torve og markeder.

Arkæologerne arbejder til stadighed i Rom, og nye anlæg fra antikken bliver frilagt. Mest imponerende for turisten er kejsertorvene ved Piazza Venezia, Forum Romanum og Palatinerhøjen, kraftigst markerer Colosseum sig som monumentet over kejsertiden. Her kunne kejseren give skuespil og gladiatorkampe for 50.000 tilskuere på én gang. Her led hundredvis af kristne martyrdøden. Ja, brød og skuespil blev midlerne, hvormed folket lod sig styre. Men Rom forfaldt, og det samme gjorde Colosseum. Allerede i middelalderen lå det vældige bygningsværk hen i ruiner. Men bygningsmaterialet blev genbrugt til pavepaladser og kirker.

Først i 1744 standsede pave Benedikt d. 14. ødelæggelserne og indviede stedet til et minde om de kristne martyrer. De arkæologiske udgravningerne begyndte, og i dag står Colosseum som en nyrenoveret ruin.

Kirkens og pavernes Rom. Kun få hundrede meter fra Colosseum får vi kristendommens tidligste historie anskueliggjort. Vi går ind i S. Clementekirken.

Den nuværende kirke fra 1000-tallet har under sig den oprindelige basilika fra 300-tallet. Og under denne igen kommer vi ned i de små og smalle gader, som Peter og Paulus færdedes i omkring år 60.

Her mener man at finde det hus, et såkaldt titulus, hvor den ældste kristne menighed i Rom har haft sine gudstjenester. Lige i nærheden finder vi et kult-rum for en af datidens mest populære religiøse bevægelser, Mitrakulten. Vi står hernede, syv meter under det nuværende gadeniveau, og får et levende indtryk af den religiøse søgen, som kristendommen mødte og blev et svar på.

I den nuværende kirke skal vi nyde en af Roms fineste mosaikarbejder, der dækker hele apsis. "Korsets triumf" kalder man dette mosaikarbejde, der så at sige indeholder hele den middelalderlige teologi. Vi ser også mosaikarbejderne i den smukke valfartskirke S. Maria Maggiore (den store Maria-kirke) på Via Cavour.

Peterskirken og Vatikanet er om noget symbolet på pavernes Rom. Det tog cirka 100 år at opføre den Peterskirke, der skulle erstatte den gamle basilikabygning, som kejser Konstantin den Store byggede over Peters grav. Såvel turister som andagtsøgende betages og overvældes, når de ad kirkens indgangsdør føres ind i det næsten 200 meter lange rum med dets perfekte arkitektoniske balance. Her fæstnes blikket af det lysvæld, der fra Michelangelos kuppel falder ned over kirkens højalter. Med det blev barokkens stil, der kom til at bestemme Peterskirkens facade og den vældige kolonnade, der som en favn omslutter den besøgende.

Man kunne bruge timer på blot at stirre op i Det Sixtinske Kapels loft, hvor Michelangelo med sine freskomalerier har fremstillet verdens skabelse og det menneskelige syndefald. Det samme gælder de pavelige gemakker i Vatikanpaladset, hvor Raphael har forherliget pavemagten med pompøse freskomalerier.

Livsnydernes Rom. Det siges, at det er mere end vanskeligt at finde et sted, hvor det er dårligt at spise i Rom. At opleve Roms helt specielle atmosfære hænger nøje sammen med det kulinariske.

Søger man lidt væk fra hovedstrøgenes turistrestauranter og ind i de små gader, finder man små familiedrevne restauranter

Her præsenteres man for de bedste råvarer, indkøbt på markederne samme dags morgen og tilberedt med en vidunderlig smag og duft.

En gruppe af Kristeligt Dagblads læsere får rig lejlighed til at opleve Roms storhed i de sidste dage af maj.

indland@kristeligt-dagblad.dk

Læserrejse til Rom

Læserrejsen til Rom finder sted fra den 21. til den 26. maj 2006, og prisen for rejsen er 7495 kroner pr. person i dobbeltværelse inkl. kvartpension. Tillæg for enkeltværelse. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Unitas Rejser på telefon 87 231 240, hvor også tilmelding til læserrejsen skal foretages. Hurtig tilmelding er nødvendig, da vores læserrejser hurtigt bliver udsolgt.

Rejsens program

Søndag den 21.5.

Afrejse: København/Rom (Fiumcino). Indlogering på centralt beliggende hotel. Middag og vandretur i Roms centrum

Mandag den 22.5.

Rejsens første hele dag er viet Roms to største seværdigheder: Vatikanet med Det Sixtinske Kapel og Peterskirken. Vi besøger Vatikanmuseet og Peterskirken. Vi ser de pragtfulde sale med kunstsamlinger, som paverne har skabt. Højdepunkterne er de store vægmalerier af Raphael og pavernes private kirke. Det Sixtinske Kapel med Michelangelos berømte loftsmalerier.

Tirsdag den 23.5.

Vi starter med en vandretur gennem "renæssancens Rom". Vi skal se Farnesepaladset og opleve stemningen på Campo di Fiori (blomstertorvet). Dernæst besøger vi Roms gotiske kirke, S. Maria sopra Minerva, med Filippo Lippis kapel for Thomas Aquinas, den hellige Katharina og ikke mindst Michelangelos Kristusfigur. Vi slutter formiddagen i Pantheon. Om eftermiddagen besøger vi de tre kirker: S. Maria Maggiore, S. Prassede, og S. Pudenziana. Kirkerne ligger lige i hinandens nærhed ved Via Cavour og tæt på vores hotel. De hører til Roms ældste kirkebyggeri, idet de kan dateres helt tilbage fra 400-tallet.

Onsdag den 24.5.

Centrum for denne dag er barokken, der som stilart i høj grad har sat sit præg på Rom. Vi begynder dagen med et besøg i de to jesuitterkirker Il Gesu og S. Ignazio. Dernæst S. Luigi di Francesi med malerierne af Roms største barokkunstner, Caravaggio og Piazza Navona med Berninis storværk: De fire floders fontæne. Om eftermiddagen ser vi Piazza del Popolo og S. Maria del Popolo med det berømte Chigikapel, tegnet af Raphael og udsmykket af Bernini. Kirken indeholder også to af Caravaggios berømte malerier. Vi slutter dagen ved kvarteret ved Den Spanske Trappe.

Torsdag den 25.5.

Rejsens sidste hele dag har det antikke Rom som emne. Vi bruger tiden på Kapitolhøjen og Forum Romanum, der giver os stærke vidnesbyrd om Roms ældste historie, religion og statsform. Lige ved siden af Forum Romanum har vi Colosseum og S. Clementekirken med de smukke apsismosaikker og en spændende bygningshistorie, der fører os syv meter ned under gadeniveau til Rom o. år 50.

Fredag den 26.5.

Vi rejser hjem.