Prøv avisen

Mænd jager kvinder ud af stofbehandling

Flere kvinder end mænd dropper ud af misbrugsbehandling, fordi de føler sig truet af de mandlige deltagere. Eksperter efterlyser tilbud rettet udelukkende mod kvinder

Hver fjerde kvindelig stofmisbruger har været udsat for incest, inden hun fyldte 15 år. Langt de fleste har solgt deres krop for at skaffe penge til stoffer. Mange har fået tæv af voldelige ægtemænd eller kærester. Set i det lys er det ikke så mærkeligt, at kvindelige misbrugere har svært ved at gennemføre et behandlingsforløb, hvor langt over halvdelen af deltagerne er mænd. Ikke desto mindre er det netop situationen på de danske behandlingsteder.

I en redegørelse fra Center for Rusmiddelforskning fremgår det, at behandlingsgrupper typisk består af 70 procent mænd mod 30 procent kvinder, og at betydeligt flere kvindelige stofmisbrugere som en direkte konsekvens heraf stopper behandlingsforløbet i utide.

Det er en absurd situation, for kvinderne har måske større potentiale for at blive stoffri end mænd. En stor del af kvinderne bor nemlig i modsætning til mændene sammen med deres børn og har andre sociale relationer, som de gerne vil beholde. Det er stærke incitamenter for at blive stoffri, som går tabt, fordi samfundet ikke målretter tilbud til kvinder, siger centerleder Mads Uffe Pedersen, der står i spidsen for rapporten.

I Bergen i Norge tog man allerede for år tilbage konsekvensen og adskilte mænd og kvinder i misbrugsbehandling. Siden er andelen af kvinder, der gennemfører behandlingen, steget betydeligt.

Ifølge Mads Uffe Pedersen handler det ikke kun om kvindernes eget ubehag ved at skulle indgå i behandlingsforløb med mænd. Kvinderne risikerer også at blive udsat for overgreb eller upassende opførsel fra de mandelige deltagere.

Samtidig slås kvinderne med en lang række problematikker, der ikke fylder tilnærmelsesvis det samme for mændene. De er mere angste og deprimerede. 40-50 procent af de helt unge kvinder har forsøgt at begå selvmord. 75 procent af dem har skåret i sig selv.

I Reden et værested for gadeprostituerede er man ikke overrasket over kvindernes situation på landets behandlingstilbud. Her er det et tilbagevendende problem, at de ansatte ikke har mulighed for at henvise til et behandlingssted kun for kvinder.

Dem, der forsøger sig i de almindelige behandlingsforløb, dropper ofte ud, fordi de har svært ved at tackle det nære samvær med mændene nogle bliver opfordret til at sælge sig selv og bliver dermed fastholdt i netop det mønster, de forsøger at bryde. Man må tænke på, at det her er meget udsatte kvinder, som i tidens løb har opbygget en solid mur, og når den begynder at falde under terapiforløbene, bliver de uhyre sårbare. De har brug for et sted, hvor de ikke er konfronteret med det køn, som mange af dem forbinder med vold, overgreb og seksuel ydmygelse, siger Joan Fisker Hougård, der er leder af Redens afdeling i Århus.

Hun tilføjer, at det netop er en af grundene til, at kvinderne søger Reden, hvor der kun findes kvindelige brugere og personale.

Her kan de få luft for deres oplevelser og følelser i et miljø, de oplever som trygt og ufarligt. Vi kan tilbyde dem ro og et fristed, men vi har ikke kompetencer til at hjælpe dem ud af deres misbrug. Derfor er det helt nødvendigt, at der kommer nogle alternativer til de mandsdominerede behandlingstilbud, siger Joan Fisker Hougård.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk