Maleri af ”Danmarks største kunstner” var forsvundet i 90 år. Nu er det dukket op i en kælder

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Carl Blochs "Prometheus' befrielse" (1864) har ikke været set siden 1932.
Carl Blochs "Prometheus' befrielse" (1864) har ikke været set siden 1932. Foto: Wikimedia Commons.

Godmorgen på en mandag, hvor der egentlig var lagt op til ugelang festivitas. I weekenden blev fejringen af det kinesiske nytår nemlig skudt i gang rundtomkring i verden.

I den californiske by Monterey Park nær Los Angeles fik nytårsfejringen dog en brat afslutning, da en gerningsmand lørdag aften lokal tid åbnede ild i et dansestudie og dræbte mindst 10 personer. Da den mistænkte 72-årige gerningsmand, der selv er af asiatisk herkomst, omsider blev opsporet sent i aftes dansk tid, tog han livet af sig selv. Motivet er stadig ukendt, lyder det her til morgen.

Ritt Bjerregaard er død

Især én nyhed har gennem weekenden fået danskerne til at reagere. Et koryfæ inden for dansk politik og ligestilling er nemlig gået bort.

Undervisningsminister, socialminister, fødevareminister, gruppeformand, miljøkommissær i Bruxelles og overborgmester i København er blot et udsnit af de mange titler, Ritt Bjerregaard gennem sit 81 år lange liv kunne bryste sig af. 

Lørdag døde den socialdemokratiske politiker efter længere tids kræftsygdom, og det fik i går reaktionerne til at strømme ind. Én af dem, der har sendt Ritt Bjerregaard en sidste tak, er statsminister Mette Frederiksen (S). I en pressemeddelelse skriver hun, at Ritt Bjerregaard "var en af sin generations største politikere", og at "få har som hun gennemboret det ene glasloft efter det andet".

Også Kristeligt Dagblad ser i en nekrolog tilbage på, hvordan Ritt Bjerregaard med sin skarpe stemme og udholdenhed formåede at bane vejen for kvinder i dansk politik. Læs den her.

Ritt Bjerregaard døde en 21. januar. Hun blev 81 år.
Ritt Bjerregaard døde en 21. januar. Hun blev 81 år. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Biskopper undskylder til LGBT-personer

I sidste uge slog de engelske biskopper fra landets officielle kirke fast, at personer af samme køn ikke kan vies – men kun velsignes – i kirken. Dét til trods for, at ægteskaber mellem homoseksuelle i Storbritannien ellers blev gjort lovligt i 2013. Men kort før weekenden følte biskopperne sig nødsaget til igen at melde sig på banen og undskylde deres udmelding over for det britiske LGBT-miljø.

"Vi har ikke elsket jer, som Gud elsker jer, og det er dybt forkert. Vi bekræfter, offentligt og enstemmigt, at LGBTQI+-folk er velkomne og værdsatte: Vi er alle Guds børn," står der i brevet. 

Undskyldningen mødes dog ikke med entydig begejstring. Til Reuters siger en talsperson fra LGBT-lobbygruppen Stonewall, at Church of England "endnu en gang" er mislykkedes med at være inkluderende og støttende over for kristne medlemmer af LGBT-miljøet.

Bertel Haarder smider anden pinsedag på bordet i helligdagsdiskussion

Hvor de engelske biskopper holder fast, lader de danske til at stå fast. For selvom en ny uge har meldt sin ankomst, er kritikken af regeringens planer om at afskaffe store bededag alt andet end forstummet. Det fik i går Venstre-politiker og tidligere kirkeminister Bertel Haarder til overfor Jyllands-Posten at foreslå, at man i stedet afskaffer anden pinsedag, der – ifølge ham – er et "mere oplagt forslag", fordi den "ikke bruges til noget".  

Til avisen skønner han, at kirken ville have mere forståelse for at fjerne anden pinsedag, men det er altså ikke det indtryk, man får, når man i dag læser Kristeligt Dagblad. Her står det nemlig klart, at flere af landets biskopper ikke umiddelbart ser afskaffelsen af en anden helligdag som løsning på utilfredsheden med regeringens planer. For det er "grundlæggende forkert" at gøre helligdage til handelsvarer, lyder det.

Paludan vækker international vrede

Harme er også central i morgenens næste historie, der handler om den danske Stram Kurs-stifter Rasmus Paludan, der i weekenden holdt demonstration med koranafbrænding foran den tyrkiske ambassade i Stockholm. Selvom demonstrationen i sig selv forløb fredeligt, har den efterfølgende vakt vrede i både Sverige, Tyrkiet og andre dele af den muslimske verden, skriver den svenske avis Aftonbladet. 

