På kanten af Vadehavet, hvor stærene flokkes og fårene græsser på de lave enge, ligger landsbyen Ballum - eller rettere sagt syv små Ballum'er, der tilsammen udgør ét Ballum Sogn med omkring 800 indbyggere.
Ballum gør til daglig ikke det store væsen af sig, men alligevel har A.P. Møller Fonden fået øje på det lille bysamfund og for nylig bevilget 20 millioner kroner. De skal bruges til at føre gamle huse i Østerende-Ballum og Vesterende-Ballum tilbage til deres oprindelige udseende.
Landsbyernes superliga
Der er nemlig helt usædvanligt mange bevaringsværdige huse i de to sammenhængende småbyer på kanten af Hjerpested Bakkeø og Ballum Marsk. Kulturarvsstyrelsen placerer dem i landsbyernes superliga, og arkitektstuderende valfarter dertil for at se de særprægede huse omkring kirken, der er bygget sammen med selve kirkediget.
I alt 80 af husene kan få del i millionerne, så der bliver et ganske anseeligt beløb til alle, der vil skifte eternit og imiteret tegl ud med stråtag, erstatte plastikvinduer med træ og nedrive tomme staldbygninger fra nyere tid.
Rødder i den jyske jord
Der er en særlig grund til, at den rige skibsreders milde pengeregn falder over lige netop Ballum Sogn: Mærsk Mc-Kinney Møllers oldemor, Kiersten Pedersdatter Mærsk, var født i Ballum, og det er fra hende, navnet Mærsk stammer. Det betyder slet og ret marsk på sønderjysk.
- Vi synes jo, det er lidt sjovt, at navnet på vores klæge jord sådan sejler verdenshavene rundt og bringer vores egn ud i den store verden, siger landmand Christian Lorenzen.
Svimlende dyrt strå
Han ejer sammen med sin kone, Ruth, Klægagergård, der er en af de bevaringsværdige ejendomme. Det er en godt vedligeholdt firlænget digegrevegård i røde mursten, men bag de harmoniske længer hæver en høj gastæt kornsilo sig, og bag den ligger tre svinestalde og vidner om 30 års effektiv, moderne landbrugsproduktion på gården. Christian Lorenzens far byggede dem i 1976, men nu står de tomme.
Grisene blev sat ud i 2006, for Ruth og Christian har delvist skiftet erhverv fra landbrug til turisme, og derfor passer det fint til deres behov at få tilskud til at føre bygningerne tilbage til deres oprindelige udseende. Indtil videre har de søgt om penge til at skifte 1686 kvadratmeter eternittag ud med strå. Det bliver svimlende dyrt, også for Lorenzens, for der er krav om en vis egenfinansiering.
- Men det er vi indstillede på. Vi er er godt klar over, at sådan er det, når vi arbejder med hr. Møller: Vi skal også yde noget selv, siger Christian Lorenzen
Fra hestestald til himmelseng
Udvendig skal Klægagergård se ud, som da den blev bygget i 1857. Men indenfor er det en anden sag. Hele stuehuset er turisternes domæne, og den gamle hestestald lugter ikke længere af hø og hestepærer, men friskt og rent af nystrøget sengetøj. Stalden er bygget om til romantiske værelser med himmelsenge med hvide baldakiner over de bløde dyner.
Ægteparret bor selv i et moderne hus ved siden af, som blev bygget, mens Hans Christian Lorenzens far stadig levede og boede i det store stuehus som enkemand. Nu er det gamle stuehus deres arbejdsplads, hvor de kommer for at lave mad til gæsterne, servicere dem og ikke mindst underholde med alle de historier, det gamle hus gemmer på.
Bjælkerne er af pommersk fyr købt på skibsauktion efter et forlis på øen Sild engang i midten af 1800-tallet. Murstenene hentede Lorenzens tipoldefar på hestevogn fra Trøjborg slotsruin for 150 siden, men de kan dateres helt tilbage til 1340'ene.
Berømt søn underholder
Til de gode historier af nyere dato hører den om sønnen Jannik, der i en alder af bare 11 år fik dundrende succes som skuespiller. Han spillede hovedrollen som drengen Allan i den anmelderroste film "Kunsten at Græde i Kor".
Nu er Jannik, som i mellemtiden er fyldt femten, flyttet hjemmefra for at gå på efterskole, men historierne om barnestjernen er stadig lige god underholdning for de besøgende. Og dem håber Christian Lorenzen, der kommer flere af i fremtiden, når Mærskmillionerne har gjort byen endnu mere pittoresk, end den er i forvejen.
Pertentlig lokalplan
Men der følger krav med pengene, ikke kun i form af medfinansiering. Fondsmidlerne skal uddeles gennem kommunen, og der er en restriktiv lokalplan på vej, som skal opfyldes, før millionerne for alvor begynder at rulle.
Det er ikke alle, der er lige begejstrede for de mange krav og reguleringer. I de omkringliggende Ballum'er er der folk, som lidt syrligt siger, at naboerne i Vesterende Ballum og Østerende Ballum måske i virkeligheden var bedre stillet uden Mærskpengene, når man tager den nye lokalplan med dens restriktioner på alt fra flagstænger til udendørs belysning i betragtning.
Hr. Møller som æresborger
Men købmandskonen i Husum-Ballum, Anna Marie Kristensen, er ikke i tvivl om, at det er værd at glæde sig over millionerne. Hun har skrevet personligt til hr. Møller og spurgt, om han vil være æresborger i Ballum Sogn som tak for donationen. Og det vil han.
- Han skrev og svarede mig, at "det vil være mig en stor glæde, fru Kristensen", fortæller hun.
- Vi er meget glade for hr. Møller her i Ballum. Han har virkelig været gavmild over for os – ikke kun med de 20 millioner til Østerende og Vesterende, men han har også givet en million til vores Multi-hus (fælles kultur- og forsamlingshus. red), og to gange har han doneret til kirken, siger Anna Marie Kristensen.
Nu skal en vej i Ballum opkaldes efter skibsrederen, og når lokalplanen er på plads, skal han inviteres over og fejres som æresborger med gaveoverrækkelse, sønderjysk kaffebord og andagt i kirken.
Og det stiller hr. Møller uden tvivl også op til, mener Christian Lorenzen. Det er trods alt ikke alle og enhver forundt at blive æresborger i Ballum.
