For 24-årige Muhammet Talha Gülhan har det ikke betydet det store, at danske medier og eksperter i månedsvis har udråbt forfatningsændringerne i Tyrkiet som stærkt kritisable.
Vurderingerne om at en ny forfatning, der sent i søndags blev vedtaget med et snævert flertal, også ville føre til et stadig mere udemokratisk Tyrkiet, holder nemlig ikke.
Det mener Muhammet Talha Gülhan, som er historiestuderende ved Københavns Universitet. Derfor stemte han sammen med næsten 61 procent af dansk-tyrkerne ja til den forfatningsændring, der vil give præsident Recep Tayyip Erdogan en hidtil uset magtposition i Tyrkiet. Det viser tal fra det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadolu, hvor det også fremgår, at cirka en tredjedel af de flere end 30.000 stemmeberettigede dansk-tyrkere stemte ved folkeafstemningen.
”Jeg synes ikke, at det er rigtigt at udlægge det, som om Tyrkiet er ved at blive et diktatur,” siger Muhammet Talha Gülhan.
Han henviser tværtimod til, at det tyrkiske styre med en den nye forfatning svækker militærets mulighed for at blande sig i politiske anliggender, og at de politiske ændringer forhindrer skrøbelige parlamentariske koalitioner.
”Det sidste har tidligere skabt økonomiske kriser i Tyrkiet. Omvendt kan en ny forfatning betyde mere stabilitet i landet og økonomisk og politisk fremgang,” siger han.
Det overskygger ifølge Muhammet Talha Gülhan de ændringer ved den tyrkiske forfatning, som mange har kritiseret. Tilslutningen til forfatningsændringen betyder, at Tyrkiet overgår fra et parlamentarisk til et præsidentielt system. Det giver mere magt til præsidenten, der kan udstede dekreter, som man også ser amerikanske præsidenter gøre det.
Præsidenten vil selv kunne udnævne dommere samt ansætte og fyre ministre og topembedsfolk. Han vil kunne opløse landets parlament, hvis der opstår en politisk krise, som man så det ved militærkuppet sidste sommer.
Den store tilslutning til den meget omdiskuterede forfatningsændring i Danmark viser, at der ikke er stor forskel på vælgere i Tyrkiet og dansk-tyrkerne, der har boet her i landet i generationer. Det vurderer Sadi Tekelioglu, der er chefredaktør for det dansk-tyrkiske medie kuzey.dk
”De ser tyrkiske nyhedsudsendelser og tyrkiske tv-serier. For dem gør det ikke så stor forskel, at de bor i Danmark. De har stadig hjertet i Tyrkiet. Og var de blevet i Tyrkiet, havde de også stemt ja,” siger Sadi Tekelioglu og peger desuden på, at en stor del af dansk-tyrkerne kom til Danmark fra landsbyer og landområder i Tyrkiet.
”De havde en konservativ livsstil med sig i bagagen, og den har de ikke givet fra sig i Danmark. Samtidig er der også en heltedyrkelse af Erdogan blandt dansk-tyrkere. Jeg tror, at mange tyrkere i Danmark føler sig misforstået og diskrimineret, og derfor dyrker de Erdogan. De bliver stolte af, hvordan det går med økonomien i deres hjemland, og det gør, at de vælger at støtte Erdogan. For de andre elementer omkring, hvordan det tyrkiske samfund udvikler sig demokratisk, påvirker dem alligevel ikke. Derfor har de ikke den samme bekymring omkring situationen, som der ellers med rette er blevet rejst,” siger Sadi Tekeliouglu.
Han henviser også til, at der blandt mange af de tyrkere, som er kritiske over for forfatningsændringen, er undren over, at så mange tyrkere i Europa støtter Erdogan.
”De beder folk om at rejse tilbage til Tyrkiet, hvis de virkelig ønsker at leve under Erdogans styre. Men det er nok i virkeligheden det romantiske billede af Tyrkiet, som appellerer til dansk-tyrkerne,” siger Sadi Tekelioglu.
Socialkonsulent Ahmet Demir peger også på, at mange dansk-tyrkere stadig har et stærkt bånd til Tyrkiet. Det kan forklare det flertal, som har stemt for den kontroversielle forfatningsændring.
”Selvom disse mennesker er flyttet hertil og har fået familie her i Danmark, er deres tilknytning til Tyrkiet stadig stærkere. Det er religiøse mennesker med højreorienterede holdninger, og for dem er det vigtigere, hvor mange moskéer der bliver bygget i Tyrkiet, hvor mange broer og landeveje, som bliver bygget, og hvordan det i det hele taget går med økonomien, end hvor mange journalister og intellektuelle, der bliver fængslet. Og når de stemmer, som de gør, kan man godt sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget de har lært af det danske demokrati,” siger Ahmet Demir.