Prøv avisen

Målrettet indsats skal hjælpe ensomme gymnasieelever

En-to elever i hver gymnasieklasse føler sig så ensomme, at de overvejer at gå ud, og at de risikerer dårlig livskvalitet. Foto: Torben Klint Denmark

34 gymnasieskoler deltager i et projekt mod ensomhed blandt eleverne. De unge lærer at forebygge den ensomhed, der ofte rammer en-to kammerater

Det begyndte overraskende fint for Helene Nielsen.

Efter en folkeskoletid præget af mobning glædede hun sig til at komme i gymnasiet, hvor klassekammeraterne forhåbentlig var mere hensynsfulde. Under den klassiske ryste sammen-tur i starten af 1. g. var der et glimrende sammenhold i klassen, og Helene kom tæt på flere af klassekammeraterne. Men efter et par måneder, hvor hun var med til festerne og var fint med i timerne, begyndte folkeskoletiden at snige sig ind på hende. For kunne det passe, at klassekammeraterne virkelig godt gad hende?

LÆS OGSÅ: Ensomhedens sejlivede spiral

Usikkerheden betød, at hun trak sig ind i sig selv. Til sidst var hun så isoleret fra resten af klassen, at hun ikke så anden udvej end at droppe ud af gymnasiet efter et halvt år.

Til sidst tænkte jeg, når vi nåede til weekenden, yes, så får jeg endelig en pause fra alt det på skolen. Altså, den ubehagelige stemning og den kolde skulder fra de andre. Jeg blev jo ikke mobbet, det var mere, at folk kiggede væk, når jeg kom ind i klassen, eller at de skyndte sig at finde andre at arbejde sammen med, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Flere danskere søger kærligheden på alternative måder

Helene Nielsen personificerer en tendens, der viser, at en-to elever i hver gymnasieklasse føler sig så ensomme, at de overvejer at gå ud, og at de risikerer dårlig livskvalitet.

Den tendens har projektet Netwerk siden sommerferien forsøgt at stikke en kile i. Netwerk, som er igangsat af Maryfonden og den sociale organisation Ventilen, involverer 34 gymnasieskoler og har til formål at øge fokus på social trivsel på ungdomsuddannelserne. Projektet begyndte efter sommerferien og varer til 2014, og de første erfaringer er positive, fortæller Rillo Rud, sekretariatsleder i Ventilen.

LÆS OGSÅ: Netdating hitter: 500.000 forsøger at score

Lærerne synes, de får nogle metoder, der kan indpasses i undervisningen, og eleverne udtrykker, at de gerne vil hjælpe hinanden, men bare ikke har vidst hvordan. Alle gymnasieelever kommer til at opleve en dag, en uge eller en periode, hvor de føler sig uden for og ensomme, men problemet er, at et par elever i hver klasse føler sådan næsten hele tiden. Det skal Netwerk forebygge, og hvis hele klassen kender til risikoen for ensomhed, kan klassen lettere tage ansvar.

De konkrete initiativer i Netwerk består af makkerskabs- og netværksgrupper og oplæg om ensomhed og trivsel. Det hele foregår i undervisningsregi, og psykolog og ensomhedsforsker Mathias Las-gaard, adjunkt på Syddansk Universitet, ser projektet som en erkendelse af, at ensomhed er et reelt problem blandt gymnasieskoleelever.

Den gode nyhed i det her er, at vi har bevæget os fra blot at dokumentere, at unge på gymnasierne føler sig ensomme, til at vi nu arbejder målrettet med at løse problemet. Vi kan arbejde for mere inkluderende miljøer, og alene det, at de unge gøres bevidste om, at nogen i klassen føler sig ensomme, kan rykke noget. Og så skal de, der er ensomme over en lang periode, have målrettede tilbud.

Ifølge Mathias Lasgaard kan ensomheden både udspringe af personlig usikkerhed og af den komplekse rolle i at være ung anno 2012.

Gymnasieelevernes ensomhed understreger det paradoksale i fokusset på den enkeltes lykke, hvor den unge skal lykkes både socialt og fagligt. Ensomhed handler blandt andet om vores forventninger til vores sociale relationer, og de forventninger kommer både fra de unge selv og præges af samfundet. Nogle unge har helt urealistisk høje forventninger til, hvor meget de skal lykkes socialt, og når de så ikke opnår det, kan de føle sig ensomme.