Forleden måtte den bornholmske købmand Birgit Sonne ”bide i det sure æble” og sætte en seddel op i sin købmandsdør, hvor der stod, at butikken først åbnede klokken 9.30. De trofaste kunder skulle jo nødig tro, at hun lå død i privaten, som hun siger. Men den snart 85-årige købmand skulle såmænd bare lige have fornyet sit kørekort hos borgerservice, og her åbnede man først klokken 9, men ellers sætter hun en ære i at holde sine egne åbningstider hellige. Sådan kan man regne med Birgit Sonne, der i denne måned kunne fejre 65-årsjubilæum som købmand på Smedegade 17 i Aakirkeby på Bornholm.
De sidste 25 år har hun passet butikken alene efter manden Carl Ottos død, og i den periode har hun, så vidt hun husker, kun haft otte sygedage i forbindelse med en kold lungebetændelse for seks-syv år siden. Og selvom hun fylder 85 år i morgen, har hun ingen planer om at stoppe. For på trods af opblomstringen af hovedrystende mange supermarkeder på Bornholm, kører hendes egen butik stadig lige rundt, og hun vil heller ikke svigte sine faste kunder, der stadig holder af at handle et sted, hvor der er plads til en sludder.
”Vi er snart ved at skabe et mennesketomt samfund, hvor ingen snakker med hinanden, fordi man skal klare alt på nettet. Selv når man ser fjernsyn, siger de jo, at man kan læse resten på deres hjemmeside. Det er en irriterende sætning for mig. For jeg er ikke på nettet, og jeg har kun en mobiltelefon for sikkerhedens skyld, når jeg kører bil. Men ellers kan jeg bedst lide at møde folk i virkeligheden, og det er nok også derfor, at nogle godt kan lide at komme her,” siger Birgit Sonne og tilføjer:
”Men vi er ikke mange gammeldags købmænd tilbage. Jeg er i hvert fald den sidste gamle købmand på Bornholm. Der lå også en i Rø i mange år. Men han måtte lukke, og nu står den desværre og forfalder,” siger Birgit Sonne med henvisning til den gamle købmandsbutik i Rø, som i sin tid gav reklamemanden Jacob Ludvigsen idéen til de mangeårige tv-reklamer for Tuborg Squash med Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard.
Men Birgit Sonne står her endnu – seks dage om ugen. De fleste dage har butikken åbent fra klokken 9 til klokken 18. Men lørdag og onsdag lukker hun klokken 12, så hun også kan nå at hente varer hos den sidste grossist på øen, og ellers bruger hun sin fridag på at vaske tøj eller tage i kirke.
”Jeg er baptist. Min mand var også lægmandsprædikant, ligesom hans far både var købmand og lægmandsprædikant. Dengang havde vi også et mødested her i Aakirkeby, ligesom der var 15 mødesteder for baptister på øen, så sommetider skulle min mand tale to steder på samme søndag. Og hver aften var der noget at gå til med kirken. Strengespil eller bønnemøde. Men nu er der kun baptistkirken i Rønne tilbage, og den gamle baptistkirke her i byen står også bare og forfalder, mens haven gror til,” siger hun og tilføjer:
”Det er en ’ovrefra’, der har købt bygningen, men alt skal jo plejes, og intet forsømmes, som man siger.”
Den holdning har hun selv haft gennem alle årene. Og hun står derfor trofast parat bag disken – kunder eller ej. Der er ellers ikke en sjæl at se på Smedegade denne fredag eftermiddag, hvor tågen har slugt det halve af vejen det meste af dagen.
”Fredag er her altid mest stille, især sidst på måneden, og jeg har også i hvert fald mindst 10 faste kunder, som enten er flyttet eller er døde de sidste fem år,” forklarer Birgit Sonne, der ikke har andre kunder end Deres udsendte i de tre kvarter, besøget varer.
Men ude på gaden gør et gammelt lysskilt fra 1960’erne med orange og lysegule bogstaver på brun baggrund trofast opmærksom på butikken – ”Købmandskaffe” står der.
Det har man gennem talrige generationer kunnet købe på stedet. Og købmandsdøren lyder også som en tidsmaskine. For det er den samme klassiske ”ding-dong”-lyd, som sikkert vil sende mange tilbage til barndommens købmændsgårde. Og som den lokale journalist Esben Ørberg, der genopdagede butikken i forbindelse med 65-årsjubilæet, skrev på Facebook forleden, er Birgit Sonnes butik også en tidslomme, der er værd at besøge. Varesortimentet har ikke ændret sig meget de seneste 25 år. Vinduesudstillingen består blandt andet af toiletpapirspakker og kattegrus. Og kasseapparatet lyder også præcis som i gamle dage. Her kan man hverken betale med dankort eller mobilepay, men til gengæld kan man få friskmalet købmandskaffe.
Det er den fjerde kaffekværn, Birgit Sonne har haft gennem årene. Men købmandsvægten fra 1946 er den samme, som hendes svigerforældre brugte, før Birgit Sonne og hendes mand overtog butikken i januar 1953. Dengang var hun 19 år og egentlig på vej til København for at uddanne sig til økonom, men så blev svigerforældrene syge. Og sådan blev hun købmand i en tidlig alder.
”Man kan jo ikke forstå, hvor alle årene er blevet af. Meget har ændret sig siden dengang. Da vi startede, var forretningen også større. Alting skulle vejes i løsvægt dengang. Vi havde et hejsespil, så karlene kunne komme med mel og havregryn i store sække til lageret på loftet, så det var også et slid at slæbe sække. Men i dag færdigpakker man jo alting, mens selv mel og sukker bliver datomærket. Men dengang solgte vi også kaffestel og legetøj her,” siger hun og fisker nogle gamle bliklegetøjsting frem, som hun har gemt for nostalgiens skyld.
”Dem her solgte vi i sin tid for 85 øre,” siger hun grinende og tilføjer:
”Men i dag må børnene fra skolen på vejen vist ikke engang købe slik her. Det skal jeg jo ikke blande mig i. Men hvis de kommer ind i butikken, må de gerne handle her. For her er det mig, der bestemmer. Og her er alle velkomne.”