Jorden befinder sig i Mælkevejen - vores galakse og menneskehedens nuværende hjem. I Mælkevejen findes der milliarder og atter milliarder af stjerner, som du tydeligt kan se på en skyfri nat, fri for storbyens forstyrrende lampeskær. Disse stjerner har, ligesom vores sol, op til flere planeter kredsende omkring sig.
En gruppe forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet har kigget nærmere efter netop disse planeter for at finde ud af, hvor mange af disse planeter, som er placeret i den 'beboelige zone', og som har muligheden for at have flydende vand - og dermed liv. Det gjorde de ved matematisk at omskrive en 200 år gammel lov, den såkaldte ’Titius-Bodes lov’, til en nyere udgave.
Læs hele artiklen hos Videnskab.dk
»Ved hjælp af den nye udgave af Titius-Bodes-loven søger vi nu i fjerne solsystemer efter planeter, der er placeret i systemernes beboelige zoner og dermed har muligheden for at have flydende vand - det er det vigtigste for os. Den nye udgave af Titius-Bodes-loven brugte vi til at beregne os frem til, at der må være mange milliarder af den slags planeter,« siger ph.d.-studerende i forskningsgruppen Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet Steffen Kjær Jacobsen, som er én af de tre forskere bag beregningerne.
På Aarhus Universitet har professor Hans Kjeldsen ved Institut for Fysik og Astronomi kigget forskernes resultater igennem og er imponeret over deres metode til at finde 'gemte' planeter.
»Det er et rigtig fint studie det her. De har lavet et systematisk studie med en lidt anderledes og spændende tænkning ved blandt andet at ændre Titius-Bodes-loven. Det er et meget gedigent og grundigt studie, som jeg synes er meget troværdigt,« siger Hans Kjeldsen.
LÆS OGSÅ: Mælkevejen rummer muligvis tunnel til en anden verden
Helt konkret brugte forskerne den nye udgave af Titius-Bodes-loven til at observere udvalgte solsystemer i det fjerne. Forskerne udvalgte:
• 151 planetsystemer, der af Kepler-teleskopet allerede havde fået observeret og placeret 3-6 planeter.
• I 124 ud af 151 af planetsystemerne stemte forskernes formodede placeringer overensmed Keplers observerede placeringer af planeterne.
• I 27 ud af 151 af tilfældene stemte placeringerne umiddelbart ikke overens. Her satte forskerne planeter ind i deres Titius-Bodes 'skabelon', så de dermed tilføjede formodede planeter mellem de allerede observerede planeter.
• Forskerne forudsagde ud fra denne fremgangsmåde placeringen af 228 'gemte' planeter i de 151 observerede planetsystemer.
• Til sidst udvalgte de 31 ud af de 151 planetsystemer, som havde planeter, der var observeret i den beboelige zone. Deres udregninger fik forskerne til at formode, at der i gennemsnit var 2 (+/-1) planeter i systemerne, som befandt sig i den beboelige zone.
LÆS OGSÅ: Parallelle verdener påvirker muligvis vores egen
Overført til resten af galaksen konkluderede forskerne ud fra deres beregninger derfor, at der findes milliarder af planeter i de beboelige zoner.
Forskerne beregnede sig frem til, hvor de forudser, at planeterne befinder sig i de fjerne solsystemer, som allerede er observeret af NASAs rumteleskop, Kepler. Nu skal de til at kigge nærmere på, om de så egentlig også er der.
Ud fra de 228 planeter, som forskerne formoder ligger 'gemt', lavede de derfor en prioriteret liste over 77 bestemte planeter. De 77 planeter er udvalgt efter sandsynligheden for, at deres bane forbi deres stjerne vil blive opdaget af Kepler-teleskopet.
»Vi har lavet beregninger på placeringen af planeter, som vi ved, at Kepler-teleskopet bagefter har en god mulighed for at observere. Det gør vi for at kunne få bekræftet vores beregninger ud fra den matematisk omskrevne Titius-Bodes lov. Det hele ville være spildt, hvis ikke vores forudsigelser kunne blive godkendt - det er det, som videnskaben bygger på,« siger Steffen Kjær Jacobsen.
LÆS OGSÅ: NASA-forskere: Vi har fundet flydende vand i rummet