Prøv avisen

Hvorfor fortælle andre, at du har gjort en god gerning?

Tilsvarende trængsel er der på de sociale medier fra mennesker, som enten tilkendegiver deres støtte eller fortæller gennem billeder og ord, hvordan de selv hjælper flygtninge. Det har blandt andet politikeren Manu Sareen og debattøren Lisbeth Zornig gjort, og det har fået flere til at kritisere, at folk i dag åbenbart har svært ved at være gode uden at reklamere med det. Foto: Thomas Sjørup/Torkil Adsersen

Danskere strømmer til Rødby for at hjælpe flygtninge, og de gør højlydt opmærksom på det. Det udtrykker en generel bevægelse hen imod en mere selviscenesat dydsmoral, mener forskere

Der er trængsel i Rødby. Ikke blot af flygtninge, men også af danskere, som gerne vil hjælpe i en grad, så flere nødhjælpsorganisationer nu frabeder sig yderligere bagagerum fyldt med boller, bamser og tøj.

Tilsvarende trængsel er der på de sociale medier fra mennesker, som enten tilkendegiver deres støtte eller fortæller gennem billeder og ord, hvordan de selv hjælper flygtninge.

DEBAT: Deltag i debatten på Facebook her

Det har blandt andet politikeren Manu Sareen og debattøren Lisbeth Zornig gjort, og det har fået flere til at kritisere, at folk i dag åbenbart har svært ved at være gode uden at reklamere med det.

På Facebook skriver debattøren Naser Khader: ”Flygtninge som statister i kendte danskeres se-mig-show. Igen igen. Godhed - just do it, don't tell it” (bare gør det, fortæl ikke om det).

Også programchefen på Radio24syv, Mads Brügger, er ude med riven og citerer Jesus for at sige: ”Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem.”

”Det virker, som om flygtningene er sådan nogle eksotiske fulge, som vi konkurrerer med hinanden om at få fingre i. Vi kan i talende stund konstatere, at folk har belejret den sportshal, som flygtningene befinder sig i, fordi de vil ind og gøre godt for dem,” uddyber han til Kristeligt Dagblad.

Vores behov for at lade andre bemærke vores godhed er ikke ny. Især de sociale medier har dog gjort behovet mere tydeligt.

Her er det nemt at finde utallige eksempler på folk, der eksempelvis går til Tanzania, cykler til Indien eller gør andre spektakulære ting for at samle ind til en god sag - samtidig med at de selv får massiv mediedækning hele vejen. Men udviklingen skyldes ikke bare nye digitale muligheder, den udtrykker også et generelt skifte i vores lutheranske grundholdning om, at man kun gør godt, fordi det er det moralsk rigtige, mener lektor i etik og ansvar Jacob Rendtorff fra Roskilde Universitet.

”Der er ingen inderlighed tilbage,” siger han og henviser til, at der tidligere var en udbredt tro på det gode som en grundbestanddel i mennesket. I dag består det gode i høj grad af det, man gør, og den måde, man fremstår på.

”Religionens udvanding som samfundets støttesten har skabt den overbevisning, at man ikke kan være sikker på at blive frelst gennem sin høje integritet alene, man er nødt til at sørge for, at andre ser ens godhed. På den måde har fællesskabets dyder fået overtaget fra den personlige tro i forhold til Gud og moral,” siger han.

Et eksempel på den udvikling så man, da Forbrugerstyrelsen i begyndelsen af 2000'erne forsøgte at lave en etik-database over de af landets virksomheder, som arbejdede specifikt med etik i deres forretning.

Ingen meldte sig, for der herskede stadig en generel tilbageholdenhed med at reklamere for det gode, man gjorde, siger Jacob Rendtorff.

”Det skyldtes ikke blot en protestantisk etik, men sikkert også, at man så kunne risikere at blive holdt op på det gode, man lovede. Kontrasten til i dag er dog slående, for nu konkurrerer virksomheder i høj grad på deres etik. Og det samme er tilfældet i samfundet som sådan. Pligtetikken er erstattet af en selviscenesættende dyds-moral drevet af lyst og individuel konkurrence. Og man kan kun vinde i godhed, hvis man viser den.”

Hos nødhjælpsorganisationerne har man også mærket en ændring i folks måde at støtte på. Antallet af selvstændige initiativer for at gøre godt er stærkt stigende i et omfang, så det flere gange har været nødvendigt at bede folk om at lade være og i stedet blot sende penge. For de forstyrrede de professionelle nødhjælpsorganisationers arbejde. Det øgede behov for aktivt at hjælpe er dog mest af alt positivt, fastholder kommunikationschef i Red barnet Claes Amundsen.

”Virkeligheden i dag er, at der altid er to behov, der skal dækkes: Behovet hos dem, der skal hjælpes, og dem, der hjælper. Det negative i, at mange føler trang til at skilte med deres godhed, bliver dog langt opvejet af det positive i, at de ikke bare gør en forskel for andre, men måske også får flere til at gøre det samme,” siger han.

DEBAT: Journalist Mads Brügger har i debatten om hjælp til flygtninge vakt vrede på Facebook ved at citere Jesu ord om ikke at skilte med ens gode gerninger. Deltag i debatten ved at trykke på knappen "kommenter" ...

Journalist Mads Brügger har i debatten om hjælp til flygtninge vakt vrede på Facebook ved at citere Jesus' ord om ikke at skilte med ens gode gerninger. Har han en pointe?

Posted by Kristeligt Dagblad on Wednesday, September 9, 2015