Mænd skal betale børnepenge, selvom de ikke er far

Trods dna-beviser er det næsten umuligt at få omstødt et faderskab, hvis der er gået mere end seks måneder siden fødslen. Red Barnet kræver loven ændret for barnet bedste

Når et barn bliver født, skal der nemlig altid opgives en far, der forpligter sig som forsørger, indtil barnet fylder 18 år samt til at betale børnepenge. Men hvis det viser sig, at den angivne far alligevel ikke er far, er det særdeles vanskeligt at ændre faderskabet. Modelfoto
Når et barn bliver født, skal der nemlig altid opgives en far, der forpligter sig som forsørger, indtil barnet fylder 18 år samt til at betale børnepenge. Men hvis det viser sig, at den angivne far alligevel ikke er far, er det særdeles vanskeligt at ændre faderskabet. Modelfoto Foto: Iris

Brian er ikke biologisk far til fem-årige Laura. Alligevel skal han betale børnepenge, til hun fylder 18 år. Carsten fik for to år siden en lille pige, men det står ikke anført nogen steder, og han må derfor ikke se sin datter.

Ovenstående er tænkte eksempler, men som følge af den danske børnelov kunne det ligeså godt være virkelighed.

Når et barn bliver født, skal der nemlig altid opgives en far, der forpligter sig som forsørger, indtil barnet fylder 18 år samt til at betale børnepenge i tilfælde af skilsmisse.

LÆS OGSÅ: Bør mænd have ret til at vide, de skal være far?

Men hvis det senere viser sig, at den angivne far alligevel ikke er far, er det ifølge Søren Aakjær Gam, fuldmægtig i Statsforvaltningen, særdeles vanskeligt at ændre faderskabet.

Hvis der er gået mere end et halvt år, siden barnet blev født, er det meget svært for ikke at sige umuligt. Selv hvis manden kan forelægge dna-bevis for, at han ikke er far, er det ikke i sig selv nok til, at vi kan tage sagen op. Selvom vi godt ved, at det ikke er den rigtige far, der er registreret, siger han.

Det samme gør sig gældende den anden vej. For selv hvis en mand kan dna-bevise, at han er biologisk far, er det ifølge Søren Aakjær Gam ikke nok til at få anerkendt faderskabet. Og så er det op til moren, om han får lov til at se barnet.

Foreningen Far, som arbejder for at sikre lige rettigheder til fædre og mødre, oplever ofte frustrerede mænd, der afvises i Statsforvaltningen, fordi tidsfristen er overskredet:

Det er en menneskeret at kende til sine biologiske forældre, men i praksis er det sådan, at den far, der bliver registreret i første omgang, er far resten af livet. Som udgangspunkt er det moderens ægtemand, og hvis man først har sagt ja inden for seks måneders-grænsen, kan man reelt ikke slippe ud igen. Vi har sågar skilsmissesager, hvor manden ikke er biologisk far, ikke må eller ikke ønsker at se barnet, men alligevel skal betale børnepenge, og barnet skal arve den ikke-biologiske far, siger formand Jesper Lohse.

LÆS OGSÅ: Snydt til faderskab: Skal mænd kunne få juridisk abort?

Ifølge Jesper Lohse viser undersøgelser, at op mod syv procent af de danske børn har en anden far, end deres mor fortæller.

I takt med, at Facebook har indtaget snart alle aldersgrupper i samfundet, ser foreningen samtidig en ny tendens. Nu sker det flere gange månedligt, at mænd kontakter foreningen, fordi de på Facebook har set billeder af deres ekskærestes barn og har fået mistanke om, at barnet er deres.

Indholdet af børneloven stammer tilbage til 1905 og er oprindeligt udformet i en tid, hvor dna-test, tv-programmet Sporløst og internettet ikke var opfundet.

Seneste ændring i forhold til genoptagelse af faderskabsager er tolv år gammel.

Derfor mener Kuno Søren-sen, der er børnepsykolog hos Red Barnet, at det er på høje tid at opdatere lovgivningen:

Dna-testen er et træfsikkert redskab, som den nuværende lovgivning ikke tager højde for. Det bør man klart opdatere. Dette handler om rettigheder for både barn og forældre, der ikke indfries med den meget restriktive lovgivning. Og det handler om barnets ret til at kende sit biologiske ophav, sekundært farens ret til at få faderskabet anerkendt. Barnets rettigheder bliver tilsidesat, når man efter kun et halvt år ikke kan ændre på en fejlagtig beslutning, siger han.

Også ligestillingsforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet mener, at den nuværende praksis er problematisk. Og den er udtryk for en generel træghed i forhold til mænds rettigheder til deres børn.

Kvinden er stadigvæk betragtet som den mest kompetente forælder, og det er med til at forsinke forandringerne, mener han.

I forhold til kunstig befrugtning lægger vi meget vægt på, at barnet skal kunne finde sine biologiske forældre. Og hvorfor skal det være sværere at finde den rigtige forælder for andre børn? Kvinden kan jo bare beslutte sig for at holde faderskabet skjult, og det giver hende en stor magt. I så mange andre sammenhænge handler det om barnets interesse i at kende sine forældre, så det er barsk, at man lukker muligheden for at omstøde faderskabet så tidligt, siger Kenneth Reinicke.