Prøv avisen

Mange ældre lever gode liv alene

Den enlige ældres liv forveksles ofte med et liv i ensomhed, men mange ældre oplever, at livet fortsat er rigt på mening og indhold, selvom deres ægtefælle er død. -

Enlige ældres liv forveksles alt for ofte med ensomhed, fordi vi ikke har blik for den lille tilværelses mange store kvaliteter. Det mener forskere, der fastslår, at ensomhed ikke nødvendigvis skal bekæmpes med tosomhed

81-årige Henning Kirkfeldt har levet alene, siden hans hustru Inge Kirkfeldt gik bort. Han leder ikke efter en ny form for tosomhed, men fylder i stedet dagene med familie, foreningsliv og minder fra det lange liv, han har delt med sin hustru.

”Jeg savner da Inge hver eneste dag, men jeg har ikke købt bøger om at være alene eller været med i en sorggruppe. Jeg har tænkt, at jeg har villet kunne gøre, hvad vi før gjorde sammen,” siger han.

Henning Kirkfeldt er langtfra den eneste, der oplever, at livet fortsat er rigt på mening og indhold, selvom det fortsættes alene efter en ægtefælles død. Alligevel forveksles den enlige ældres liv ofte med et liv i ensomhed. Det mener flere ældreforskere, der fastslår, at ensomhed ikke nødvendigvis skal bekæmpes med tosomhed, og at livets sidste kapitel kan have stor fylde og værdi, selvom det leves alene.

”Der er stor fokus på parforholdet som forudsætning for et godt liv, men det er på mange måder et ideal, vi har løftet med ind i alderdommen uden blik for, at menneskets forventninger og ønsker til en god tilværelse udvikler sig og forandres med alderen. Det er sandt for nogle ældre, at tosomhed fortsat er afgørende, men langtfra for alle,” siger chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler.

Så sent som i sommer fastslog en undersøgelse fra Syddansk Universitet, baseret på over 33.000 svar, at danskernes mindst ensomme alder er årene mellem 65 og 79 år. Her føler kun 2,6 procent af befolkningen sig ensomme. På den anden side af de 80 år er dobbelt så mange ensomme, nemlig 5,2 procent. Men det tal står fortsat i skarp kontrast til de ellers højt besungne ungdomsår mellem 16 til 29 år, hvor hele 6,4 procent døjer med ensomhed.

Forklaringen skal blandt andet findes i de forandrede forventninger til livet, siger Margrethe Kähler. Undersøgelser fra Ældre Sagen viser netop, at mens familie og venner fortsat står højt på ældres prioritetsliste, så daler forventninger til intimitet, sex og tosomhed. Der er en større accept af, at det er et livsvilkår at blive mere alene, jo ældre man bliver, og frem af den accept vokser forestillingen om et andet liv, hvor venner, familie, interesser og ikke mindst minder får lov at fylde mere.

Ifølge kultursociolog, ph.d. og direktør i Ensomme Gamles Værn Christine Swane er de levende sociale relationer fortsat afgørende for, at det enlige liv ikke bliver et ensomt liv, men det er ikke ensbetydende med, at ældre ikke også kan leve rigtig gode liv i deres eget selskab.

”For mange ældre bliver minderne netop en måde at revitalisere livet gang på gang. Ligesom bøger, tv og film kan minder give anledning til refleksioner, indre tanker og oplevelser, der ikke kun handler om det liv, der var engang, men også giver mening og fylde til tilværelsen, som den er nu.”

Når vi forveksler det liv med ensomhed, sker det, fordi vi ofte ikke har blik for det mere stille liv, hvor tempoet er et andet, og hvor kvalitet ofte har fået større betydning og tillægges større værdi end kvantitet, siger hun:

”Ældre mennesker kan se på yngre menneskers liv med forståelse, fordi de selv har levet det, men yngre mennesker har af naturlige årsager svært ved at gøre det samme. De har ikke nødvendigvis øje for de store kvaliteter, der kan findes i den lille tilværelse.”

Den enlige ældres liv forveksles ofte med et liv i ensomhed, men mange ældre oplever, at livet fortsat er rigt på mening og indhold, selvom deres ægtefælle er død. -