Mælkebøtter, Olsen Banden og piber: Mød fem mænd, der dyrker en helt særlig interesse

Mange danskere går til fodbold eller bruger deres fritid på udbredte interesser som at strikke eller lave mad. Men der findes også mennesker, der dyrker en hobby lidt udover det sædvanlige. Her kan du møde fem af dem

Keith Chamberlain, Hans Øllgaard, Christian Kaaber, Mikael Johansen (yderst tv.) og Lasse Vestergård (nederst) har alle en helt speciel hobby.
Keith Chamberlain, Hans Øllgaard, Christian Kaaber, Mikael Johansen (yderst tv.) og Lasse Vestergård (nederst) har alle en helt speciel hobby. . Foto: Leif Tuxen/Jens Welding Ølgaard/Henrik Christensen.

Hans Øllgaard har opdaget omkring 70 nye mælkebøttearter og bruger 3-4 dage om ugen på at beskrive de mange arter. Mælkebøtterne er som gamle venner, fortæller den 79-årige pensionist

Mikael Johansen har elsket Olsen Banden, siden han var barn og bruger som næstformand for en fanklub tusinder af timer på at skabe et fællesskab om filmene.

Og Keith Chamberlain, formand for Danmarks største pibeklub, ejer over 130 piber og mener, at intet problem er større, end det kan løses i løbet af tre pibers varighed.

I en serie på avisens bagside portrætterer Kristeligt Dagblad en række entusiaster, der brænder for netop deres helt særlige hobby - hvad end det er mælkebøtter, bogkunst, Lego, Olsen Banden eller piber. 

Læs eller genlæs vores interviews med fem af entusiasterne her. 

Pibesamler: Intet problem er så stort, at det ikke kan løses i løbet af tre piber

Keith Chamberlain er formand for Danmarks største pibeklub og ejer omkring 130 piber. Alligevel vil han ikke kalde sig selv for pibesamler, men blot ”pibe-entusiast”. Her er han fotograferet i The Danish Pipe Shop i København. Piben ovenover er den første, han købte i Danmark.
Keith Chamberlain er formand for Danmarks største pibeklub og ejer omkring 130 piber. Alligevel vil han ikke kalde sig selv for pibesamler, men blot ”pibe-entusiast”. Her er han fotograferet i The Danish Pipe Shop i København. Piben ovenover er den første, han købte i Danmark. Foto: Jens Welding Øllgaard

Som formand for Danmarks største pibeklub og ejer af over 130 piber får 63-årige Keith Chamberlain røget noget tobak. Men det er ikke en dårlig vane, tværtimod et filosofisk pusterum i hverdagen, mener pibe-entusiasten

Hvordan opstod din interesse for piber?

"Jeg startede med at ryge cigaretter, da jeg var ung, men det viste sig at være upraktisk, da jeg som lærling arbejdede med at vedligeholde og reparere maskiner. Mine hænder var konstant smurt ind i fedt og olie, og det var hæsligt at ryge cigaretter med sådan nogle fingre, så jeg skiftede til pibe som 16-årig." 

Hvad er der interessant ved at samle på piber? 

"Selvom jeg har omkring 130 piber – og det er et skøn, for jeg har ikke talt dem for nylig – vil jeg ikke definere mig selv som en pibesamler. Piberne er ligesom bare kommet til mig i løbet af mit livsforløb, det har aldrig været et mål for mig at have så mange som muligt. På den måde er jeg mere en pibe-entusiast." 

"Jeg bruger det at ryge piber som en pause i min dag. Det er et dejligt pusterum. Der er også noget lavpraktisk i det at ryge pibe: Det holder mine hænder beskæftiget og min mund lukket – og så kan jeg jo ikke gøre så meget skade."

Læs hele interviewet med Keith Chamberlain her.  
 

Mikael er vild med Olsen Banden: De var forud for deres tid

Mikael Johansen med en plakat af sin yndlingsfilm med Olsen Banden.
Mikael Johansen med en plakat af sin yndlingsfilm med Olsen Banden. Foto: Leif Tuxen

38-årige Mikael Johansen har elsket Olsen Banden, siden han var barn, og bruger som næstformand for en fanklub tusinder af timer på at skabe et fællesskab omkring filmene

Hvordan opstod din interesse for Olsen Banden?

