Skal man have lov til at adoptere et barn, der er født af en betalt rugemor? Dansk lovgivning siger nej – men det har fået en kvinde, der har fået tvillinger ved brug af en ukrainsk rugemor til at lægge sag an mod den danske stat.
Afgørelsen er netop faldet ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvor en splittet domstol slog fast, at et nej til adoption ikke overskrider kvindens ret til familie- og privatliv. Til gengæld er børnenes ret til privatliv er blevet overtrådt, og derfor skal hver af de to tvillinger have en erstatning på 5000 euro. Det svarer til omkring 37.000 kroner, skriver Ritzau.
Adoptionsreglerne har været en måde at sanktionere brugen af surrogater på siden 1980’erne. Der er derfor en del børn i Danmark, der kun har en far som lovpligtig forsøger. Var domstolens afgørelse faldet ud til kvindens fordel, kunne det få en bedre retstilling efter afgørelsen, fortæller lektor i familieret Frank Høgholm Pedersen, der mener, at den danske lovgivning er forældet.
Sex før ægteskabet bliver ulovligt
Morgensamling bliver ved reproduktion og kønslig omgang, for i Indonesien vil man gerne begrænse den slags til ægteskabet. En ny lov gør blandt andet udenomsægteskabelig sex ulovligt, skriver CNN. Har man sex uden for ægteskabet, kan det straffes med et års fængsel.
Allerede i 2019 blev lovændringen diskuteret, og det udløste store protester i Indonesien. At den blev vedtaget i dag, er et skridt tilbage for religiøs frihed og menneskerettigheder, kritiserer menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch. Der kommer dog til at gå tre år, før loven implementeres i praksis.
Studerende ved menighedsfakultetet garanteres plads
Hjemme i danske Aarhus er der sket en opblødning på den kirkelige front. Vedtagelsen af en ny ordning betyder, at studerende fra Menighedsfakultetet, der har missionske rødder, nu er sikret en plads på kandidatuddannelsen i teologi på Aarhus Universitet - og derfor en mere lige vej til præsteembedet, skriver Kristeligt Dagblad i dagens avis.
Det viser, at man i dag godt kan have noget til fælles, selvom man er teologisk uenige - og det er et udtryk for, at kirken er blevet mere sekulariseret, mener teolog Niels Jørgen Cappelørn.
Han sammenligner i Kristeligt Dagblad de to uddannelsesinstitutioner med dansk politik, hvor "partier, der for kort tid siden sagde, at de under ingen omstændigheder ville kunne blive enige om noget som helst, nu sidder i samme lokale og prøver at finde grundlag for samarbejde".
Elleman: "Selvfølgelig er det løftebrud"
Og netop regeringsdannelsen skal vi også forbi i dagens morgensamling. Forhandlingerne har været hermetisk lukkede, men i går brød Venstre-formand Jakob Elleman-Jensen tavsheden i et interview med TV 2, hvor han talte i positive vendinger om et samarbejde med Socialdemokratiet.
Også selvom han under valgkampen blankt afviste at gå i en bred regering, fordi han ikke "nærede tillid til Mette Frederiksen".
"Lad os nu kalde en spade for en spade. Selvfølgelig er det et løftebrud," sagde han selv i interviewet. Om de ligefrem er klar til at gå i regeringen sammen, svarede han dog mere vagt på - men TV 2’s politiske kommentator gætter alligevel på, at regeringen er på plads inden jul.
Kina åbner sig
At kalde en spade for en spade bliver til gengæld ikke altid praktiseret af de kinesiske myndigheder. De bruger i hvert fald ikke ordet genåbning i dag, hvor Beijing har bedt lokale regeringer tilpasse coronarestriktionerne efter de lokale omstændigheder. Det er nye boller på suppen i Kina efter tre år med en streng nul-covid politik, skriver DR.
De nye regler kommer i kølvandet på de historiske protester, der sidste uge skyllede ind over Kina og rystede regimet. Der er sket en ændring i den kinesiske befolknings adfærd, skrev Kristeligt Dagblads korrespondent i Kina Pia Ehlers i en analyse fredag.
Allerede fredag tydede alt på opblødning, skrev hun, men pointerede også, at det er farligt for Xi Jinpings ære at genåbne landet. Han har nemlig tidligere stålfast holdt på, at Kinas covid-politik var verdens bedste.
Mennesker skal tilbage på månen
Inden du skal videre med din tirsdag, skal vi lige ud i verdensrummet. Dagens morgensamling slutter nemlig på månen, hvor der – ligesom i de kinesiske storbyer de næste par dage - også kan komme flere mennesker.
I morgen er det 50 år siden, at der sidst var mennesker på det grå himmellegeme. Ingen har indtil nu rigtigt gidet sende folk til månen igen, for det var set før og lidt for dyrt. Men nu er der nye ambitioner på bordet, fortæller to astrofysikere til Ritzau.
Månen er nøgleelement for at lære mere om solsystemet, fordi dens overflade ligger uberørt hen i forhold til Jordens, der er ødelagt af vind, vejr og geologisk aktivitet. Desuden er den kilde til sjældne råstoffer som helium-3, der bruges i teknologien.
Og så er det altså smart med et pitstop på månen, hvis vi skal sende folk til Mars, lyder det fra astrofysikerne, der vurderer, at der i fremtiden kommer til at være permanente baser på månen. Faktisk vil NASA allerede til månen igen i 2025.
Det skete også i nat:
- Salman Rushdie skriver en ny roman, kun 4 måneder efter at han blev angrebet – i nat blev et uddrag fra den publiceret hos The New Yorker.
- Putin har vedtaget en ny lov, der forbyder LGBT+ personer at udtrykke deres seksualitet offentligt – under ordlyden, at det er ulovligt "at sprede propaganda om ikketraditionelle seksuelle relationer".
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.