Når en kvinde møder op på sygehuset for at få foretaget en provokeret abort inden for de første 12 uger af sin graviditet, sidder faderen sjældent med i venteværelset.
Det fortæller læger fra to af landets største hospitaler.
På Hvidovre Hospital, hvor man årligt foretager omkring 1400 aborter, har man ikke foretaget en egentlig optælling, men ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler Charlotte Wilken-Jensen er ikke i tvivl.
”Størstedelen af de kvinder, der kommer ind på klinikken for at få foretaget en abort, kommer uden deres partner, og hvis de har nogen med, er det ofte deres mor eller en veninde,” siger hun.
Samme tendens gør sig gældende på Odense Universitetshospital.
”Vores oplevelse er, at der ved aborter frem til 12. uge næsten aldrig er mænd med. Min umiddelbare tolkning er, at der i langt de fleste tilfælde er tale om graviditeter, som er uønskede fra kvindens side. Men vi spørger aldrig ind til, hvorfor de kommer uden faderen. Kvinden har jo juridisk ret til altid at få foretaget aborten,” siger ledende overlæge på gynækologisk obstetrisk afdeling Bjarne Rønde Kristensen, som dog oplever det modsatte, når aborten foretages efter abortgrænsen på 12 uger.
”Det står i modsætning til de fleste aborter, som foretages efter 12 uge, hvor der er tale om samrådsaborter. Her oplever vi, at faderen næsten altid deltager,” siger han.
Ifølge tal fra Abortregistret blev der i 2018 foretaget i alt 14.210 provokerede aborter i Danmark. Det højeste antal aborter blev foretaget i aldersgruppen 25-29-årige, hvor 3617 kvinder fik foretaget en abort. Der foreligger ingen forskning, der kan oplyse om årsagerne til, hvorfor mange af de kvinder, der får foretaget disse aborter, oftest kommer uden den mand, der har gjort dem gravide.
Charlotte Wilken-Jensen mener, at der er flere årsager til, at kvinderne ofte møder alene op.
”At kvinder kommer alene, kan blandt andet skyldes, at ikke alle fortæller deres partner eller et flygtigt bekendtskab om indgrebet, men også, at mange kvinder foretrækker støtte fra en anden kvinde i stedet,” siger hun.
Mandeforsker på Roskilde Universitet Kenneth Reinicke mener ikke, at der findes én, men snarere flere forklaringer på, hvorfor mændene glimrer ved deres fravær på abortafdelingerne.
For eksempel kan graviditeten være resultatet et onenightstand, hvor kvinden helt undlader at involvere faderen i aborten, ligesom der kan være tale om tilfælde, hvor relationen mellem et par brydes som følge af graviditeten, og kvinden derfor ikke ønsker at involvere manden.
Men derudover antager Kenneth Reinicke også, at en del mænd aktivt fravælger at være med ved en abort.
”Jeg tror, at nogle mænd kan være så præget af dårlig samvittighed, at de ikke kan overskue at følge kvinden. De er bange for, hvad for eksempel personalet vil tænke om dem, når de har gjort en kvinde uønsket gravid. Og så er der også mænd, for hvem det er alt for grænseoverskridende. Ligesom nogle mænd har det med fødsler. Men ved fødsler er der dog en kulturel forventning om, at manden deltager, fordi det er en lykkelig begivenhed. Det samme kan man jo ikke sige, at en abort er,” siger Kenneth Reinicke, som ikke mener, at mændenes fravær generelt kan forklares med, at kvinderne ikke fortæller om aborten:
”Jeg tror ikke, at der er ret mange kvinder, som direkte holder det skjult for faderen, at de skal have en abort. Det er ikke længere så tabuiseret, og vi lever jo trods alt ikke i det forrige århundrede længere.”8