"Jeg var omkring syv år, og Olsen Banden var lige begyndt at udkomme som VHS-lejefilm. En weekend lejede min far både ”Olsen Banden på sporet” og ”Olsen Banden ser rødt”, og jeg faldt pladask for dem. Der er en magi i de film, som er svær at definere. Man kan kalde dem Danmarks Disney, for de kan det særlige, at både børn og voksne kan samles om at se dem. På den måde synes jeg, de var forud for deres tid." 

Hvad er der sjovt ved at være med i Olsen Banden Fanklub DK? 

"For mig er det sjoveste at være med til at skabe begivenheder, som glæder så mange andre. Det kan være biografvisninger af filmene eller lokationsture til steder, hvor filmene er optaget. Sidste år lejede vi Det Kongelige Teater, fordi ”Olsen Banden ser rødt” havde jubilæum. Jeg har i 23 år drømt om at sidde i Det Kongelige Teater og se den scene, som er optaget derinde. Både Morten Grunwald og Jes Holtsø, som spiller Benny og Børge i filmene, og Bent Mejding, som har en birolle som dirigent, var med og blev interviewet på scenen. Alle 1300 pladser var solgt. Det var fuldstændig fantastisk. Jeg lagde nok tusinder af timer i det, men det var det hele værd."

Læs hele interviewet med Mikael Johansen her.

56-årige Christian beskæftiger sig med bøger, fra han slår øjnene op, til han skal sove

”En bog er et vindue ind til den tid, den er skabt i,” siger bogentusiast Christian Kaaber, der har samlet på bøger, siden han var ganske ung.
”En bog er et vindue ind til den tid, den er skabt i,” siger bogentusiast Christian Kaaber, der har samlet på bøger, siden han var ganske ung. Foto: Leif Tuxen

Christian Kaaber har interesseret sig for bøger, siden han gik i gymnasiet. I dag lever han af den trykte bog, som han mener er langt fra at uddø

Hvordan opstod din interesse for bogkunst?

"Allerede til min konfirmation fik jeg masser af bøger og næsten ingen penge. Men jeg startede for alvor med at samle på bøger i gymnasiet, hvor jeg brugte alle mine penge på bøger og fik bygget et bibliotek op."

"Jeg blev optaget af boghåndværk, da jeg kom ind i det antikvariske, og alt, jeg har beskæftiget mig med siden, har haft bøger som en del af det. Både som litteraturforsker, antikvar, redaktør og formand for komitéerne for Årets Bedste Bogarbejde, som bedømmer det forgangne års bogudgivelser på deres design og øvrige udformning."

Hvad er det sjove ved at gå op i boghåndværk?

"Det er et privilegium, at jeg gennem Forening for Boghaandværk og de komitéer, jeg er med i, får lov til at have så mange dygtige menneskers arbejde mellem hænderne."

"En bog er et ret låst format, en stak papir med noget pap rundt om, og så kan det ellers varieres fra helt nøgterne udgivelser til kunsthåndværk på højeste plan. En bog er også et vindue ind til den tid, den er lavet i. Hvordan mente man, typografi skulle se ud? Er der billeder i? Hvordan bandt man finere bøger ind? Det er en 360 graders oplevelse."

Læs hele interviewet med Christian Kaaber her.

Lasse har bygget Roskilde Domkirke i Lego - i 10 forskellige versioner

Lasse Vestergård fotograferet med en model af Roskilde Domkirke og de omkringliggende bygninger i størrelsesforholdet 1:100. Den har taget halvandet år at bygge.
Lasse Vestergård fotograferet med en model af Roskilde Domkirke og de omkringliggende bygninger i størrelsesforholdet 1:100. Den har taget halvandet år at bygge. Foto: Henrik Christensen

21-årige Lasse Vestergård var bare halvandet år, da han første gang blev fotograferet med en af Legos byggevejledninger i hånden. Som medlem af Lego-entusiastforeningen Byggepladen bygger han i dag ud fra fri fantasi

Hvordan opstod din interesse for Lego?

