Et apparat med farvede knapper og en lille skærm er koblet til en slags lampe i en kælder i et hus i Højbjerg ved Aarhus. Her holder heilpraktikeren Mette Hovgaard til.
”Det er noget, man kalder microlight,” siger hun og tænder for lampen for at demonstrere.
En heilpraktiker er en naturmediciner, der er uddannet efter tyske traditioner, og en af behandlingsformerne er denne lampe, hvor der først kommer en gul farve ud af pærerne.
”Den gule går til led, ben og arme. Den orange er til betændelsestilstande, den blå er til nervesystemet. Og så fremdeles,” siger hun, mens hun med knapperne på apparatet skifter farve i pærerne.
Siden 2012 har Mette Hovgaard i denne klinik taget imod klienter, der har bøvlet med skavanker. Denne torsdag eftermiddag har hun for eksempel haft besøg af blandt andet to med stofskiftesygdomme og en med astma. Med lysterapi, zoneterapi, øreakupunktur og homøopatiske lægemidler behandler hun patienter, der af den ene eller anden grund har søgt væk fra det etablerede sundhedsvæsen. Nogle har været ved lægen uden at få de ønskede resultater. Andre undgår helst sundhedsvæsenet og den traditionelle medicin.
Dem er der mange af, og det er ikke tilfældigt, at Mette Hovgaard siden 2012 har fået mere og mere at se til. Hun og hendes klienter er nemlig få blandt et hav af danskere, der har et kritisk blik på det etablerede sundhedsvæsens anbefalinger. I hvert fald tror de på, at der kan være sandheder at finde udover i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Intet sted som inden for sundhedsområdet synes sandheden at være til forhandling i denne tid. Sociale medier bugner med forslag til nye kure og med nye kostråd, mens alternative behandlere som Mette Hovgaard får mere at se til fra folk, der søger behandlinger, der ikke er blåstemplet af eksperterne.
En undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) viste i 2013, at mere end hver fjerde af alle voksne danskere på daværende tidspunkt havde gjort brug af alternativ behandling. Disse behandlinger er som oftest akupunktur, osteopati og zoneterapi. Men også healing og clairvoyance har vundet i udbredelse siden 1987, lyder det i undersøgelsen.
Ifølge heilpraktikeren Mette Hovgaard er det meget naturligt og uproblematisk, at folk søger råd og behandling andre steder end hos lægen. Til en vis grad.
”Mange der kommer hos mig har mindre skavanker, som aldrig bliver taget alvorligt hos lægen. Hvis man henvender sig til sin læge, fordi man bøvler med en hævet tunge, vil han kigge underligt på en og ikke stille noget op. Så er det meget naturligt, at man opsøger andre muligheder. Jeg henviser ofte folk til deres læge, og jeg får da af og til også klienter, der er blevet opfordret til at gå til mig af deres læge,” siger hun.
På sit skrivebord har hun et træstativ med et kamera monteret på. Det bruger hun til at fotografere sine klienters øjne med som en del af diagnosticeringen. I både øjets iris og det hvide i øjnene kan man ifølge heilpraktikken aflæse kroppens tilstand på mange niveauer, både fysisk og psykisk. Udover irisanalysen gør Mette Hovgaard brug af en lang række andre metoder til at undersøge, hvordan hun skal behandle en patient på alternativ vis.
Men det er ikke uden konsekvenser, at alternative sundhedstilbud har vundet så stor udbredelse, lyder det fra flere sider. Sidste år lancerede den daværende regering for eksempel en strategi, der proaktivt skulle gøre op med fejlinformation om sundhed på sociale medier. Og tidligere i år annoncerede verdenssundhedsorganisationen WHO, at vaccineskepsis er blandt de 10 største sundhedstrusler i 2019.
Stik imod forskning og eksperter breder der sig nemlig en modstand mod at lade børn vaccinere. Skeptikerne mener, at der er bivirkninger ved vaccinerne, og at de blandt andet kan forårsage autisme. Modstanden mod vaccinationer er formentlig en af årsagerne til en stigning i mæslingeudbrud verden over.
Også Mette Hovgaard i klinikken i Højbjerg er skeptisk over for vaccinationer og lægernes medicin. Medicinen har ofte for store bivirkninger i forhold til for eksempel den homøopatiske medicin, hun bruger. Og vaccinationer kan få store konsekvenser for nogle mennesker, mener hun.
”Jeg ser de børn, der kommer her og har fået vaccineskader i form af for eksempel autisme. Og så spørger jeg mig selv, om det er nødvendigt. Jeg tror, jeg er nået frem til, at sensitive mennesker ikke kan håndtere den kemi og aluminum, der er i vaccinationer. Det er fremmed stof, og det er gift.”
Men her vil alle eksperter jo sige, at al forskning taler imod, hvad du siger. Hvorfor stoler du ikke på dem?
”Jeg tror, vacciner er fint nok til nogen og sikkert de fleste. Men jeg ser det jo med egne øjne, at nogen ikke kan tåle det.”