Prøv avisen
Interview

Stig Grenov: ”Man ved ikke, om det nytter, før man har forsøgt”

”Hvis ikke, jeg troede på det, ville jeg ikke bruge alle mine kræfter på det. Jeg tror på, at det nytter at gøre en forskel,” siger Stig Grenov, landsformand for Kristendemokraterne. Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix

Selvom det ikke er lykkedes ved de seneste fire folketingsvalg, sætter Kristendemokraterne igen partiet på stemmesedlen til næste valg. Formand Stig Grenov vil arbejde hårdt på, at den almene dansker kommer til at kende partiet

I morgen holder Kristendemokraterne sommergruppemøde for at planlægge politiske udspil for det kommende år. Dermed følger partiet efter folketingspartierne, selvom det ikke selv har været i Folketinget siden år 2005. Det skyldes dog ikke mangel på iver, da partiet har forsøgt sig ved hvert eneste valg lige siden, dog uden succes. Partiets formand, Stig Grenov, har været landsformand for Kristendemokraterne siden 2012, og for ham handler det om at insistere på at gøre det rigtige og bringe en ordentlig tone tilbage i dansk politik.

Stig Grenov, det er ikke lykkedes Kristendemokraterne at nå nok vælgere ved de seneste folketingsvalg. Hvad bliver anderledes denne gang?

”Vi har ikke ændret værdier, men der er flere af dem, der er blevet mere aktuelle i det politiske landskab.Vi forsøger at blive skarpere på at komme ud med vores politiske budskaber, for vi har fremgang de steder, vi er repræsenteret. Det siger noget om, at når folk først kender os, finder de ud af, at det er et politisk parti og ikke en religiøs bedegruppe. Hvis jeg fik halvt så meget plads i medierne til at tale om vores politik, som jeg gør, om, at vi ligger under spærregrænsen, så ville vi være landets største parti.”

Hvad er det da, folk skal vide, som vil få dem til at stemme på jer?

”Vi har et helt andet menneskesyn end resten af dansk politik lige nu. Når man kan gøre statsborgerskab op i, om man vil give hånd eller ej, er vi sunket dybt i dansk politik. Det kan godt være, at det taler til nogle af vælgerne, men der må også være mindst to procent af vælgerne, der kan se, at det går den forkerte vej. Der må være større politiske problemer i Danmark og bedre måder at sørge for integration, end hvorvidt folk kan give hånd.”

”Alle mennesker har en uendelig høj værdi – det være sig danske eller udenlandske statsborgere – og der er lige ret for loven uanset hvor mange penge, du tjener, eller hvem dine forældre er. Vi er ikke liberalister eller socialister, men vi vil have det bedste fra de to ’–ister’; social ansvarlighed med den borgerlige frihed og økonomisk anstændighed. Det er for eksempel ikke godt nok, når børneministeren taler om, hvordan man på erhvervslivets vilkår kan sørge for, at forældrene kan blive længere på arbejde med fokus på, at de skal yde mere på arbejdsmarkedet.”

”Det er ikke familiepolitik. Det ville det være, hvis det handlede om, at familien fik tid og mulighed for at indrette sig, som det passer ind i deres liv. Familiepolitik er at forsøge at redde de ægteskaber, der er under pres og give rum til nærvær. Ikke kun far, mor og børn, også far og børn eller for den sags skyld far, far og børn. Vores politik gælder alle mennesker. Vi ønsker mere nærvær, ansvarlighed og medmenneskelighed, for det er det, vi som mennesker lever af.”

Det var vist Einstein, der sagde, at galskab er at gøre det samme igen og igen og forvente et nyt resultat. Hvis jeres politik er den samme, hvad får dig så til at tro på et andet resultat?

”Det er ikke galskab at holde fast i sine værdier. Hvis der var flere, der havde turdet gøre det i stedet for at følge med strømmen i 1930’erne, havde vi ikke haft Anden Verdenskrig. Det er muligt, vi ikke når så mange ved at gøre det samme. Omvendt var der engang en journalist, der sagde, at vi bør mene noget rabiat, som folk reagerer på, for det ville give os mere mediedække. Det er muligvis sandt, men jeg nægter at prostituere mig selv. Hellere gå ned som et ordentligt parti– måske det sidste i Danmark – end at komme med rabiate udsagn for bare at få medieopmærksomhed her og nu.”

Hvad vil det da sige at være et ordentligt parti?

”At holde en ordentlig tone. Jeg øver mig i at komme ud med mit budskab uden at træde på andre mennesker. Jeg vil ikke være med til at finde en gruppe mennesker i Danmark, som skal være skyld i alt fra barnløshed til skoletræthed, lommesmerter og klimatrusler. At gå efter en bestemt befolkningsgruppe er at synke for lavt, og det nægter jeg.”

Vil det lykkes jer at komme i Folketinget denne gang?

”Hvis ikke, jeg troede på det, ville jeg ikke bruge alle mine kræfter på det. Det har aldrig været en skam at forsøge at gøre noget. Det er en skam at læne sig tilbage og sige, at noget er for dårligt, hvis ikke man selv forsøger at gøre noget ved det.”

Hvor kommer optimismen fra?

”Alene det, at der er 2000 mennesker, der aktivt gør en indsats for os, giver mig en enorm energi. Og vi kom i regionen til det seneste kommunal- og regionsvalg. Det har givet mig troen på, at det kan lade sig gøre at komme igennem. Nu skal vi bare gøre det på landsplan.”