Der er fortsat bred opbakning til at tage imod flere flygtninge fra Ukraine, viser en måling lavet af Voxmeter for Ritzau.
Med minusgrader i Kyiv og russiske bombardementer af de ukrainske el-, varme- og vandforsyninger kan ukrainerne meget vel stå over for en kold vinter, hvilket måske kan øge antallet af fordrevne fra landet igen.
Ifølge Voxmeter-målingen ønsker omkring tre ud af fire, at Danmark fortsat skal tage imod fordrevne ukrainere under de vilkår, der blev fastlagt i forårets særlov.
Kun omkring hver tiende er decideret imod.
Siden marts har ukrainske flygtninge haft mulighed for at få en midlertidig opholdstilladelse i Danmark under særloven.
Som følge af loven kan ukrainske statsborgere, som var flygtninge internt i Ukraine 24. februar - eller som flygtede ud af Ukraine 24. februar eller senere - få opholdstilladelse i Danmark i to år.
Det er muligt at få forlænget den midlertidige opholdstilladelse med et år.
Ifølge Udlændingestyrelsen har Danmark per 27. november givet opholdstilladelse til 31.216 ukrainere. Klart størstedelen ankom i foråret.
Selv om velviljen er stor, er en række af de kommuner, der har taget imod flest fordrevne ukrainere ved at løbe tør for praktiske løsninger, såsom hvor de skal bo.
I starten af november kunne Jyllands-Posten beskrive, hvordan Aarhus Kommune skal i gang med at tænke kreativt for at finde flere boliger. Det inkluderer muligvis indkvarteringer på skoler og dagtilbud i tomdrift.
I denne uge har Berlingske beskrevet, at Københavns Kommune i sidste halvdel af 2022 har brugt 61 millioner kroner på hotelværelser til ukrainske flygtninge.
En af de kommuner, der har taget imod flere fordrevne ukrainere, end kommunens størrelse ellers tilsiger, er Viborg.
Her havde man ifølge borgmester Ulrik Wilbek (V) nogle gode forudsætninger såsom en stor gruppe herboende ukrainere, der kunne hjælpe til.
- Vi havde en del ledige lejeboliger, hvor vi kunne huse de her mennesker, så de ikke bare kom på en eller anden skole eller blev opbevaret et eller andet sted, siger han.
Men her over et halvt år efter, at kommunen ved at løbe tør for yderligere boliger.
- Vi har måske boliger til 100 mere. Derfra så stopper det, fortæller han.
Spørgsmål: Hvad gør I derefter?
- Så er vi ude i noget genhusning. Lige nu har jeg ikke fantasi til, hvad vi så skal gøre.
Samtidig er Viborg ifølge Ulrik Wilbek endt med en uventet regning.
- Vi fik jo at vide, at vi blev fuldt kompenseret. Det er vi ikke blevet, siger han.
Da staten skulle dække kommunernes udgifter til fordrevne ukrainere, blev pengene ifølge Ulrik Wilbek fordelt efter indbyggertal i kommunerne og ikke efter det antal fordrevne ukrainere, de har taget imod.
Dermed endte Viborg Kommune med at stå med en regning selv, fordi kommunen havde taget imod flere fordrevne ukrainere, end kommunens indbyggertal tilskrev.
Den regning på 17 millioner kroner har Viborg i første omgang taget fra kistebunden. Men hvis et lignende beløb skal findes igen, varsler Viborg-borgmesteren, at det bliver fra kommunens drift.
Kommunernes drift dækker blandt andet over ældrepleje og folkeskoler.
/ritzau/