Mailen fra Brian Mikkelsen

Den 25. marts 2003 sendte kulturminister Brian Mikkelsen (K) denne mail til formanden for DR's bestyrelse Jørgen Kleener:

Kære Jørgen

Blot til orientering så blev DR's dækning af regeringen og specielt Irak krigen taget op på ministermødet i dag først under morgenmaden af mange ministre og dernæst under det formelle møde.

Der er meget stor utilfredshed med DR's dækning, som er meget ensidig – de har specielt set sig sure på et par kvindelige værter og Ole Sippel (som mange nævnte som ekstrem i sine udtryk mod koalitionen).

Det kom derhen til at udenrigsministeren mente at vi ikke burde privatisere TV2 som var fair i Irak dækningen, men snarere DR.

Netop det forhold er det stærkeste borgerlige argument mod privatiseringen af TV2.

Mange borgerlige mener at vi burde privatisere DR, som er anti regeringen, mens de ikke forstår at vi privatiserer TV2, som er positiv overfor regeringen.

Jeg ved godt, at det er svært for dig - i morges var jeg så i skudlinjen, for det var pludseligt mit ansvar – men du skal have besked om regeringens holdning.

Jeg nævnte henvendt til statsministeren, at jeg løbende havde en fortrolig dialog med dig om tingenes tilstand. Og jeg havde indtryk af at bestyrelsen og Nissen tog det meget seriøst, men at problemet lå hos Lisbeth Knudsen.

Mvh. Brian

Kilde: "Generalens veje og vildveje - 10 år i Danmarks Radio" af tidligere generaldirektør Christian Nissen. Gyldendal

/ritzau/