Prøv avisen

Mænd søger mere sammen

Stadigt flere mænd opsøger en mandegruppe – men af forskellige grunde og i vidt forskellige typer af grupper. Foto: Bo Johannes Thiesen

Landet over skyder stadigt flere mandegrupper frem, og flere kommuner bruger grupperne til at hjælpe mænd ud af problemer

Hver anden mandag aften mødes danskfødte Steven Wensley med andre mænd. Ikke for at spille fodbold eller drikke øl, men for at snakke om livets udfordringer, store og små. Det har han gjort i to år sammen med 13 andre mænd, og mandefællesskabet er blevet hans hverdags højdepunkt, siger den 44- årige seniorprojektleder fra Islands Brygge i København:

”Vi har hver især vores problemer. Skilsmisse, arbejde, ensomhed. Jeg havde selv en større krise for nogle år siden og blev anbefalet at komme i en gruppe med andre mænd, jeg ikke kendte. Det var den største hjælp, jeg kunne få. Her kan vi både støtte og udfordre hinanden i en ramme af forståelse, som kun andre mænd kan give.”

Stadigt flere mænd gør som Steven Wensley og opsøger en mandegruppe – men af forskellige grunde og i vidt forskellige typer af grupper. Nogle har brug for at tale om, hvad det vil sige at være mand, far eller kæreste i dag, og de kan eksempelvis opsøge de seks-syv mande-terapeuter i Danmark, som hvert år taler med op mod 1000 mænd i mindre grupper. Andre mænd opsøger eksempelvis en af de 19 grupper i organisationen Kom Videre Mand, hvor mænd hjælper mænd i krise gennem fællesskab. Og nogle vælger Mænds Mødesteder, der har 26 grupper og åbner en ny cirka en gang om måneden. Her mødes mænd for at fiske, vandre, sætte biler i stand eller noget andet, de synes er meningsfuldt. Hertil kommer, at flere organisationer såsom Ældre Sagen og Røde Kors tilbyder forskellige mandegrupper rundt omkring i landet.

Svend Aage Madsen er mandeforsker, psykolog og forskningsleder på Rigshospitalet. Han oplever en klar tendens til, at mænd søger mere sammen i disse år og ser det som udtryk for en generel erkendelse af, at der er forbundet en række udfordringer med at være mand i dag.

”Kvinderne gjorde det samme i 1970’erne, da de reagerede mod, at deres køn skabte en række begrænsninger, men også muligheder. Man kan sige, at mænd først nu er ved at finde ud af, at de er et køn,” siger psykologen.

Gennem historien har det ikke været nødvendigt at være opmærksom på det, fordi mænd og mandlige værdier har siddet tungt på magten, påpeger han. Men især de seneste årtier er mange mænd begyndt at føle sig stadigt mere udfordret af kvinder og kvindelige værdier. En stor gruppe mænd får desuden i dag ingen uddannelse og har ikke et job, de finder glæde eller identitet i. De har svært ved at finde en partner og har mistet mange af de tidligere tiders mandefællesskaber. Måske tvunget af de omstændigheder søger de nu svar og samvær gennem andre mænd.

At mandegrupper kan have en positiv effekt på mænds udvikling, har man også fundet ud af i flere kommuner.

I Køge og Odsherred Kommuner har man kørt flere forløb i samarbejde med Bo Johannes Thiesen og hans initiativ Mandefællesskaber. Her sendes kontanthjælpsmodtagere med særlige udfordringer ud i naturen for at give dem større selvtillid både på arbejdsmarked og derhjemme. Og det virker, fortæller Troels van Dijk, der er Odsherred Kommunes leder af gruppen med de tungeste sociale udfordringer.

”Det er en ny tilgang til at hjælpe fastlåste mænd, der normalt bliver håndteret i et velmenende, men meget kvindedomineret system. Vi kan se, at det gør en stor forskel, når de kommer sammen ud i naturen og eksempelvis bygger en tømmerflåde eller sidder omkring et bål. Her ser de andre mænd med samme udfordringer i øjnene og kan lettere åbne op for en glemt energi, der styrker deres indre motivation til at rykke sig ud af den situation, de er endt i,” siger han.

Også i folkekirken er mandegrupper blevet et voksende fænomen de seneste år. Det er hovedsageligt mænd over 60 år, der kommer, fortæller sekretariatschef i Landsforeningen for Meninghedsråd, Torben Lauridsen. Nogle steder minder møderne om de gammeldags frokoststuer. Andre steder er der praktiske, fysiske eller kulturelle aktiviteter, og der kan også være kirkeligt indhold. Men det er hans klare indtryk, at mændene først og fremmest kommer for bare at være sammen med andre mænd. I mange landsbysamfund er skolen og kirken de sidste reelle mødesteder.

”Nogle sociale grupper har jo i mange år været forbeholdt kvinder, også i kirkeligt regi. Men hvorfor mandegrupperne dukker op lige i disse år, skal jeg ikke kunne sige. I mine øjne er det ikke udtryk for en kønskamp, eller at kirken er blevet feminiseret, jeg tror simpelthen bare, at mænd efter et langt arbejdsliv, som i mange tilfælde også har været deres sociale liv, har fået brug for at opbygge nye fællesskaber,” siger han.

På det svenske retrætested Mundekulla i Småland opbygges i disse år også et stærkt og stort mandefællesskab en weekend om året til ”European Men’s gathering”. Her samles over hundrede mænd fra hele verden til diskussioner og workshops. Paul Lloyd Robson fra Danmark er medarrangør af denne samling af mænd og har mange års erfaringer med mandegrupper og selvudvikling.

”Mange mænd bruger deres kæreste eller kone som primære eller ligefrem eneste person til at håndtere udfordringer i livet. Problemet er, at man slæber al sin tvivl og usikkerhed med ind i parforholdet. Vi hjælper mænd til sammen at finde svar på, hvordan de skal være mand og tage ansvar. Vi har udviklet nogle erfaringer med, hvordan man skaber rammer for at hjælpe mænd til at snakke åbent og direkte med hinanden om store spørgsmål. Det vigtigste er, at mænd bruger tid sammen med andre mænd. Og der er mange, der gerne vil være med til,” siger Paul Lloyd Robson, der også hjælper frikirker rundt omkring i landet med at etablere mandegrupper.