"De første år byggede jeg kun de ting, der stod i byggevejledningerne. Men da jeg var 10 år gammel, var min mor og jeg i Taastrup for at se en Lego-udstilling, der blev arrangeret af Danmarks Legoentusiastforening, Byggepladen. Det var første gang, jeg hørte om voksne Lego- entusiaster. Da vi så alle de voksne, der byggede flotte Lego-modeller, som de selv fandt på, begyndte vi også at bygge selv. Året efter, i 2007, meldte min mor sig ind i foreningen, for man skal være 13 år for at være medlem. Derefter begyndte vi at lære andre medlemmer af Byggepladen at kende, og så blev det sådan en hobby, som min mor og jeg fik og har haft siden." 

Hvad er det sjove ved at bygge med Lego? 

"Det er kreativiteten og det, at man selv kan skabe noget. På den måde er Lego en form for kunst." 

Hvor lang tid bruger du på din interesse for Lego? 

"Det er mest i weekenden, at jeg bygger. Men der går også rigtig meget tid med at sortere klodser. For når man skal i gang med at bygge noget nyt, skal klodserne være sorteret efter farver og faconer. Så det er faktisk de fleste aftener, jeg sidder og sorterer klodser, og så hører jeg lydbøger imens."

Læs hele interviewet med Lasse Vestergård her.  
 

Hans har opdaget omkring 70 nye mælkebøtter: De er ukrudtets orkidéer

Den pensionerede folkeskolelærer Hans Øllgaard finder det lærerigt og værdifuldt at beskrive Danmarks mælkebøtter, som han selv gror et stort udpluk af i sin have. ”Og hvis folk ikke synes, det er specielt interessant, er det jo heldigt, at jeg ikke har tænkt mig at gå ind og plante mælkebøtter i deres haver.”
Den pensionerede folkeskolelærer Hans Øllgaard finder det lærerigt og værdifuldt at beskrive Danmarks mælkebøtter, som han selv gror et stort udpluk af i sin have. ”Og hvis folk ikke synes, det er specielt interessant, er det jo heldigt, at jeg ikke har tænkt mig at gå ind og plante mælkebøtter i deres haver.” Foto: Jens Welding Øllgaard

Siden Hans Øllgaard i 1972 opdagede og beskrev sin første mælkebøtteart, har meget af hans liv stået i den gule ukrudtsplantes tegn. Mælkebøtterne er som gamle venner, fortæller den 79-årige pensionist

Hvordan opstod din interesse for mælkebøtter?

"Da vi var unge, havde min bror og jeg en konkurrence om, hvem der kunne finde flest forskellige planter. Vi havde et opslagsværk over Danmarks flora, og når vi fandt en ny plante ude i naturen, måtte vi krydse den af i bogen. Til sidst blev det lidt vanskeligt at finde nye arter, men da jeg startede på seminaret, fik jeg en ny flora, der indeholdt en del planter, jeg aldrig havde set før: forskellige mælkebøtter. Bogen indeholdt omkring 96 mælkebøttearter, så jeg tænkte, at jeg nu for alvor kunne få et forspring til min bror."

"Jeg fik dog aldrig det forspring, for min bror er – eller var, han er pensioneret nu – professionel botaniker. Men det var der, min interesse opstod. I 1972 opdagede og beskrev jeg min første mælkebøtteart. Siden har jeg nybeskrevet omkring 70 mælkebøtter, som ikke var kendt før, men som nu er anerkendt. Bare i Danmark er der omkring 425 forskellige arter."

Hvad er det spændende ved at beskæftige sig med mælkebøtter?

"Det er en slags videnskab. Man lærer meget om naturen ved at beskæftige sig med mælkebøtter – for du skal huske på, at mange mælkebøtterarter ikke er i vejen for andre planter, men tværtimod kun gror udyrkede steder som på enge og har en egentlig botanisk kvalitet. Ukrudtets orkidéer, kan man kalde dem."

"Når man genkender en mælkebøtte i et nyt miljø, så er det som at møde en gammel ven et helt uventet sted. Når jeg går i naturen alene og ser på mælkebøtter, kan jeg godt gå og snakke lidt med mig selv og sige ’nej, er du der igen? Det var da dejligt at se dig – tænk, at du også vokser heroppe nord for Limfjorden!’. Det er den fornemmelse, man går med over for planterne."

Læs hele interviewet med Hans Øllgaard her.