Kvinder er bedre til at tale om følelser, og mænd er mere optaget af handling.
For mange vil de generaliserende kønsstereotyper skære i ørerne, men når det drejer sig om psykiske sygdomme, er der noget om snakken.
Kvinder har ofte et større ordforråd, når det drejer sig om følelser, hvilket generelt gør dem bedre stillet til at takle psykiske problemer, hvorimod mænd er mere tilbøjelige til at isolere sig, når sindet er under pres.
Dobbelt så mange kvinder som mænd får diagnosen depression. Men ifølge chefpsykolog og formand for Selskab for Mænds Sundhed Svend Aage Madsen betyder det ikke, at dobbelt så mange kvinder bliver deprimerede. Det er snarere et udtryk for en underbehandling af depression blandt mænd.
”Kvinder er generelt meget bedre til at forholde sig til og tale om følelser. Derfor får de også lettere en diagnose. Mange mænd har sværere ved den erkendelsesproces. De kan føle en udefinerbar indre uro og vrede, men har ikke erkendelsen af, at de har et psykisk problem,” forklarer han.
Som konsekvens kommer mænd senere i behandling, og når de endelig søger hjælp, er det typisk deres omgangskreds, der har fået dem til at gå til lægen.
I en undersøgelse fra Dansk Psykolog Forening blandt 547 psykologer oplevede 85 procent af psykologerne, at kvinder er hurtigst til at søge hjælp, når tegn på depression melder sig, og lidt over af halvdelen sagde, at mændene søger hjælp på opfordring af andre.
”Fordi mange mænd ikke taler om deres følelser i samme grad som kvinder, bliver deres psykiske problemer ofte opdaget på grund af en adfærd. Mænd reagerer hyppigere med vrede, misbrug og tilbagetrækning fra deres nærmeste, og undersøgelser viser, at de udviser en langt større modvilje med hensyn til at tale om psykiske lidelser end kvinder,” forklarer Svend Aage Madsen.
Generalsekretær i Depressionsforeningen Kasper Tingkær oplever, at særligt mænd hellere vil klare deres problemer selv, og fordi følelsessnakken ikke falder alle lige naturligt, kan de have svært ved at se, hvordan en psykolog kan hjælpe dem.
”Det betyder, at de tit har en uhensigtsmæssig adfærd i forhold til at håndtere deres sygdom. De kan isolere sig fra familien, fordi de ikke føler, de kan opfylde rollen som mand og forsørger. De kan også begynde at drikke for at dulme følelsen af angst og depression, fordi det kan det være nemmere at gribe til en form for stimulans frem for at tale om følelser,” siger han.
Dog oplever han blandt unge mænd en begyndende erkendelse af, at psykiske problemer også er noget, som rammer det maskuline køn.
”Før i tiden herskede der en opfattelse af, at depression var noget, som ramte de svage. I dag læser vi ofte om kendte og ukendte danskere, der åbent melder ud, at de også har haft en depression. På den måde bliver det langsomt mere legitimt for mænd at få den diagnose, fordi de kan se, at depression også rammer ressourcestærke mennesker, som de kan identificere sig med,” siger Kasper Tingkær.
I Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade oplever de især, at kønsstigmatiseringer kan skabe en barriere, der afholder mænd og drenge fra at søge hjælp. For traditionelt set har selvskade ofte været sidestillet med cutting, hvilket er den mest udbredte form for selvskade blandt kvinder. Dette fokus har imidlertid betydet, at drenges selvskadende adfærd er blevet overset. En undersøgelse blandt danske gymnasieelever viser, at drenge skader sig selv lige så ofte som piger, men typisk ikke ved at skære i sig selv.
”Når vi annoncerer for selvskadegrupper, er en ud af ti af henvendelserne fra drenge. De oplever, at det ikke på samme måde er legitimt for dem at bruge selvskade for at håndtere deres følelser, fordi den indadvendte reaktion, som typisk adskiller drenge og piger, ikke betragtes som særlig mandig,” siger generalsekretær for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade Steen Andersen.
Han påpeger, at drengenes aversion også kan hænge sammen med, at selvskade og spiseforstyrrelser er blevet et kvindedomæne. Åbner du et dameblad, er det ikke unormalt at finde historier om spiseforstyrrelser og selvskade blandt kvinder. De problematikker er til gengæld fraværende i størstedelen af mandebladene, hvilket medvirker til at fastholde forestillingerne om, at det er kvindesygdomme.
”Det er i forvejen svært at nå ud til drenge og mænd. Der opstår yderligere en barriere, hvis de ikke kan identificere sig med det problem, de har,” siger Steen Andersen.
Speciallæge i psykiatri og overlæge på Sct. Hans Hospital Karin Garde påpeger, at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på de kønsforskelle, der gør sig gældende, når mænd og kvinder udvikler psykisk problemer. Konsekvensen er en unuanceret opfattelse af psykiske sygdomme, hvor eksempelvis spiseforstyrrelser bliver kønsstigmatiserede.
”Man bliver vant til, at det er pigesygdomme. Og det er det ikke. Det er sygdomme, som både mænd og kvinder har, men som viser sig med forskellig hyppighed,” fastslår hun.
Psykiske sygdomme rammer mænd og kvinder forskelligt, og derfor er det vigtigt at tage kønnet i betragtning. Men fordi kvinderne generelt er bedre til at italesætte deres psykiske problemer, tilgodeser sundhedssystemet i høj grad deres behov, hvor nogle mænd kan ende med at komme i klemme. Det gælder især de mænd, der kæmper med svære psykiske sygdomme som skizofreni, fordi indlæggelser i højere grad erstattes med ambulante behandlinger.
”Kvinderne er bedre til at tage mod tilbud om ambulant behandling, hvor mænd i højere grad har brug for langtidsindlæggelser. Er man ikke opmærksom på det, kan det gå rigtig galt, og mændene kan ende i misbrug og kriminalitet for at håndtere deres sygdom,” siger Karin Garde.