Hvordan bevarer du livsmodet i denne tid?
I flere lange perioder har jeg alligevel siddet herhjemme og skrevet en bog. Så på den måde er der ikke den store forskel. Men alle foredrag, workshops og gastronomiske rejser er selvfølgelig aflyst eller ombooket. Men det hjælper, at det er den her tid på året, at det er forår. Hvis det havde været om vinteren, havde det været sværere at bevare humøret. Så har jeg hjulpet min mor med at flytte. Det at gøre noget, at handle, hjælper rigtig meget. Og jeg er begyndt skrive en ny bog. Jeg har tidligere skrevet to om sundhed og styrke. Det her er den tredje, der udkommer næste år.
Hvordan bruger du din tid anderledes nu?
Jeg er betydeligt mere ude. Jeg har altid været glad for naturen, men det virker, som om den kalder mere nu. Vi bor i et villakvarter i Aarhus, men når man kommer ud, har trafikken i lang tid været mindsket, og det har været en fornøjelse, at der ikke har været så meget støj. Man har jo ikke kunnet mødes på samme måde som tidligere. Men så har vi i stedet gået ture med stor afstand og mødtes på andre måder. Jeg bruger også tiden anderledes. Som selvstændig arbejder jeg jo altid på nye projekter, og det arbejde er blevet intensiveret, nu da jeg har mere tid. Og så er jeg blevet bedre til at adskille arbejde og fritid.
Hvilke råd til opmuntring vil du give medborgere, der er ramt af krisen?
Det går over, det skal nok blive godt igen. Det bedste er at prøve at være i det. Der er alligevel ikke noget, vi kan gøre. Og så skal vi passe på os selv, så vi også kan passe bedre på andre. Det er vigtigt at vise respekt for virussen. Men jeg synes, folk skal holde op med at spille coronapoliti. Så hold nu op med, specielt på de sociale medier, at blive ved med, at ”nu må I ikke gøre det og det og det”. De fleste af os har opfattet budskabet. Og så vil jeg sige til jer, der både har fuldtidsarbejde og har gået hjemme og passet deres jeres børn, at I altså hverken er dårlige forældre eller dårlige medarbejdere, fordi I ikke har kunnet nå det hele. Vi er ikke supermennesker. I må snakke med jeres partner eller arbejdsgiver om, at vi ikke alle kan det hele.
Nævn tre håbstegn, dér hvor du er?
Det, at man begynder at se sine venner og sin familie igen, gør, at man får en fornemmelse af, at livet går i gang igen. Det, at der kommer liv i bybilledet igen, at folk sidder på restauranter og caféer i god ro og orden med afstand. Og fornemmelsen af, at min mailboks begynder at blive levende igen, at der så småt kommer henvendelser om mulige foredrag og arrangementer, det giver et håb om, at der måske også er et arbejdsliv for enden af krisen.
Hvordan vil krisen påvirke dit liv fremover?
Jeg tror og håber, at jeg vil tænke mere over, hvordan jeg kommer omkring i verden. Jeg har arbejdet meget i udlandet, rejst meget, også mellem København og Aarhus. Jeg kan mærke, at lysten til at sætte mig op i en flyvemaskine ikke længere er så stor. Både på grund af smittefaren, når man sidder mange sammen. Men også på grund af klimaet. Når ingen sidder og sender billeder fra Vietnam på de sociale medier, har man heller ikke selv lyst til at rejse. Det er en underlig spejling. Så nu synes jeg, det bliver dejligt at skulle holde sommerferie i Danmark.
Jeg kan godt tåle at blive slået hjem i ludo i år, men ikke længere. Hvis det fortsætter, bliver jeg nødt til at gøre tingene anderledes, at gentænke måden, jeg arbejder på, måske tænke mere i online-foredrag og virtuelle arrangementer. Og så var det ikke meningen, at Anders Agger og jeg skulle have lavet noget sammen i år. Men da man ikke kan rejse ud i verden, skal vi nu alligevel igen lave ”Anne og Anders i Danmark”. Det har vi taget imod med åbent sind. Og vi glæder os meget til at vise Danmark med alle de fantastiske perler frem.