Prøv avisen

Må mennesket udslette hele arter ved hjælp af genetisk manipulation?

Tv. Gorm Greisen og th. Signild Vallgårda. Foto: Leif Tuxen og folkeskolepraktikant Sara Tinghuus Gøttsche

Et flertal i Det Etiske Råd siger i en ny udtalelse ja til, at genteknologi med tiden kan tages i brug for at udrydde skadedyr og -planter. Men bevidst udryddelse skrider mod naturens orden, mener mindretallet

Et flertal på 10 medlemmer i Det Etiske Råd siger i en ny udtalelse principielt ja til, at såkaldte ”gene drives” kan tages i brug for at udrydde plante- og dyrearter, der er skadelig for mennesket, når teknologien engang bliver klar. Et mindretal på fem medlemmer mener nej, og to har ikke taget stilling.

Genmodifikation med gene drives er en teknologi, der går ud på at genmodificere en skadevoldende mekanisme, for eksempel så afkommet bliver sterilt og ikke kan forplante sig. Samtidig får alle organismens afkom genmodifikationen, så ændringen spreder sig meget hurtigt inden for arten.

I sin udtalelse bruger Det Etiske Råd malariamyg som eksempel på det etiske dilemma ved gene drives. I 2015 døde knap en halv million mennesker af malaria, og forskningen i at udrydde malariabærende myg er allerede fremskreden. Fordelen er klar: At redde menneskeliv. Men ulemperne er mindre afdækkede. For hvad sker der med biosystemer, hvis hele arter udryddes, fordi man fjerner deres forplantningsevne? Kan generne blive spredt til andre arter end dem, man ønskede? Hvad er bivirkningerne generationer fra nu, hvis man manipulerer med noget så potent som arvematerialet i planter og dyr?

I sin udtalelse er medlemmerne blandt andet enige om, at teknologien endnu ikke er klar til brug, og under alle omstændigheder vil kræve omfattende regulering. Men de er delt i to grupper, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt teknologien nogensinde bør tages i brug. Kristeligt Dagblad har spurgt en repræsentant fra henholdvis ja- og nej-siden om deres holdning.

JA,

siger Signild Vallgårda, cand.mag., dr.med. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU.

Hvad er det vigtigste argument til fordel for at anvende gene drives for dig?

”Jeg mener ikke, der er nogen fundamental forskel mellem gene drives og det, vi har gjort altid, nemlig at forandre arvemassen i planeter og dyr. Mennesket har forædlet planter og dyr i årtusinder.”

Midlet er vel trods alt mere potent – hele arter kan udryddes?

”Det er heller ikke nyt. Det har vi for eksempel allerede gjort med koppevirus. Alle i rådet har det forbehold, at teknologien skal være meget velundersøgt, og at man ikke skal handle uden viden, for dette er et spring, men kvalitativt er det ikke et spring, der ændrer grundlæggende ved den måde, vi forholder os til vores omverden på.”

”Mennesket har altid både med og uden intention grebet ind i naturen. Vi har allerede skadet meget, skabt ørkener og udryddet mange arter, måske ikke med formål at udrydde dem, men er det bedre, at vi uintenderet udrydder arter, end at vi gør det intenderet? Hvis man gør det med vilje, kan man gøre det med et godt formål, for eksempel at redde mennesker, som dør af malaria. I mange tilfælde er udryddelsen en konsekvens af rovdrift på naturen. Det er bedre, at der er styr på, hvordan og med hvilket formål, man griber ind, end at det er pengeinteresser og manglende omsorg, der skaber ødelæggelserne.”

Hvad er din værste frygt ved gene drives?

”Det er, at man kommer til at skade planter, dyr og mennesker i al almindelighed og ikke kun i det specifikke, intenderede tilfælde. Men det forhindrer man ikke ved at forbyde teknologien i Danmark. Det er bedre, hvis man kan have kontrol med udviklingen for eksempel gennem internationale aftaler. Mit problem med et forbud er, at jeg ikke kan se den principielle forskel mellem det, vi allerede gør, hvor vi også skal være forsigtige, og at vi gør det på en mere potent måde med gene drives.” 

Nej,

siger Gorm Greisen, klinisk professor, overlæge og formand for Det Etiske Råd.

Hvad er det vigtigste argument mod at anvende gene-drives for dig

”Der er to vigtige ting. Den ene er en teknologiskepsis i forhold til, om man nogensinde kan skabe et tilstrækkeligt overblik over konsekvenserne af så kompleks en indgriben. Det andet er en strukturskepsis, hvor jeg er tvivlende over for, om løfterne om fordelene samt vurderinger af risici er retvisende. Begge dele betyder, at jeg ikke tror på, at vi når til et punkt, hvor den her teknologi kan erklæres sikker.”

”Desuden ser jeg på, hvilket problem teknologien skal løse. Malaria for eksempel er et stort problem, men det er ikke et problem i vækst, tværtimod, og det er ikke en epidemi, der truer verdens befolkning. De nuværende metoder til at bekæmpe malaria knytter sig tæt til fattigdomsbekæmpelse, så det, der skal til for at afbøde malaria, er godt for samfundet i bred almindelighed. Der er lidt magic bullet over en løsning med gene drives – vi behøver ikke tage os af, hvordan det går i Afrika i øvrigt, vi sender bare en genmanipuleret myg. Det kan blive et surrogat for noget, der socialpolitisk er mere bæredygtighed.”

Hvad er din værste frygt ved gene drives?

”At det manipulerede gen springer fra art til art, så mange arter går til grunde, og økosystemer bryder sammen.”

Men det sker jo allerede hver dag?

”Det er tilhængernes synspunkt, at arter udryddes hele tiden. Men jeg mener ikke, man med koldt overlæg skal udrydde en art, fordi den er farlig for mennesket. Vi skal ikke være på jorden på den måde. Vi lever jo også i et samfund, hvor folk hele tiden dør i trafikken eller i en arbejdsulykke, men vi har ikke aktiv dødshjælp eller dødsstraf, fordi vi ikke ønsker det kalkulerede drab. Forskellen ligger i intentionen.”