Det var en politisk uerfaren Mads Fuglede, der i efteråret sidste år trådte ind ad Christiansborgs døre for at afløse Jakob Engel-Schmidt hos Venstre. Ikke desto mindre fik han hurtigt sit at se til: Først som ordfører for ligestilling, dernæst for uddannelse og forskning, og tillige fik han ansvaret for medieområdet.
Men nu har han fået nye arbejdsopgaver. Partiet har netop samlet hele udlændingeområdet hos ham, så han nu både er ordfører for udlændinge, integration og indfødsret samt flygtninge- og stabiliseringsordfører. Mads Fuglede skal dermed være med til at udstikke den udlændingekurs, der de seneste år har splittet partier og vælgere som aldrig før.
Han anser selv udlændingedebatten som værende den ”absolut vigtigste lige nu”.
”Jeg stillede jo op til folketingsvalget i 2015, før vi havde den sommer (hvor migrant-strømmen kom til Danmark, red.), men vi havde i en lang periode før oplevet, hvordan tilstrømningen havde været meget ude af kontrol. I dag er vi landet et sted, hvor vi har meget mere styr på den, og det skal vi fortsætte med. Men det er vigtigt for mig også at sørge for, at vi får en balance i det. At vi også er et åbent samfund for dem, der kan og vil os,” siger han og henviser til eksempelvis at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet:
”Vi må ikke lukke os om os selv.”
Mads Fuglede er rundet af højskolebevægelsen, han har i flere år har været tilknyttet Grundtvigs Højskole som lærer og betragter Venstre-nestoren Bertel Haarder som et af sine absolutte forbilleder. Det handler om ”tilgangen til det liberale projekt og kærlighed til fædrelandet”, forklarer han, men der er også blevet sat lighedstegn mellem netop det såkaldte højskole-Venstre og den del af folketingsgruppen, der er skeptisk over for de mange udlændingestramninger. Sådan ser Mads Fuglede ikke selv på det.
”Jeg tror ikke, man kan sige, der er en en-til-en-kobling,” siger Mads Fuglede og nedtoner de interne uenigheder, som flere medier, herunder Kristeligt Dagblad, har berettet om hos Venstre, hvor Jan E. Jørgensen (V) tidligere sad på indfødsretsområdet og flere gange har erklæret sig uenig i linjen.
”Vi kan se, der er en interesse for at botanisere i uendeligheder, og alle små uenigheder bliver gjort meget store. Det afspejler tit, at man ikke rigtig kender den debatkultur, der er i Venstre. Man vil i så fald kunne skrive de historier på alle områder,” siger Mads Fuglede og uddyber:
”Vi er rundet af en tradition, hvor vi debatterer frit i partiet, men det her område bliver altid udlagt som om, at bukserne er ved at sprække. Jeg tror, at vi kan køre uden om de ting ved at samle det her område under én person. Det er også en måde at fokusere det på,” siger han.
Men han er endnu ikke parat til opgaven, det erkender han selv. Det er en stor mundfuld, og der skal læses op på områderne, inden det kommende folketingsvalg, hvor udlændingepolitikken formentlig kommer til at være et af de afgørende emner. Men han er glad for, at udlændingeområdet trods alt ikke er helt så kaotisk i dag, som da flygtningekrisen ramte i 2015.
”Det giver mig en ro og en fornemmelse af, at vi gør det rigtige. Vi skal ikke i panikangst handle, vi kan planlægge mere. Jeg kan jo se på tallet for, hvor mange der søgte til Danmark sidste år, at vi er ved at lykkes med at finde et niveau, der er til at leve med. I den forstand er vi nået i mål med meget af det, vi gerne vil opnå. Men det er et område, der hele tiden presses af, at der sker ændringer. Ændringer, som gør, at man skal justere,” siger Mads Fuglede.