Prøv avisen

Ny måling: Muslimske svigerbørn mødes med skepsis

I en ny måling, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad, svarer 47 procent af de adspurgte, at de vil reagere negativt eller meget negativt, hvis deres datter skulle gifte sig med en muslimsk mand. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Op mod halvdelen af danskerne vil reagere negativt, hvis deres datter skal giftes med en ikke-vestlig indvandrer med muslimsk baggrund

Ægteskab på tværs af religioner er ikke umiddelbart svigermors – eller svigerfars – drøm.

Det viser en måling, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad. Her svarer næsten halvdelen, 47 procent, af de adspurgte med etnisk dansk eller anden vestlig baggrund, at de vil reagere negativt eller meget negativt, hvis deres datter skulle gifte sig med en muslimsk mand. Tilsvarende vil 38 procent være negativt eller meget negativt indstillet over for en muslimsk svigerdatter. Kun hver 10. vil være positivt stemt over for en muslimsk svigerdatter eller svigersøn.

Forfatter Kristina Aamand er selv barn af en dansk mor og en palæstinensisk far, og hun har skrevet bøger om kærlighedsforhold mellem nydanskere og etniske dans-kere. I den forbindelse har hun talt med flere blandede par og deres forældre, og ifølge hende har danske forældre ofte fastlåste forestillinger om, hvilket liv deres barn vil få med en muslim.

”Det er ikke nødvendigvis udtryk for et had mod de andre. Det kan lige så godt være en bekymring for, om ens barn nu bliver en anden, skifter religion eller får påduttet kulturelle særtræk, der ikke er en del af familien. Og hvad sker der, når familierne samles?”, siger Kristina Aamand.

Den klassiske indikator på, om forskellige grupper integreres, er giftemål, siger Jens Peter Frølund Thomsen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med etniske gruppers sameksistens.

”Og her er udviklingen blandt indvandrergrupper i alle vestlige lande langsommelig. Afghanere gifter sig med afghanere, tyrkere med tyrkere, for valget af ægteskabspartner er en måde at opretholde minoriteten på og bevare særpræget,” siger Jens Peter Frølund Thomsen.

Det er ikke blot et dansk fænomen, siger han.

”Internationale undersøgelser viser, at der skal gå et antal generationer, før mønsteret brydes, og man gifter sig uden for minoriteten. Det er ikke et specielt dansk fænomen, at indvandrere i privatsfæren lever ret adskilt fra majoritetsbefolkningen. Sådan er det også i USA og i andre europæiske lande,” siger Jens Peter Frølund Thomsen.

Flemming Pless er sognepræst i Christians Kirke i København og regionsrådsmedlem for Socialdemokratiet i Region Hovedstaden. Han er i sit arbejde som præst stødt på problemstillingen flere gange og nævner blandt andet et eksempel med en dansk kvinde og en jordansk muslimsk mand.

”Til at begynde med var forældrene ikke helt rolige ved det. Men det endte med, at de blev glade for det. Jeg har mødt flere par, hvor den ene part var udlænding og muslim, og hvor svigerforældrene inden havde ytret noget om, det ikke var så godt. Men da de lærte personen at kende, var det ikke noget problem,” siger Flemming Pless og tilføjer, at han dog godt kan forstå bekymringen:

”Rationelt kan jeg jo godt forstå, at forældrene er lidt urolige over for, hvor barnet nu går hen. Eksempelvis hvis de tænker, at parret vil rejse tilbage til et andet land. Men det hele kommer jo an på, om personen er tillidsvækkende, når de møder vedkommende,” siger han.

Kristina Aamand understreger, at der selvfølgelig kan opstå konflikter, ligesom ingen ægteskaber er ens. Men hun oplever, at mange af forældrene får deres bekymringer gjort til skamme.

”Mange bekymringer viste sig at være helt ubegrundede. Det betyder ikke, det er uden problemer, for forskellene bliver meget tydelige ved to forskellige kulturer,” siger Kristina Aamand.