Hvis en kvinde bliver udsat for vold eller trusler om vold i hjemmet, kan hun opsøge et af landets 42 kvindekrisecentre, hvor hun kan bo alene eller med sit barn i en kortere eller længere periode. Bliver en mand udsat for noget tilsvarende, kan han opsøge et af landets fem mandecentre, hvor der også er bo-tilbud. Men tilsyneladende ikke for alle.
I 2016 har landets mandecentre været nødsaget til at afvise 9 af de 31 mænd, der har opsøgt et center som følger af vold- eller voldstrusler i familien, da personalet vurderede, at manden var så forfulgt eller voldstruet, at et ophold ville gå ud over centrets sikkerhed.
Og det ærgrer faglig projektleder på Mandecentrets bo- og rådgivningstilbud Jørgen Juul Jensen, fordi de ni afviste mænd var dem, der havde allermest brug for beskyttelse.
”Det er et virkeligt stort nederlag. Det at se en hårdt presset mand gå slukøret mod udgangen til uvished og frygt er en forfærdelig følelse.”
Men det er realiteten, når mandecentrene ikke har flere midler til at øge sikkerhedsniveauet, selvom behovet er der, siger Jørgen Juul Jensen.
”Vi har ikke et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau. Vi har for eksempel ingen ressourcer til døgnbemanding, som flere af landets kvindekrisecentre er forsynet med. Derfor kan vi ikke tage nogen chancer, da vi har beboere med børn, der opholder sig på centrene. Så vi kan med fordel lade os inspirere af sikkerhedsniveauet i kvindekrisecentrene. Det burde være samme standarder, vores centre fik.”
Og når mændene afvises fra et center, betyder det oftest, at de ikke har andre steder at gå hen. For selv hvis truslen mod dem er så reel, at de kan kontakte politiet, vil de fleste undlade det, fordi de ofte bliver presset til at lade være, siger Jørgen Juul Jensen. Det er nemlig ikke ualmindeligt, at ekspartneren eller svigerfamilien truer manden på samværet med børnene, hvis han blander myndighederne ind i sagen.
Selvom ni mænd kan lyde som et lille tal, er andelen stadig betydelig, mener chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænd Sundhed, Svend Aage Madsen, der blandt andet har forsket i mænds livskriser. Fordi det netop er de allermest pressede mænd, der bliver afvist:
”Vi ved, at det at søge hjælp er en enorm overvindelse for rigtigt mange mænd, hvad enten det handler om følelsesmæssige kriser, skilsmisser eller som her vold og trusler, så når krisecentrene er nødsaget til at afvise dem, vil der være en stor risiko for, at de aldrig beder om hjælp igen. Derfor er der god grund til at være nervøs for, hvordan det vil gå denne gruppe.”
På flere af landets kvindekrisecentre er døgnbemanding ikke ualmindeligt, ligesom der siden årtusindskiftet har været et såkaldt safe-house (sikkerhedshus) på Sjælland, hvor kvinder udsat for dødstrusler kan søge tilflugt på en hemmelig adresse i landet. I år er endnu et safe-house åbnet i Jylland.
Mandecentrets ledelse planlægger at tage kontakt til Socialministeriet i håb om støtte til bedre sikkerhedsforanstaltninger. Men speciallæge Karin Helweg-Larsen, der i flere årtier har forsket i vold og misbrug i nære relationer, herunder vold mod mænd, opfordrer til, at man ikke gør problemet større, end det er, for mande- og kvindecentre er langt hen ad vejen meget forskellige i deres beboersammensætning:
”10 afviste mænd på et år er peanuts i mine øjne. Det er altså vigtigt, at vi lige husker proportionerne her. Når kvinder tager på et krisecenter, gør de det oftest, fordi de har været udsat for gentagen og grov partnervold , og de kommer ofte sammen med deres børn. Der er voldsramte mænd på mandekrisecentrene, men de centre bliver også brugt til meget andet. De bliver brugt til mænd i krise generelt. De kommer, når konen har smidt dem ud, fordi de har drukket for meget, de kommer, fordi de efter et partnerbrud har mistet deres eneste netværk.”
Men ifølge Jørgen Juul Larsen er problemet reelt, når de mest udsatte ikke kan hjælpes. Desuden betyder landets få mandecentre, at det er enormt nemt at finde mændene, hvis pårørende vil dem ondt:
”Det er desværre meget let at finde de mænd, der søger beskyttelse, fordi vi kun er fordelt på fem forskellige centre i landet. Når du som kvinde har over 40 krisecentre at vælge imellem, er det nemmere at blive i skjul.”
Det skønnes, at 13.000 mænd og 33.000 kvinder årligt udsættes for fysisk vold af deres partner. Spørgsmålet om vold mod mænd er i dag sat på dagsordenen ved en konference i Vartov i København, arrangeret af Mandecentret.8