I Tyrkiet stimlede vrede borgere op foran det svenske konsulat i Istanbul og den svenske ambassade i Ankara for i protest over koranafbrændingen at sætte ild til svenske flag. Også den svenske statsminister og udenrigsminister har taget afstand fra Paludans handlinger, som på Twitter kaldes "dybt respektløse". Forud for demonstrationen havde de med henvisning til ytringsfriheden dog afvist at bremse den.

Tyrkiske aktivister har sat ild til det svenske flag foran det svenske konsulat i Istanbul.
Tyrkiske aktivister har sat ild til det svenske flag foran det svenske konsulat i Istanbul. Foto: Yasin Akgul/AFP/Ritzau Scanpix

Som reaktion på koranafbrændingen har den tyrkiske forsvarsminister aflyst de drøftelser, han senere på ugen skulle have haft med den svenske forsvarsminister med henblik på Sveriges ansøgning om Nato-medlemsskab. Allerede forud for Paludans demonstration skrev Kristeligt Dagblad om de mange sager, som de seneste uger har fået relationen mellem Tyrkiet og Sverige til at kølne gevaldigt.

Oprør verden rundt

Tyrkerne er ikke de eneste, der henover weekenden er gået på gaden for at tilkendegive deres holdning. Morgensamling har samlet et kort overblik over nogle af de demonstrationer, der de seneste døgn har trukket overskrifter:

  • Protesterne, der siden december har præget Peru og taget flere menneskeliv, fortsatte i weekenden, hvor blandt andet den gamle inkaby Machu Picchu blev lukket, og politiet stormede et af hovedstadens universiteter. Urolighederne fik søndag pave Frans til at adressere situationen i Peru: "Nej til vold, uanset hvor den kommer fra. Ikke flere døde," sagde han ifølge AP News fra Peterspladsen i Rom.
     
  • Også i den israelske hovedstad viste mere end 100.000 borgere deres utilfredshed med landets statsoverhoved, Benjamin Netanyahu, i weekenden. Det er blot få uger siden, han overtog magten med sin stærkt højreorienterede regering. Læs mere om den historie hos Al Jazeera her.
     
  • I Spanien er man også utilfreds med magthaverne, og i Madrid krævede de især højreorienterede demonstranter i går, at landets regering skal gå af. De mener nemlig, at politikerne underminerer forfatningen, som man kan læse hos Euronews her
     
  • I USA var det derimod abortmodstandere, der i anledning af den årlige "March for life" gik på gaden i hovedstaden Washington D.C. Demonstrationen var den første af sin slags, siden den amerikanske forfatningssikrede ret til fri abort i sommer blev fjernet. På gaden advarede de fremmødte mod at begrænse delstaternes ret til selv at lovgive om abort. Læs mere hos Religion News her
Abortmodstandere demonstrerer i Washington.
Abortmodstandere demonstrerer i Washington. Foto: Jose Luis Magana/AP/Ritzau Scanpix

EU står over for flere migranter

Mens der rundtomkring i verden lægges pres på den politiske top, var det også et "hidtil uset pres", der sidste år mødte EU- og Schengen-landenes grænser. I 2022 eksploderede antallet af ulovlige grænsekrydsninger, viser nye tal fra EU's agentur for de ydre grænser, Frontex. Med cirka 330.000 grænsekrydsninger har antallet ikke været så højt siden flygtningekrisen i 2015 og 2016.

Og tager man bestik af de mange flygtninge, der forventes at søge mod Europa fra blandt andet Ukraine, Nordafrika og Mellemøsten ventes tilstrømningen af migranter at fortsætte i 2023.

Derfor er det et problem, at EU endnu ikke er blevet enig om at revidere de fælles asylregler for at etablere et fordelingssystem, kan man læse i dagens avis. Her kan man i lederspalterne også finde et tydeligt opråb: Danmark bør arbejde for, at Europa genvinder kontrollen med asylpolitikken.

Maleri af "Danmarks største kunstner" dukker op efter 90 år

Vi slutter i kunstens verden, hvor maleriet "Prometheus' befrielse" af den danske kunstner Carl Bloch efter 90 år og mange forgæves efterlysninger er dukket op i kælderen under et forladt slot i Athen.

Det var en medarbejder fra Ribe Kunstmuseum, der efter korrespondance med Statens Museum for Kunst – som netop nu er ved at planlægge en udstilling med Carl Blochs værker – kom på sporet af maleriet, der ikke har været set siden 1932. Medarbejderen fandt nemlig et gammelt brev, der indikerede maleriets lokation.

Det fire meter lange og tre meter brede maleri, som i 1864 blev bestilt af den dengang nyudnævnte danskfødte konge i Grækenland, fik i sin tid Carl Bloch udråbt som den største kunstner i Danmark nogensinde. Maleriet vil i løbet af februar kunne opleves på SMK's udstilling, skriver museet i en pressemeddelelse.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.