Portræt: Manden bag Mette Frederiksen er havnet i spotlyset

Statsminister Mette Frederiksens særlige rådgiver Martin Rossen bliver stabschef med plads i regeringens vigtigste udvalg som den første ikke-minister

Martin Rossen, her knipset i en klassisk position bag ved Mette Frederiksen, beskrives som en fremragende taktiker, men også kompromisløs og hård.
Martin Rossen, her knipset i en klassisk position bag ved Mette Frederiksen, beskrives som en fremragende taktiker, men også kompromisløs og hård. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Han har et stort kendskab til Socialdemokratiet, en arbejdsmoral uden lige og en væsentlig andel i partiets succes og vej tilbage til magten. Men han er også temperamentsfuld, og man slår sig på ham.

Sådan lyder karakteristikken af 43-årige Martin Rossen, statsminister Mette Frederiksens (S) særlige rådgiver, fra kilder både i og uden for partiet, Kristeligt Dagblad har talt med. Han bliver nu, ved siden af sin rolle som særlig rådgiver, stabschef for et nyoprettet politisk sekretariat i Statsministeriet, og som den første ikke-minister får Martin Rossen også sæde i regeringens vigtige koordinations- og økonomiudvalg.

Det giver ham en hidtil uset magt for en rådgiver, ja, i flere medier er han allerede omtalt som ”vicestatsminister”.

Trods sin store indflydelse arbejder Martin Rossen, der siden 2011 har været særlig rådgiver for Mette Frederiksen, i det skjulte. Han undgår at tale med pressen til citat, og det er de færreste uden for Socialdemokratiet, der for alvor kender ham.

Så hvem er egentlig denne dukkefører bag scenetæppet, der om nogen har været med til at føre Socialdemokratiet og Mette Frederiksen til toppen af magten?

Det har ikke været muligt at interviewe Martin Rossen til denne artikel, men andre kilder vil gerne give deres bidrag til et portræt af ham. Som Henrik Kjerrumgaard, særlig rådgiver for Margrethe Vestager (R) under S-R-SF- og senere S-R-regeringen, opsummerer med en fodboldanalogi:

”Skulle jeg placere ham på en fodboldbane, ville han have rollen som libero. Han er god til at rydde op og god til at sætte en forsvarslinje,” siger han.

Henrik Kjerrumgaard er i dag chefrådgiver i sit eget firma White Cloud, men har stadig kontakt til Martin Rossen, som han ”sms’er med engang imellem”.

”Du kan dele rådgivere op i dem, der er enormt gode til pressen, dem, der er gode til det politiske, og dem, der er gode til at føre kampagne. Hans styrke er klart den politiske forståelse, det strategiske,” siger Henrik Kjerrumgaard, der dog også har haft ”hårde diskussioner” med Martin Rossen:

”Det handler om magt og om at få folk til at stemme på en og den ideologi, man tror på og kæmper for. Og så har man meget hårde sammenstød i politik. Martin kan være meget hård, men også meget blid.Hvad du ser, er, hvad du får. Der er ikke så meget filter på, og det kan jeg egentlig godt lide, for så ved man, hvad man er oppe imod,” siger han.

Kilder i Socialdemokratiet, der ikke vil stå frem med navn, bekræfter udlægningen af en mand med en stor faglighed og et enormt netværk på og omkring Slotsholmen. Han er venner med de rigtige mennesker, og intet af det, han foretager sig, er tilfældigt.

Men den nye politiske konstellation, hvor Martin Rossen får stor indflydelse og fast sæde i to vigtige regeringsudvalg, giver også anledning til bekymring. Faktisk gruer en kilde i Socialdemokratiet for de næste fire år. For Martin Rossen er yderst temperamentsfuld, har en gammeldags ledelsesstil, og hvis han ikke føler, at ansatte i partiet og folketingsmedlemmer arbejder i samme tempo som ham selv, kan han være decideret ubehagelig, lyder det.

