Hovedgaden foran Brugsen i den tidligere stationsby Frøstrup i Thy er næsten mennesketom denne torsdag formiddag.
Skråt over for Brugsen ligger den nyrenoverede borgerstyrede kro. En smuk rød murstensbygning, der er sat i stand af lokale frivillige med støtte fra fonden Realdania. Og ved siden af kroen ligger Energipunkt Frøstrup, der består en stor hal med udstillinger af vedvarende energi og baner til et cykelprojekt med elcykler og trafiktræning for børn.
Foran kroen holder den hvide kassebil, der kører ud til socialt udsatte i Nordjylland som et led i KFUM’s Sociale Arbejdes såkaldte Social Drive Out.
For en halv snes år siden var Frøstrup et hensygnende samfund med tomme huse og mange til salg-skilte. Takket være lokalt engagement er det lykkedes at vende udviklingen. I dag bor der 600 mennesker i byen, og hvert år flytter flere unge familier til.
Men Frøstrup har også helt særlige sociale problemer. I en plantage fire kilometer fra Brugsen ligger Thylejren. Lejren, der blev oprettet af Det Nye Samfund i 1970 som et fristed for hippier og kunstnere. I dag bor der godt 70 mennesker. Lejren er en blanding af faldefærdige træhytter og spændende huse for de mere ressourcestærke beboere.
”Man bliver ofte ikke særlig gammel i lejren, og for en del er livet med brændeovn og ingen varmt vand for hårdt. Derfor flytter nogle af beboerne ind til Frøstrup by, og det er især dem, der kommer i Social Drive Out,” siger socialpædagog Finn Hove Pedersen fra Social Drive Out.
Han sidder sammen med frivillig Ruben Gundersen i krostuen og skænker kaffe og tilbyder franskbrødsmadder til de besøgende. En ældre pensioneret mand, der bor alene i sit parcelhus i Frøstrup, er foreløbig den eneste gæst. Det sparsomme fremmøde skyldes blandt andet, at flere er ramt af corona. Desuden er brugerne af Social Drive Out blevet adviseret om, at der kommer en journalist. Flere af de tidligere beboere i Thylejren har ikke lyst til at stille sig frem.
Mange lider af angst
Ved kaffebordet sidder også den 70-årige Søren Bertelsen, der er næstformand for Borgerforeningen i Frøstrup og en af drivkræfterne bag borgernes istandsættelse af kroen.
Social Drive Out begyndte under corona som et socialt tilbud, der kørte ud med fødevarer, social kontakt og rådgivning til socialt udsatte i landdistrikter og små byer.
”Vi taler med alle, der kommer og har brug for en snak, og så kan vi henvise til rådgivning som for eksempel økonomi, retshjælp og råd til mænd i krise. Vi taler med mennesker, som falder ned et sted, hvor der ikke rigtigt er nogen til at samle dem op. Nogle har snoet sig uden om det etablerede behandlingssystem, og det er der som regel en grund til. Mange lider af angst og andre psykiske problemer. Til vores julefrokost havde vi dækket op til 11, men en af gæsterne, der ellers kommer her meget trofast, kunne slet ikke overskue at være sammen med så mange mennesker,” siger Finn Hove Pedersen.
Bag bordet ligger en stabel plasticposer og pakker med rugbrød, leverpostej og pålæg, som Social Drive Out deler ud til gæsterne.
Livet i lejren er for hårdt
Det er blevet hen på formiddagen, da en mager mand med et lidt indsunket ansigt, skulderlangt tyndt hår og langt skæg parkerer sin elscooter foran krostuen.
"Nu kommer Ludvig,” siger Søren Bertelsen. Den 61-årige førtidspensionist Ludvig kommer oprindeligt fra Island og er også tidligere beboer i Thy-lejren. I dag er han et kendt ansigt i Frøstrup og en af de trofaste gæster i Social Drive Out.
Når Ludvig kører rundt i Frøstrup på sin elscooter iført grå Helly Hansen-jakke og kasket, samler han ofte cigaretskodder og papirstumper op med en grab.
”Der skal ikke ligge affald i sådan en pæn by,” siger han.
Ludvig ånder besværet, mens han langsomt går frem mod langbordet. Han lider af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), har dårlig ryg og er gangbesværet.
Ludvig flyttede oprindelig til Frøstrup fra København, da han var 29 år. Han havde fået job hos en fisker i Hanstholm. Senere arbejdede han også i fiskeindustrien.
”Jeg boede i Thylejren samtidig med, at jeg fiskede. Det var dejlige mennesker i lejren,” fortæller han.
Men i slutningen af 1990’erne kunne han ikke arbejde længere på grund af problemer med benene.
”Lægen ville amputere mine ben op til knæet, men jeg var stædig og sagde nej.”
Da Ludvig blev arbejdsløs, var der i begyndelsen ikke meget hjælp at hente hos kommunen.
”Dengang ville de ikke hjælpe nogen, der boede på Gammel Aalborgvej (Thylejrens adresse red.) De sagde, at jeg kunne få en plads på forsorgshjem. Men så kunne de lige så godt have sagt til mig, at jeg skulle gå ud i skoven og skyde mig selv,” siger Ludvig.
For omkring 20 år siden fik Ludvig en bolig i Frøstrup, og i dag bor han i en lille lejlighed, mens hans hustru stadig bor i lejren. Indtil for nylig var en stor sort hund af ubestemmelig race hans faste følgesvend. Men efterhånden kunne Ludvig ikke magte at lufte den. For et par måneder siden forærede han den væk, og i dag savner han sin hund.
Nej tak til vaccine
Coronatiden betød ikke nogen større forandring for Ludvig. Han er kommet i lejren under hele coronatiden, og som mange andre i lejren tror han hverken på eksistensen af covid-19 eller på nytten af coronavaccine.
”Jeg er ikke vaccineret. Hvorfor skulle jeg det. Corona findes ikke,” siger Ludvig, der havde høj feber før jul, men klarede sygdommen med whisky og varmen fra en brændeovn.
Ludvig kunne ikke tænke sig at bo i en større by. Heller ikke selvom hans helbred betyder, at han nogle gange skal i konsultation hos speciallæger langt fra Frøstrup, og transporten er besværlig.
”Frøstrup er et godt sted at bo. De fleste kender hinanden, selvom man måske ikke går op og ned af hinanden.”
Ifølge Finn Hove Pedersen bor der i dag en håndfuld tidligere beboere fra Thylejren i Frøstrup:
”Der er for hårdt at bo i lejren, når man bliver ældre. I nogle huse skal man hugge brænde for at få et varmt bad. Der er også meget misbrug i lejren, selvom der ikke længere er hårde stoffer.”
Ligesom Ludvig har mange af de tidligere beboere stadig et tæt forhold til lejren.
”Der er også en frihed ved livet derude. Man bor i naturen. Der er solfangere og vindmøller, og nogle arbejder også uden for lejren. Meget er anderledes i lejren, og der er et tæt sammenhold,” siger Finn Hove Pedersen.
Faldet til ro
Hvor en del borgere i Frøstrup tidligere var oprørte over de utilpassede beboere i Thylejren, er forholdet mellem Frøstrup og Thylejren ifølge næstformanden i Borgerforeningen Søren Bertelsen ”faldet til ro” de senere år.
”Folk i lejren lever i deres egen verden, men der er en respekt for, at de også skal være her,” siger Søren Bertelsen.
Samme synspunkt har formanden for socialudvalget i Thisted Kommune, venstrepolitikeren Henrik Gregersen.
Som landmand har han haft jord lige op til lejren, og han kan huske opstandelsen, da de første hippier flyttede til Thylejren i 1970.
”Dengang var lejren overvejende beboet af kreative kunstnere. Mange af dem flyttede væk igen, og lejren tiltrak efterhånden flere og flere socialt udsatte, selvom der i dag også bor ressourcestærke mennesker, som er i arbejde,” siger Henrik Gregersen.
Han fortæller, at der stadig er problemer med salg af stoffer foran lejren på Gammel Aalborgvej.
"Da mine børn gik i skole, var de utrygge ved at komme i lejren, og som teenagere var de trætte af, at Frøstrup altid blev forbundet med Thylejren. Der er god plads her i Thy, og vi skal alle sammen være her,” siger Henrik Gregersen.
Den 64-årige kontanthjælpsmodtager Vibeke Andersen bor i et træhus i Thylejren, der opvarmes med brændeovn og ikke har noget indendørs toilet. Hun fortæller, at der gennem årene er opstået en bedre forståelse mellem de lokale og beboerne i lejren.
”Da vi sidste sommer arrangerede koncert med bands i Thylejren, var halvdelen af gæsterne lokale uden for lejren. Jeg har selv været vikar i hjemmeplejen i Frøstrup, og de ældre kvinder syntes, jeg var sådan en gæv pige, og kunne i begyndelsen ikke forstå, at jeg boede i lejren,” siger Vibeke Andersen og fortsætter:
”Vi er mange her, som lever et nærmest almindeligt liv. Men så er der også en otte-ni stykker, som sidder meget på værtshuset Svampen og drikker. Den store forskel på dem og manden på bænken i storbyen er, at vi sørger for, de får ordentlig mad og har et sted at bo.”
I krolokalet pakker Finn Hove Pedersen plasticposer og madvarer sammen for at køre videre på Social Drive Out et sted i Nordjylland. Ludvig går ud til sin elscooter med en plasticpose, der indeholder rugbrød og pålæg.
Ludvig optræder efter eget ønske med fornavn. Hans fulde navn er redaktionen bekendt.