Prøv avisen

”Man vil jo ikke stemples som en, der er alene af sted”

"Hvis man sidder på café alene, kan man godt frygte, at nogen man kender kommer forbi og tænker, man ser ensom ud,” siger Emilie Mont (tv.). Her sidder hun sammen med klassekammeraterne fra 2.c, Charlie Hejlskov McPhillips, Carla Jensen og Esben Just. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus

Koncerter droppes, hvis man ikke har nogen at følges med, og telefonen tages i brug for at undgå at se ensom ud. Sådan lyder det fra fire elever fra 2. c på Aarhus Katedralskole, som er bevidste om at vise, de ikke er alene

Forestil dig, at du ankommer som den første til en kaffeaftale på en café. Din ven er der ikke endnu. Går du ind, sætter dig og venter alene?

Den 18-årige Charlie Hejlskov McPhillips har stået i situationen før, og han husker også, hvordan han har fundet telefonen frem, ringet til nogen eller måske bare ladet som om. Så ser man mindre ensom ud.

De tre klassekammerater fra 2. c på Aarhus Katedralskole, som han sidder med, nikker alle genkendende. Carla Jensen på 19 går heller ikke ind på en café, hvis hun er den første, der er der.

”Det kan være, jeg i stedet går lidt rundt udenfor, ringer til nogen eller bare bruger lidt ekstra lang tid på at låse cyklen. Man vil jo ikke stemples som en, der er alene af sted.”

En undersøgelse fra Mary Fonden viser, at mange unge mellem 15 og 24 år frygter at blive opfattet som ensomme og derfor også ændrer deres adfærd, så de ikke kommer til at fremstå sådan. Tre ud af fire synes, det er ubehageligt at gøre ting alene, hvis mange andre gør dem sammen med andre, og 83 procent har fravalgt at gøre ting, de gerne ville, fordi de ikke havde nogen at gøre dem sammen med. Særligt finder de unge det ubehageligt at tage alene til koncerter, i biografen eller på café, og knap halvdelen går helst ikke i svømmehallen alene.

For de fire elever fra Aarhus Katedralskole er særligt det at tage på festival og til koncert udelukket, hvis de ikke har nogen at følges med.

”Problemet er, at det bliver meget tydeligt, at man er alene, fordi det er så socialt at gå til en koncert. Hvis man står og danser for sig selv, kan andre hurtigt komme til at tænke, at man ser meget alene ud,” siger Charlie Hejlskov McPhillips, som til gengæld godt kunne se sig selv gå på café alene.

Carla Jensen tror til gengæld, hun ville have ”vildt svært” ved at sætte sig ned på en café, bestille kaffe og bare sidde alene. I sådan en situation ville hun gøre ligesom over halvdelen af deltagerne i Mary Fondens undersøgelse: finde mobilen frem.

”Jeg tror, jeg er en af de mange piger i dag, der ikke kan lide det der med at gøre ting alene, og derfor ville jeg finde min telefon frem med det samme. Jeg hader, at jeg skal bruge den hele tiden, men den er en tryghed for mig, så jeg ikke sidder og stirrer ud i luften. For mig ville det være underligt.”

Den 18-årige Emilie Mont synes, det er lettere at sidde alene på café i udlandet end i Aarhus.

”For så støder man ikke ind i nogen, man kender. Jeg ville frygte, at nogle, jeg kender, så mig og ville tænke, at jeg var alene.”

Omvendt tænker gymnasieeleverne ikke nødvendigvis, at andre unge er ensomme eller tabere, hvis de for eksempel er alene på café eller til koncert. Tværtimod siger Den 18-årige Esben Just.

”Personligt ville jeg tænke, at det egentlig er fedt, at en person tør tage af sted alene, når man selv frygter at blive stemplet som ham, der ikke har nogen at tage til koncert med. Det er det samme med caféer. Når jeg ser unge sidde der alene, tænker jeg, at det er sejt.”

Carla Jensen kan godt give ham ret.

”Det er ret paradoksalt, at man selv er bange for at blive stemplet, men synes, at det er sejt, når andre gør ting alene.”

Charlie Hejlskov McPhillips ved ikke, om han ville lægge mærke til, at nogen dukkede op alene, men han husker engang at have set en gå i biografen uden en ledsager.

”Det er måske også, fordi jeg ikke selv kunne gøre det, men jeg tænkte, at det var lidt synd. Det er ens eget valg at tage alene af sted, men jeg ville stadig komme til at tænke, om det mon var, fordi personen ikke havde nogen venner.”

Alle fire studerende er enige om, at det virker mere normalt, når ældre mennesker sidder alene på en cafe, og at det måske er deres egen unge alder, der gør det svært at sidde alene. Unge er nok mere afhængige af hinanden, siger Esben Just, og Charlie Hejlskov McPhillips giver ham ret.

”Jeg vurderer nogle gange mig selv på baggrund af, hvad andre tænker om mig, hvilket måske skyldes, at jeg er ung. Jeg tror generelt, at mange unge har et behov for at vise andre, at de ikke er ensomme, og at de har mange sociale relationer.”

De fire studerende er enige om, at ensomhed er et tabu, og de snakker sjældent med deres venner om det. Esben Just har mest talt med venner om andre, de måske har opfattede som meget alene, og han har aldrig oplevet, at nogen har meldt ud, at de var ensomme.

”Men det er sikkert også kombineret med en frygt. Det bringer en i en sårbar situation at fortælle andre, at man er ensom, for hvis man først siger det højt til andre, så kan man ikke længere bare benægte det over for sig selv. Når man konfronterer andre med det, så er man virkelig ensom.”