Magten i Grønland kan tippe ved valget

Grønlandske vælgere sukker efter politisk ro og sociale investeringer. Venstrefløjspartiet IA står til stor fremgang. Det kan stoppe mineprojektet i Kvanefjeld.

USA's nye konsulat ved Arktisk Kommando i Nuuk i Grønland, 6. august 2020. Ekspræsident Donald Trump fik ikke held med at købe Grønland, men USA's sikkerhedspolitiske interesse i Grønland er usvækket.
USA's nye konsulat ved Arktisk Kommando i Nuuk i Grønland, 6. august 2020. Ekspræsident Donald Trump fik ikke held med at købe Grønland, men USA's sikkerhedspolitiske interesse i Grønland er usvækket. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Sjældent har et valg i Grønland været imødeset med større spænding.

Tirsdag går omkring 41.000 vælgere til stemmelokalerne. De skal stemme til hele fire valg: Valg til det grønlandske parlament (Inatsisartut), kommunalvalg samt valg til bygdebestyrelser og menighedsråd.

Grønland er kommet på landkortet de senere år, både på grund af den strategiske placering og dets råstoffer.

Når stemmerne er talt op, kan landets politiske landskab være dramatisk ændret.

189 kandidater stiller op til de 31 sæder i landstinget Inatsisartut i Nuuk.

Skal man tro en meningsmåling fra avisen AG og HS Analyse, er socialdemokratiske Siumut i fare for at tabe magten til venstrefløjspartiet IA (Inuit Ataqatigiit).

Siumut er traditionelt Grønlands regeringsbærende parti og har haft magten siden hjemmestyret i 1979, bortset fra årene 2009-2013.

IA er søsterparti til danske SF og står til 36 procent af stemmerne, svarende til 12 mandater. Det er en fremgang på 4.

Siumut går ifølge målingen tilbage fra 10 til 8 mandater, svarende til 23 procent.

Imod taler dog, at Siumut før har vist sig at komme stærkt igen i valgkampens slutspurt.

Siden 2018 har Siumut-regeringen under ledelse af Kim Kielsen været præget af hårde magtkampe og utallige udskiftninger. De bunder især i uenighed om det omstridte Kvanefjeld-projekt ved Narsaq i Sydgrønland.

Kielsen blev i november væltet som partiformand af Erik Jensen, men er fortsat som landsstyreformand (regeringschef) og genopstiller.

- Det er Siumuts akilleshæl, at de to formænd begge har sagt, de er klar til at indtage hjørnekontoret. Det er ikke noget, der styrker Siumuts image som handlekraftigt parti, siger samfundsforsker Birger Poppel fra Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

Partiet Demokraterne trak i februar sine 6 mandater ud af regeringskoalitionen i utilfredshed med Siumuts slingrekurs i forhold til Kvanefjeld-minen. Det udløste valget i utide.

I Kvanefjeld (Kuannersuit) vil det australsk-kinesiske mineselskab Greenland Minerals udvinde sjældne metaller til brug i mobiltelefoner, vindmøller og elbiler.

Men radioaktivt uran og zink vil indgå som biprodukter. Store mængder affald af lavradioaktivt thorium og giftig fluor skal dumpes i en sø nær minen 500 meter over havet.

Den lokale modstand blandt Narsaqs godt 1300 indbyggere er overvældende.

Valget vil give en indikation af, om projektet bliver til noget. IA's formand, Múte B. Egede, garanterer, at en stemme på IA er en stemme imod minen.

Birger Poppel konstaterer, at de vigtigste valgkamptemaer har været Kvanefjeld/Kuannersuit, nye lufthavne og fiskeri.

– Men sociale spørgsmål er blevet stadigt mere dominerende. Selvstændigheden har ikke været fremherskende. Men den kommer ind, når vi taler fiskeri og minevirksomhed, fordi ”det vil styrke vores økonomi”.

- Den kommer også ind, når Siumut lufter sprogkrav om grønlandsk i virksomhederne fra 2025. Men alle undtagen de to små partier Samarbejdspartiet og Atassut er for selvstændighed, så det er ikke noget, du scorer mange point på, siger han.

Internationalt er interessen for Grønland vokset eksplosivt.

Mest markant var tilbuddet fra USA's ekspræsident, Donald Trump, om at købe Grønland til brug som militær stødpude mod Rusland. USA åbnede i 2020 konsulat i Nuuk.

Ulrik Pram Gad, seniorforsker med speciale i Arktis ved Diis, mener, at valget står om udvikling.

- Valget handler grundlæggende om regionalpolitik. Hvor skal investeringer foretages, og hvem skal gå glip af dem, siger han.

Inatsisartut vil udbygge lufthavnene i Nuuk og turistdestinationen Ilulissat, så de kan tage Atlant-gående fly og flere turister. Desuden skal der bygges lufthavn i Qaqortoq i syd. Projektet svarer, omsat til danske økonomiske forhold, til fem storebæltsbroer.

Men lufthavnene ser nu ud til at blive næsten en milliard kroner dyrere end forventet, og det har skabt bekymring.

Siumuts formand, Erik Jensen, afviser, at partiets politik fremstår uklar.

- Vi har fokuseret på de vigtige områder råstoffer, selvstændighed, fiskeripolitik og ikke mindst sprog, siger han til Sermitsiaq. AG.

/ritzau/