Den nye stabschef har trådt sine politiske barnesko i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og har kendt Mette Frederiksen helt tilbage fra den tid. Da hun i 2011 blev beskæftigelsesminister, ansatte hun ham straks som særlig rådgiver, og han fulgte med over i Justitsministeriet, da hun tre år senere blev justitsminister. I portrætbogen ”Mette F.” beskriver forfatterne Bent Winther og Peter Burhøi, hvordan Martin Rossen allerede i Beskæftigelsesministeriet fik beføjelser langt ud over det, der normalt var tiltænkt særlige rådgivere. Flere af de ansatte i ministeriet frygtede decideret Martin Rossen, skriver de blandt andet.

En stor del af konflikterne handlede om, at ministeriet og dets departementschef brugte regnemodeller og statistik, som de anså for neutrale, mens Mette Frederiksen og Martin Rossen fandt dem politiserende og indrettet efter de foregående 10 års borgerlige styre. Ifølge bogen forsøgte rådgiveren nogle gange uden om andre chefer at sætte arbejde igang hos ministeriets lavere rangerende ansatte, selvom han ikke havde en såkaldt instruktionsbeføjelse. Når de andre chefer opdagede det, blev det stoppet, så arbejdet kunne foregå ad de normale kanaler.

Billedet af et anstrengt forhold mellem på den ene side minister og rådgiver og på den anden side embedsmænd opstod igen i Justitsministeriet, hvor degraderingen af en departementschef efter sagen om forgængeren Morten Bødskovs ”nødløgn” blandt andet fik kontorchefer til dagen efter at møde op helt i sort tøj.

Søren Søndergaard er pressechef for Dansk Folkeparti, og han har igennem årene opbygget en ”arbejdsvenskabelig relation” med Martin Rossen, som han haft mange og lange snakke med, blandt andet qua de to partiers tilnærmelser til hinanden på udlændingepolitikken. Han har ikke selv oplevet den hårde side af Martin Rossen, selvom de to har tilbragt meget tid sammen og bestemt haft deres faglige uenigheder. Men, forklarer Søren Søndergaard, Martin Rossen får meget hurtigt en tæt og nærmest venskabelig relation til andre medarbejdere, og skuffer de ham, kan han blive såret.

”Jeg driller tit Martin med hans temperament, men også med, at han har en måde at blive forurettet og såret på. Jeg tror, at han er et blandingsmenneske, fordi han arbejder så meget og er så meget på,” siger Søren Søndergaard.

Træder man som folketingsmedlem i Martin Rossens øjne ved siden af, er han heller ikke bleg for at give en opsang. En politisk udtalelse til pressen uden for skiven kan resultere i en skrap sms eller et opkald. Flere politiske journalister beretter ligeledes om at have modtaget mindre pæne mails og beskeder, hvis Martin Rossen er uenig i en analyse eller artikel.

Morten Høyer var særlig rådgiver for Karen Hækkerup (S) i S-SF-R- og senere S-R-regeringen, i dag er han direktør i Landbrug og Fødevarer og en af Martin Rossens gode venner. Han karakteriserer ham som loyal og hjælpsom, men Morten Høyer bekræfter, at man kan slå sig på ham. De to har kendt hinanden siden 1990’erne, hvor de begge var aktive i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

”Det er på godt og ondt sådan, Martin er. Jeg ser det som et udtryk for et helt vildt engagement, hvor han forventer, at folk leverer lige så meget som ham selv. Der er nogle, der slår sig lidt på ham en gang imellem. Men nogle gange skal man heller ikke tage det for mere, end hvad det er,” siger Morten Høyer.

Det skyldes, at Martin Rossen er ekstremt passioneret, og det er netop denne passion, der gør ham så dygtig, mener Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister for Socialdemokratiet.

”Han er dybt passioneret, og for ham er det ikke bare et job. Det synes jeg personligt er både rigtigt og befriende, og det gør afgjort, at han lægger flere timer, end hvad en normal ledelsesstilling ville tilsige. Han er ikke bange for at tage konflikter. Men det er en del af enhver arbejdsplads, i særdeleshed i politik, hvor det er holdninger og samfundsindretningen, der i enhver beslutning er på spil,” siger Peter Hummelgaard.

Kristeligt Dagblad har kontaktet både Socialdemokratiet og Statsministeriets presseafdeling med henblik på et interview med Martin Rossen, men begge har oplyst, at det ikke er muligt.