Hvordan bevarer du livsmodet i denne tid?
Det har jeg egentlig ikke svært ved. Jeg har ingen kroniske sygdomme og er ikke i en risikogruppe, så jeg føler mig ikke truet. Jeg kan godt se, at rigtig mange mennesker bliver påvirkede rundt omkring i verden både personligt og økonomisk. Der er andre ting, der kan tage livsmodet fra mig, som hvis nogen tæt på mig har det svært. Der, hvor det har påvirket, er, at vi inden for de seneste 14 dage har haft et dødsfald i familien, og en ven er død, dog ikke af corona, og det var en mærkelig fornemmelse ikke at kunne være i kirken og ikke kunne trøste. Men ellers har jeg egentlig fint livsmod og tror, at denne tid for mange mennesker er en kærkommen pause.
Hvordan bruger du din tid anderledes nu?
Jeg er blevet mere rolig og afslappet – mere ”løs i kødet”. De der vaner med, at jeg lige skal gøre det og det, bliver nu afledt af, at jeg kan falde over et puslespil, og så gik der lige tre timer, og nå, så nåede jeg ikke det andet. Jeg synes, det er rart. Jeg har altid været en meget pligtopfyldende, energisk og arbejdsom person. Jeg har ikke lyst til at være sådan mere. Jeg har lige været i København en uge og hjulpet min datter, der er flyttet ind i en ny lejlighed, med at male og gøre rent. Men ellers sidder jeg hjemme og arbejder. Jeg har netop lagt sidste hånd på nummer to i en serie af børnebøger med titlen ”Børnene fra Sølvgade tager kampen op”. Den er meget aktuel i forhold til, om børnene selv må bestemme, når far og mor ikke kan passe på dem. Jeg laver også brevkassen i Femina på 11. år, og den er jo ikke corona-afhængig. Alt det arbejde, jeg har, sidder jeg mit på kontor og laver til hverdag. Så der er ikke rigtig noget, der er forandret.
Hvilke råd til opmuntring vil du give medborgere, der er ramt af krisen?
Uanset hvad, man kan finde på at sige, bliver det lidt tomt, når man ikke selv er ramt. Så synes jeg, at det er svært at sige ”op med humøret”. Jeg synes i det hele taget, at det med gode råd er svært, og det er mærkeligt at sige, når man er brevkasseredaktør. Men jeg giver egentlig heller ikke råd der, det er mere en refleksion over, hvad jeg tænker om det, som folk skriver ind om. Men hvordan de vælger at forholde sig og vælger helt konkret, ved jeg ikke. Hvis det aktuelt handler om, at nogen har mistet på grund af corona, vil jeg sige, at de skal tage det alvorligt og tage sorgen på sig og sørge. Men hvilket råd giver man til nogen, der har mistet deres arbejde og dermed identitet? Man kan jo være ramt på mange måder af corona-krisen. Nogle oplever, at de har helbredsangst og føler enorm ensomhed, fordi de ikke tør være sammen med andre. Hvad siger man til et ungt menneske, der skulle køre i studentervogn eller skulle have været på efterskole og nu skulle have kysset og krammet de andre farvel. Det er sørgeligt, men et vilkår.
Nævn tre håbstegn der, hvor du er.
Hele foråret er et håb, alt starter forfra og spirer på ny – det er altid håbefuldt. Jeg synes også, at folk omkring mig er mindre bange, og det er håbefuldt. Man vænner sig jo også til situationen. Jeg synes faktisk også, at hvis man lige streger alle dem, der går og råber på gaden om, at man skal holde afstand, og så går over i den helt anden ende, hvor der bliver talt om fællesskab, og vi skal stå sammen, så er det virkelig håbefuldt, at solidaritet igen er kommet på programmet.
Hvordan vil krisen påvirke dit liv fremover?
Det har jeg ingen anelse om. Men det har påvirket mine familiemedlemmer, hvor mange er musikere, deriblandt min mand, min søn, svigersøn og niece. De har mistet et års indtægt. Min mand er ret påvirket, for han har arbejdet i halvandet år på at lave musik til ”Den skaldede frisør” som musical. Den nåede at blive spillet to gange og blev så lagt ned. Min mand kommer økonomisk over det, men de andre kommer til at mangle den indtægt. Jeg håber virkelig, at de kan få del i hjælpepakker af en eller anden slags. Den mere afslappede holdning, jeg har fået den seneste måneds tid, kunne jeg godt tænke mig at holde fast i. Sådan at jeg, når jeg tænker tilbage på denne tid, kan sige: Husk lige, hvad du tænkte, da verden var gået i stå.