Det er ikke forbigået hverken statsministerens, andre muslimers eller mediernes opmærksomhed, at imam Abu Laban tirsdag aften havde ét budskab til den danske offentlighed og et andet til den arabiske. Til danske journalister udtalte imamen i Islamisk Trossamfund, at han var imod en boykot af danske varer, til en arabisk tv-station udtalte han, at boykotten er en god ide.
Er det et eksempel på at "tale med to tunger"? Det såkaldte "taqiya-princip", som ifølge islamkritikere er "en lovlig løgn over for vantro" eller et juridisk begreb alene i shia-islam, hvor en nødløgn må bruges, hvis ens liv er i fare.
– Hvis man bruger islam som begrundelse for Abu Labans forskellige udsagn, så vil jeg kalde det en overdreven trang til kulturalisering. Abu Laban har stået i den situation før, og det er hans akilleshæl, at jo mere han taler sig varm, des oftere får han udtrykt sig uheldigt, siger dr.phil. Jørgen Bæk Simonsen, Københavns Universitet.
Der står ifølge Simonsen kun det i Koranen, at man ikke må lyve for andre.
– Og så er der mange fortolkninger af betydningen. Om man ikke må lyve for andre muslimer, eller om man bare ikke må lyve. Jeg mener, man bør læse Koranen rent. Taqiya-begrebet handler i den islamisk juridiske debat om at undlade at oplyse om bestemte ting, hvis man er i livsfare. Begrebet kommer af, at forskellige grupper af muslimer har jagtet hinanden, og derfor kan de være klogt ikke at oplyse om sin religiøse gruppe
Sognepræst Rolf Slot-Henriksen, Bredballe Kirke, som også stiftede foreningen Dansk Kultur, er af en anden overbevisning. Han vil dog ikke udtale sig konkret om den aktuelle sag. Men han gør opmærksom på, at der findes en fortælling om, at profeten Muhammed for at få lov at komme ind i Mekka lovede byens købmænd, at han ikke ville lave oprør.
– Det løfte brød han med den forklaring, at man godt må lyve for vantro. Deraf kan man også konkludere, at taqyia ikke alene er et begreb i shia-islam.
Rolf Slot-Henriksen står ret alene med den tolkning, selvom der også findes eksempler på andre, som bruger den tolkning. Blandt andet har Mellemøstforsker Mehmet Necef for år tilbage brugt det i forbindelse med en tyrkisk ungdomsorganisation i Danmark, men i den betydning, at det var det smarteste for at kunne sige, at man var demokratisk og derfor kunne få offentlige penge.
Fatih Alev er derimod på samme linje som Jørgen Bæk Simonsen.
– Jeg er ked af, at Abu Laban ikke repræsenterer det danske i debatten, og de to forskellige udtalelser gavner ikke hans troværdighed. Til gengæld har det intet at gøre med spørgsmålet om løgn i islam. Man må kun lyve, hvis man risikerer livet med sandheden. Livet er det helligste.
Biskop i Lolland-Falsters Stift og tidligere stiftspræst for islam i Århus, Steen Skovsgaard, siger, at han aldrig personligt har hørt muslimer tale om muligheden for at lyve over for ikke muslimer.
– Men det er jo svært at sige. Sommetider kan man få en mistanke om, at andre mennesker taler med to tunger, men den skygge er det jo ikke kun muslimer, der har hængende over sig.
Steen Skovsgaard siger, at han altid ved foredrag i menigheder forsøger at tale, så også en muslim ville føle sig inddraget i debatten.
– For det er nemt i en forsamling, hvor man føler sig tryg, at udtrykke sig hurtigere og måske for uforsigtigt, siger han.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra imam Abu Laban.