Prøv avisen
Politisk analyse

Mål og midler flagrer i covid-19-krigen

Antallet af smittede er steget stærkt de seneste uger, dog stadig mindre stejlt end i foråret. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringen kommunikerede sin coronastrategi godt i foråret, men nu kniber det. For hvad er endemålet? Skal sundhedsvæsenet reddes? Smitten udryddes? Eller vaccinen bare findes?

I cykelløbet Tour de France ved alle ryttere, hvad målet er for den enkelte etape og for hele løbet, også selvom feltet bliver spredt gevaldigt undervejs.

Når det gælder regeringens strategi mod covid-19, synes der at være ikke så lidt usikkerhed om både del- og endemål. Efter at indsatsen i flere måneder har været koncentreret om at slå lokale og regionale udbrud af sygdommen ned, trådte statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke og de ledende embedsmænd fra sundhedsmyndigheder og politi i går frem på endnu et pressemøde for at annoncere nye landsdækkende tiltag mod smitten.

Antallet af smittede er steget stærkt de seneste uger, dog stadig mindre stejlt end i foråret. Restauranter og barer i hele landet skal lukke senest klokken 22, som indtil nu har været en lokal regel i hovedstadsområdet. Gæster påbydes at bære mundbind, medmindre de sidder ned. Regeringen genindfører et forsamlingsforbud for grupper større end 50 personer, undtagen hvis folk sidder ned som for eksempel ved fodboldkampe. Alle arbejdspladser opfordres til om muligt at indføre hjemmearbejde, og endelig skal borgerne begrænse den indbyrdes fysiske kontakt mest muligt.

De nye stramninger skal foreløbig gælde i to uger frem til den 4. oktober, hvor regeringen igen vil gøre status. Statsministeren forklarede, at regeringen ikke vil gøre mere end nødvendigt, og derfor kommer indsatsen fortsat til at gå i bølgegang.

Men hvad er målet? Da smitten brød ud i foråret, blev der vist en graf med en rød og en grøn kurve, hvor det blev gjort klart, at den altovervejende grund til at lukke store dele af samfundet ned var, at Danmark ikke skulle ende på den røde kurve, hvor sundvæsenet ville bryde sammen, som det var sket i Wuhan i Kina og i Bergamo i Italien.

Forleden anbefalede direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, at man skulle holde sig inden for ”sociale bobler” på 5-10 personer igennem efteråret for ikke at sprede smitten. Det budskab lagde Sundhedsstyrelsen afstand til, og i går forklarede statsministeren, at man skal bruge sin sunde fornuft i den ”svære dans med corona”.

Sundhedsminister Magnus Heunicke understregde, at det er regeringens ansvar, at ”alle kommunikerer helt klart og umisforståeligt, og at der er plads til forbedringer”.

Adfærdsforsker ved Roskilde Universitet lektor Pelle Guldborg Hansen peger på, at regeringen i foråret kommunikerede klart, fordi den talte ind i en klar skabelon, som borgerne kunne forstå og handle efter: Det er en alvorlig virus, man kan dø af den, det kan overbelaste sundhedsvæsenet, og målet er at flade kurven ud.

I dag er det langt mindre klart: Er vi i gang med at flade kurven ud, eller venter vi på en vaccine? Skal der opbygges flokimmunitet? Eller tror vi, at vi kan opspore og isolere smittede og kvæle sygdommen?

Målet mangler, og de tiltag, regeringen hidtil har taget, kalder han en buket uden mening. Det er en buket med en rose, en skruetrækker og en banan. Er tiltagene for eksempel rettet mod de unge eller de midaldrende, som tilskyndelsen til sociale bobler kunne antyde?

Med aktuelt 58 indlagte patienter, heraf tre på intensiv afdeling, er sundhedsvæsenet fortsat et godt stykke fra at have kapacitetsproblemer. Alligevel indføres restriktioner, som har meget vidtrækkende økonomiske konsekvenser for restaurationsbranchen. Det kan være svært at forstå for en restaurant, der normalt lukker ved midnatstid, at den skulle have særligt stor smitterisiko, mens der åbenlyst er stor risiko på barer, hvor gæster står tæt og drikker tæt til langt ud på natten.

Det nærmeste, Mette Frederiksen kom et svar, var, at vi venter på en vaccine, og at man er nødt til at handle nu, fordi flere vil blive smittet i den kommende tid. Alligevel flagrer mål og midler fortsat i corona-krigen, og på længere sigt er det skidt for tilliden mellem politikere og befolkning.