Prøv avisen

Man skal kunne engelsk for at begå sig

Johannes Lebech er medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre og stiller op til det kommende valg i juni. Han føler sig sikker på engelsk og fravælger ofte hovedtelefonerne med dansk tolkning. -- Foto: Europa-Parlamentet -- Enheden for Audiovisuelle Medier.

Der er forskel på EU-parlamentarikernes holdning til tolkning. Junibevægelsens Hanne Dahl ønsker mere adgang til at tale og lytte til dansk, mens Johannes Lebech (R) foretrækker engelsk, når der forhandles

Johannes Lebech:

Gør du brug af danske tolke, når du er til møder i Europa-Parlamentet?

- I de politiske grupper, hvor man specifikt skal bede om dansk tolkning, bruger jeg ikke dansk, hverken selv eller fra tolk. Vi har en aftale med de danske tolke, at de ikke behøver at oversætte fra engelsk til dansk. Hvis de gør, taler de for tomme telefoner.

Er det ikke vigtigt for dig, at dansk er en del af dit arbejde og at du kan bruge det til møder?

- Jeg bruger stort set aldrig dansk i de udvalg, jeg er medlem af, og til gruppemøder. Jeg føler mig ret god til engelsk efterhånden. Ulempen ved tolkning overskygger muligheden for at forstå, hvad folk faktisk siger. Det største problem i parlamentet er, at mange sprog oversættes flere gange. Hvis jeg skal have oversat noget fra lettisk, bliver det først oversat til et hovedsprog og derefter til dansk. Den type oversættelser er ikke altid behagelig.

Når nu dansk er et officielt EU-sprog, og det er muligt at drage nytte af EU's sprogtjeneste, er det så ikke mest hensigtsmæssigt at bruge det?

- I uformelle samtaler er engelsk allerede dominerende i forhandlingssituationer. Hvis man ikke kan engelsk, kan man ikke begå sig, i hvert fald i de politiske grupper. Jeg vil hævde, at hvis man ikke kan engelsk, så er det i det hele taget svært at fungere i parlamentet. For min skyld kunne det hele være på engelsk, så man kunne droppe tolkning.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk