Prøv avisen

Mange af vores yndlingscitater er falske

Tegning: Rasmus Juul

Søren Kierkegaard har aldrig sagt: At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv. Det er ellers en sætning, der er tillagt ham i utallige taler, skolestile og avisartikler

Ritt Bjerregaard har heller aldrig sagt: Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære, selvom det stadig bliver brugt til at understrege argumenter i skoledebatten.

Og filosoffen Voltaire har heller aldrig sagt de berømte ord, der så ofte lægges i hans mund: Jeg er uenig i, hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det.

Vores sprog er fuld af citater, som ingen har sagt, som bliver tillagt de forkerte, eller hvis originalitet er højst tvivlsom. Og ofte ved vi det ikke. For citaterne er blevet taget for gode varer og gentaget så mange gange, at de er blevet en del af vores fælles referenceramme.

LÆS OGSÅ: 10 falske citater, som kendte bliver tillagt

I mange tilfælde er det stærkt problematisk, mener Niels Jørgen Cappelørn, professor, dr.theol. og leder af Søren Kierkegaard Forskningscentret. For ikke alene gør man sig selv til grin, hvis misbruget opdages, man formidler også en misforstået opfattelse af eksempelvis Søren Kierkegaard.

Det er betænkeligt at bruge andres autoritet forkert på den måde, for det giver jo en helt skæv indgang til personens tanker. Og endnu værre, så er der ofte tale om reelt falskneri. Jeg har flere gange gjort folk opmærksom på det, når de har brugt Kierkegaard forkert, men de fleste gange er reaktionen: Nåh ja, men det lyder jo godt. Måske bliver de flove, eller også synes de bare ikke, det er et problem, men det er det, siger Niels Jørgen Cappelørn.

LÆS OGSÅ: Filosofiske citater man kan leve sit liv efter

Alligevel sker det stadig oftere, at vi bevidst eller ubevidst bruger falske citater, mener forfatter Peter Legård Nielsen, der blandt andet har skrevet seks bøger om citater. Han forklarer, at lånte citater typisk bruges som en autoritativ rygstøtte for at virke mere slagkraftig, vidende eller morsom.

Den praksis er mange hundrede år gammel, men med internettet er der sket en intensivering, fordi samfundsdebatterne er blevet mere synlige og omfangsrige. For nemmere at trænge igennem føler mange behov for at underbygge deres argumenta-tion med lånte citater.

Måske skyldes udviklingen også, at vi lever i en meget relativ tid, hvor der ikke er så meget, der står fast. Og så er det godt at kunne dykke ned i historien og finde vægtige ord, for det giver endnu større vægt i dag, hvor nutiden er så flygtig, siger han.

Modsat Niels Jørgen Cappelørn er forfatteren dog ikke så bekymret for konsekvenserne.

LÆS OGSÅ: 10 ægte og 2 falske citater af Søren Kierkegaard

Hvis citaterne stiller nogen i et dårligt lys, er det selvfølgelig problematisk, sådan som det er tilfældet med Ritt Bjerregaard og blandt andet også tidligere finansminister Thor Pedersen, der utallige gange fejlagtigt er citeret for at sige, at vi kan købe hele verden.

Men i langt de fleste tilfælde er der tale om falsknerier, der rummer en vis sandhed, påpeger Peter Legård Nielsen. For hvis citatet ikke rummede en eller anden form for sandhed, ville det jo ikke blive gentaget.

Brugen af citatet afspejler dermed den almindelige opfattelse af, om personen kunne have sagt det eller ej. Og så er det mindre vigtigt, om personen faktisk har gjort det, siger han.

Og sådan har seniorforsker hos Dansk Sprognævn Pia Jarvad det også.

Hun har redigeret bogen Bevingede ord, der kortlægger de mange danske ordsprog, talemåder og mundheld gennem tiden. Altså alle de udtryk, som lever deres eget liv uanset oprindelse. Og faktisk har en hel del af disse bevingede ord et falsk eller højst tvivlsomt udgangspunkt, siger hun.

Det gælder blandt andre Storm P., der ofte tillægges ordsproget Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. Flere andre er imidlertid tillagt samme citat, først og fremmest den amerikanske forfatter Mark Twain, så Storm P. kan hverken være den første eller den eneste, der har sagt det.

Men vi bruger ham alligevel som kilde, fordi han sagtens kunne have sagt det. Og det er også helt i orden, for citaterne har en meget vigtig funktion i samfundet, mener Pia Jarvad.

LÆS OGSÅ: Udtryk og ordsprog, der stammer fra Bibelen

Selvom vi ved, citaterne er falske, kommer de med i Bevingede ord, for de fungerer som en slags bouillonterninger af dannelse og viden om vores samfund alle de små og store ting, der er en del af hverdagen. Og på den måde er de en vigtig del af vores kulturarv. Ritt Bjerregaards falske udsagn kom eksempelvis til at repræsentere hele tidsånden i 1960erne og 1970erne, men det er forkasteligt at bruge det i dag, hvor det har fået en helt anden og mere negativ klang, siger hun.

De fleste falske citater er dog ret uproblematiske, mener Pia Jarvad. Eksempelvis det hyppigt brugte Hvis det er fakta, så benægter a fakta, der som regel bliver tillagt den tidligere folketingspolitiker Kresten Poulsgaard og indimellem også kollegaen Jens Busk. I virkeligheden var det folketingsmanden Søren Kjær, der allerede i 1864 sagde den berømte sætning, men i den slags sammenhænge er fakta faktisk ligegyldig, siger hun, for vores sprog er fuld af bevingede ord, som vi bruger uden at vide, hvor de kommer fra, og så længe de ikke kompromitterer nogen, er deres ophavsmand ikke så interessant. Det er alene meningen, der er afgørende.

Men det er Niels Jørgen Cappelørn ikke enig i, for der er langt mere på spil end som så. Når man ikke tjekker originaliteten i de citater, man låner, er det nemlig udtryk for en intellektuel ladhed, der breder sig, siger han. Og endnu værre: Det er udtryk for, at vi særligt med internettets nemme adgang til informationer i stigende grad glemmer vores kritiske sans over for det, vi finder.

Vi er efterhånden blevet opdraget til at forholde os kritisk til det, vi læser i aviser eller ser i fjernsynet. Men den kritiske sans mangler stadig i forhold til internettet, og det er farligt. For det er ikke kun udtryk for ladhed, men også naivitet, at vi bare tager tingene for gode varer. Og hvis vi ukritisk viderekolporterer falske citater, bidrager vi til at understøtte en pseudodannelse."